Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
anmeldelser
The Legend of Zelda: Majora's Mask 3D

The Legend of Zelda: Majora's Mask 3D

Det andet af Links N64-eventyr får den samme 3DS-opdatering som Ocarina of Time allerede har fået

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Majora's Mask-remaket til Nintendo 3DS var efterhånden lidt af en selvfølge, siden Ocarina of Time 3D udkom for næsten fire år siden. Men eftersom Nintendo tøvede med annonceringen, begyndte vi faktisk at spille den originale til Nintendo 64 sidste efterår. Det viste sig at være en smart beslutning, for nu har vi mulighed for at sammenligne de to oplevelser, mens N64-versionen står friskt i hukommelsen.

Selvom det måske lyder chokerende, er det ikke den mere detaljerede grafik og 3D-effekten, der er den mest velkomne ændring, når man spiller den nye version, men i stedet de tilføjelser til spillets gameplay, der gør oplevelsen mere naturlig. Går du tilbage til den gamle N64-version, vil du finde ud af hvad vi mener meget hurtigt.

De tidlige 3D-spil var innovative dengang, men der er sket meget gennem årene. Majora, ligesom Ocarina, styrer nu meget sikrere og mere præcist, og enhver fejl er fortid.

En anden ting, vi ikke kan forestille os at spille disse to klassikere foruden, er den anden touch-skærm på 3DS-konsollen. Brugen af kortet, samt muligheden for at binde evner og objekter til bestemte knapper, var fantastisk for sin tid, men i dette spil er der så mange emner og masker, at det er en lettelse at have alle mulighederne klar med tommelfingeren. Vi kan godt lide at have buen klar på X, og krogen og bomberne på Y. Den ekstra touch-skærm giver mulighed for at have en eller to masker på touch-knapperne, og vi kan samtidig rode lidt med kameraet og ocarinaen. Og kortet, vi må ikke glemme kortet! Det gør navigationen så meget lettere, og det er skønt at kunne zoome ind på et enkelt rum, bare ved at trykke på skærmen.

Dette er en annonce:
The Legend of Zelda: Majora's Mask 3DThe Legend of Zelda: Majora's Mask 3D

Vi startede med brugervenligheden ved de nye features i stedet for de nye grafiske opgraderinger, men vi burde tilføje, at den nye palette, de nye teksturer og frem for alt moderne lyssætning, også gør deres for at fremme oplevelsen. Samtidig kan 3D-effekten virkelig forstærke indlevelsen, hvilket specielt er tydeligt i spil som dette, da der i 3DS-konsollens store spilbibliotek, faktisk er få med så store åbne verdener.

De nye features begrænses altså ikke kun til det visuelle, men gør faktisk Majora's Mask til et bedre spil, og det gør den til en oplevelse, der fungerer mindst lige så godt som sine moderne brødre.

Bekymringen om hvorvidt forvandlingen er gået for vidt i forhold til at gøre spillet mere tilgængeligt for et nyt publikum trængte sig naturligvis på. Vi var bange for, at Nintendo ville tilføje for mange hints, og ville holde spilleren for meget i hånden, da spillet i sig selv kan være ret bizart og forvirrende, og derfor ville udfordringen ikke være en lige så stor del af oplevelsen.

Dette er en annonce:

Vi er glade for at fortælle, at dette heldigvis ikke er tilfældet. Du bliver holdt en smule mere i hånden i starten, men det bliver aldrig irriterende for den erfarne gamer, og snart efter lader de dig spille det spil, vi alle husker og elsker, med dets mærkelige tilgang, dets mysterier og dets udfordrende sværhedsgrad. Og da åbningstimerne i Majora's Mask var lidt for rodede, er lidt ekstra hints ikke nødvendigvis en skidt ting.

At teleporte (med Song of Soaring) bliver eksempelvis tilbudt spilleren lidt tidligere nu, og måske tilbyder feen Tatl nogle ekstra "Hey, listen!"-øjeblikke, men ultimativt er udfordringen her stadig, og oplevelsen oser stadig af eventyr mens du improviserer, udforsker mærkelige og gemte ting og finder på løsninger til gåder eller puslespil.

Vi har heller ikke noget imod at Bomber's Notebook er meget tydelig og pæn, fordi vi ignorerede den faktisk helt i det originale spil, og det er en ideel måde at holde styr på alle ens side-quests, karakterer og vigtigst alt en plan over alle de events, der foregår i løbet af spillets tre dage.

The Legend of Zelda: Majora's Mask 3DThe Legend of Zelda: Majora's Mask 3D
Dette er en annonce:

Det er mindre fjendtligt og mere tilgængeligt, og du får hurtigt sat dig ind i Majora's Masks koncept, som er noget anderledes end den tidsløse frihed du får i Ocarina of Time. Du er låst i spillets tre dage, der kører i et loop, og herigennem begynder du at opdage forskellige historier, der udfolder sig parallelt over tid, mens du udforsker forskellige dele af verdenen.

