Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Tekken Tag Tournament 2

Tekken Tag Tournament 2

Namcos hårdtslående slagsbrødre har delt sig i tagteam-hold for at uddele stygge flyvespark, hårde skaller og brutale kast. Vi anmelder Tekken Tag Tournament 2.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Efter et helt år i de japanske arkadehaller er tiden endelig inde til at Tekken Tag Tournament 2 udkommer på konsollerne. Og for at gøre det til noget særligt, er Namco gået ekstra langt for at fylde spillet med så meget fanservice som overhovedet muligt.

Tag Tournament-serien er Namcos legeplads, og fordi de betragtes som spin-offs, der ikke er del af den officielle historie, kan de fylde holdopstillingen med kæmpere, der er døde, og adskillige variationer over samme figur. Det betyder heller ikke noget om balancen er perfekt, for tag-systemet opfordrer nærmest til at man finder så lange og ubrydelige combos som hoverhovedet muligt. Dertil kommer, at Namco nu også har tilføjet figuren Combot, som du kan udstyre med angreb fra alle de andre kæmpere, og således bygge en komplet ubalanceret superskabning.

Tekken Tag Tournament 2

Kort sagt er Tekken Tag Tournament 2 herligt trivielt på den gode måde. Det eksisterer kun for at gøre fighting sjovt på den samme underlige måde som Marvel vs Capcom 3 eller Mortal Kombat. Det er ikke fordi jeg egentlig har brug for det, men da dette her er en anmeldelse, og man derfor bør tage sig tid til at teste alle afkroge af spillet så vidt som muligt, begiver jeg mig som det første ind i spillets træningsdel.

Dette er en annonce:

Namco er vældigt stolte over Fight Lab, som de kalder det, der har til formål at lære dig de grundlæggende Tekken-koncepter. Desværre leverer det ikke varen fuldt ud, og føles alt for upædagogisk og klodset til at man orker at bruge tid på det. Jeg tager ofte mig selv i at mislykkedes med opgaver, alene fordi instruktionerne er så uklare snarere end movesene er svære.

Ud af det forholdsvist sindssyge ensemble af mere end 50 figurer, inklusiv hele Tekken 6-banden samt nogle ekstra, har jeg som sædvanlig holdt mig til min favorit Bob, men Brian Fury komplimenterer ham på fin vis.

Det tager dog ikke lang tid at bemærke hvor uhørt tæt beslægtet Tekken Tag Tournament 2 er med Tekken 6, i en grad hvor det føles som om spillet er bygget på sidstnævnte, kun med den forskel at det altså nu handler om tag-kampe. Og den del fungerer udmærket, det er altid let at lave hurtige tags, og der er adskillige muligheder for at gøre det.

Tekken Tag Tournament 2
Dette er en annonce:

For eksempel kan man med lidt øvelse starte en combo med Bob og lynhurtigt hive Bryan ind, så du har to kæmpere på skærmen til at juggle modstanderen inden I slutter af med et co-op-superangreb. Namco har også valgt at udvide bound-systemet fra Tekken 6, så det er relativt let at stunne din modstander med en air juggle og så fortsætte comboen på jorden. Det er endda muligt at lave såkaldte Tag Assaults hvis du ikke har meget liv tilbage og er gået i Rage Mode. Noget jeg føler giver en bedre mulighed for at komme ind i kampen igen end Rage-funktionen gjorde i Tekken 6.

Tekken Tag Tournament 2 har rent ud sagt flere muligheder end noget tidligere Tekken, og det vil uden tvivl føre til at fansene finder fuldstændigt knækkede teknikker og figurer, der skal patches. Men så længe du spiller på et gennemsnitligt niveau er det bare sjovt at eksperimentere i et spilsystem, der føles overraskende friskt, taget i betragtning at det hovedsageligt bygger på Tekken 6. Jeg tror også, at det faktum at man kan spille fire spillere på samme skærm på samme tid vil blive værdsat af mange, der blot ønsker lidt sjov med party-fighting, trods det ville kaos der udspiller sig foran dem.

Tekken Tag Tournament 2

Men det er dog den store lighed med Tekken 6, jeg oplever er problemet med Tekken Tag Tournament 2. Selvom jeg er glad for at Namco ikke har valgt at kaste sig direkte ud i Tekken 7, og i stedet gemmer det til næste generation, så minder det grundlæggende for meget om sin forgænger. Hvis du ser bort fra evnen til at skifte figur, er det mere eller mindre det samme spil, og den følelses er svær at ryste af sig. Når jeg endelig bliver træt af at skifte mellem figurer og i stedet vælger 1 mod 1-kampe, er det tydeligt hvor lidt her er sket.

Dette er en annonce:

Og med det i tankerne gør det ikke den store forskel, at Namco faktisk har pudset på det tekniske, så figurerne bliver våde når de rammer vand, eller at baggrundene er mere detaljerede end nogensinde. For der er steder, hvor Tekken Tag Tournament 2 ser lækkert ud. Især banerne har fået et reelt grafisk løft i forhold til Tekken 6.

Den enkeltstående ting, Namco har omtalt mest op til udgivelsen, er online-funktionen Tekken World Federation. Her er de tydeligvis gået Call of Duty i bedene, og TTT2 er det første kampspil, der tilbyder dig reelle statistikker som faktisk kan hjælpe dig i dit spil. Der vil også være nye udfordringer hver uge, såvel som mulighed for at udveksle erfaringer med andre Tekken-spillere på et forum, såvel som chancen for at deltage i turneringer. Det er stadig for tidligt at sige hvordan det vil udspille sig, men ambitionsniveauet er højt, og jeg kan lide at Namco har investeret så meget energi i online-delen i lyset af hvor problematisk den var i Tekken 6.

Jeg har det virkelig sjovt med Tekken Tag Tournament 2, men jeg har stadig en fornemmelse af at jeg spiller en udvidelse snarere end det helt nyt spil. Og det hjælper det enorme antal indstillinger og de mange multiplayer-muligheder ikke på. Har du ikke Tekken 6 i forvejen, er det her et godt køb, men hvis du er træt af forgængeren tror jeg ikke, at dette er kuren der får dig til at spille seriøst igen.

Er du en haj til Tekken? Så kig forbi vores Tekken minisite og se hvordan du tilmelder dig danmarksmesterskabet i Tekken Tag Tournament 2!

HQ
Tekken Tag Tournament 2
Tekken Tag Tournament 2
Tekken Tag Tournament 2
Tekken Tag Tournament 2
Tekken Tag Tournament 2
Tekken Tag Tournament 2
Tekken Tag Tournament 2
Tekken Tag Tournament 2
Tekken Tag Tournament 2
Tekken Tag Tournament 2
Tekken Tag Tournament 2
Tekken Tag Tournament 2
Tekken Tag Tournament 2
Tekken Tag Tournament 2
Tekken Tag Tournament 2
Tekken Tag Tournament 2
Tekken Tag Tournament 2
Tekken Tag Tournament 2
Tekken Tag Tournament 2
Tekken Tag Tournament 2
Tekken Tag Tournament 2
Tekken Tag Tournament 2
Tekken Tag Tournament 2
Tekken Tag Tournament 2
Tekken Tag Tournament 2
Tekken Tag Tournament 2
Tekken Tag Tournament 2
Tekken Tag Tournament 2
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Enormt rooster, smidigt tag-system, lovende onlinekoncept, herligt banedesign
-
Føles som en Tekken 6-udvidelse, dårlig træningsdel, grafisk forældet
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

7
Tekken Tag Tournament 2 Wii UScore

Tekken Tag Tournament 2 Wii U

ANMELDELSE. Skrevet af Lee West

Tekken Tag Tournament 2 er landet på Wii U med en speciel Wii U Edition. Lee anmelder den nye udgave.



Indlæser mere indhold