Som du opdager disse dele, vil du også føre historien fremad ved at gennemføre dungeons, indsamle masker og evner, lære magiske melodier og låse op for nye dele af kortet. Det er ikke meget anderledes end de andre spil i serien, men her er du altid opmærksomhed på tiden, og behovet for at rejse tilbage til daggry på den første dag.

Selvom vi stadig kan prise den originale ide og stadig bliver overraskede over nogle af koncepterne og stadig kan nikke genkendende til nogle af de handlinger, der opstår gennem den fantastiske formular (ja, du kan stadig gå tilbage og vinde i lotto), er det samtidig også tydeligt, at mange af opgaverne ikke er lige så skarpe, som de føltes engang. Der er irriterende kombinationer eller events, der kræver kedelige lange traveture. Eksempelvis begivenheder, der kun begynder ved at besejre en boss, eller opgaver du bestemmer dig for at begynde, men mangler tiden til at fuldføre. Vi forstår godt at dette tilføjer til sværhedsgraden, og kræver en strategisk planlægning af tiden, men der er tilfælde hvor dette simpelthen føles for gammeldags.

Disse småfejl gør dog ikke, at spillets design føles gammeldags overhovedet. Det er til gengæld noget vi bliver nød til at prise i stedet. Det er femten år gammelt, og Majora's Mask er fortsat et mesterstykke i spildesign.

De forskellige områder og karakterer opfordrer til udforskelse. De mange masker skubber dig til at samle og gennemføre spillet helt, og gennem de bizarre og mærkelige features, opstår der en masse unikke og spændende situationer (du kan være en Goron!). Aktiviteterne og mini-spillene er fantastiske og vanedannende. De forskellige dungeons tilbyder den klassiske Zelda-kvalitet, og tør endda at forsøge sig med ting, vi ikke har set i Ocarina, nemlig Temple of the Great Bay. Templet er en storslået undervandsodyssé, som du enten vil elske eller hade, og det er en kompakt version af det legendariske Water Temple, men med Zora-krafter og et tikkende ur.

I disse dungeons er konceptet "find et specielt objekt, og brug det i en specifik del af templet", og det er en smule for basalt og old-school og når naturligvis ikke den standard Twilight Princess og Skyward Sword sætter. Boss-kampene imponerer heller ikke lige så meget, men de famøse Stray Fairies er fortsat en god tilføjelse til spillets dungeons, og du opfordres konstant til at udforske alt, før du går mod bossen.

HQ

I stedet for de episke enge og slotte i Hyrule, er Majora's Mask en slags mærkelig drøm, som du har en gang imellem, og som du af en eller anden grund gerne vil tilbage til. Link er dækket til af så mange masker, og mister derfor sin hovedpersonsrolle, og så indtager Skull Kid, the weirdos og Majora en mere central position. Det er så sandelig mere specielt end seriens andre hovedtitler, men det betyder ikke, at det ikke føles fantastisk.

Er det så bedre end Ocarina of Time? Efter vores mening, og selvom vi godt ved at nogle foretrækker denne, anser vi stadig Ocarina som det bedre spil, grundet dets enorme størrelse, tempo og progressionsfølelse. Når det så er sagt, indrømmer vi, at Majora's Mask har større mulighed for at efterlade sit eget præg på enhver spiller, der gennemfører det. Det er ligesom en B-side af en populær single, mindre produktion, men mere personlighed.

Men vi taler altså om mesterværker i genren her. Som et eventyr-spil, er Majora's Mask 3D et must-buy i 3DS-kataloget, og har en højere kvalitet end langt de fleste spil i samme genre, og det er på trods af originalens alder. Som et remake er det en af de bedste restaureringer og moderniseringer vi kan huske, selvom vi godt kunne have tænkt os lidt flere ekstra features og mere bonus-indhold som fan-service. Lige nu er det lige meget om du enten har lyst til at genopleve spillet, eller ønsker at opleve det for første gang, så må du ikke gå glip af en tur til Termina. Du vil nyde hver eneste af de 72 timer, selvom de gentager sig selv igen og igen og igen.

The Legend of Zelda: Majora's Mask 3DThe Legend of Zelda: Majora's Mask 3DThe Legend of Zelda: Majora's Mask 3D
The Legend of Zelda: Majora's Mask 3D
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Meget bedre navigation, lækker quest-tracking og styring, dejlig kort load-tid, skarpere og smukkere, unikke historier og scenarier
-
Få grafiske fejl, nogle opgaver kan være spild af tid, boss-kampene er ikke på niveau med resten af designet
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

5
Nintendo 3DS XL Majora's Mask allerede udsolgt

Nintendo 3DS XL Majora's Mask allerede udsolgt

NYHED. Skrevet af Lee West

På gårsdagens Nintendos Direct, fik vi en masse herlige annonceringer fra Nintendo. En af disse var en kommende specialudgave af den nye 3DS XL med Majora's Mask-tema...



Indlæser mere indhold