Dansk
anmeldelser
Destiny

Destiny: House of Wolves

Kan denne anden udvidelse genoplive Bungie's skydespil?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Der er to store spørgsmål at stille, når man har med Destinys anden store udvidelse, House of Wolves, at gøre. Det første: er den bedre end spillets første udvidelse, The Dark Below? Det andet: er den god nok på egen hånd? Svarene: ja og ja (det meste af tiden).

House of Wolves giver et nødvendigt skud adrenalin til Destiny, og komplimenterer det originale indhold. Der er ikke noget Raid i denne anden udvidelse, og i stedet får spillere to nye slutspilsaktiviteter at lege med. Den første er en PvE bølge-baseret del, og den anden er ugentlig PvP-turnering. I stedet for at fokusere på aktiviteterne for seks spillere, som spillerne har deltaget i via Crota's End og Vault of Glass, er det nye indhold mere centreret omkring tre spillere.

Dette er både gode og dårlige nyheder. Dårlige fordi der ikke er noget Raid, og Destiny-spillere elsker disse, grundet den brutale sværhedsgrad, og fordi det giver anledning til holdbaseret taktik og strategi. Vi er blevet lovet et nyt Raid i år, men hvordan og hvorledes dette vil udkomme, forbliver en gåde.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Fokusset på mindre Fireteams er dog positivt, fordi der er mange spillere, som nyder Destiny, men ikke har den nødvendige kreds af mennesker, som det kræves for at spille missionerne for seks spillere. Dise nye dele for tre spillere - Prison of Elders og Trials of Osiris - tilbyder muligheder for de spillere, der er ikke lige så interesseret i at indgå i større hold. Disse dele er også meget anderledes end tidligere indhold, og det er endnu en positiv kvalitet.

Først Prison of Elders. Det er en bølge-baseret mode for tre spillere, der låner ideer fra Horde og Firefight, og krydrer med en smule tilfældighed for variationens skyld. Der er forskellige niveauer, når det gælder sværhedsgrad. Level 28-delen tilbyder matchmaking, og kan let besejres. Der er ingen matchmaking på level 32, 34 eller 35, men grejet du kan vinde er meget bedre, og sværhedsgraden er en del højere. Det ender dog tit med, at holdet sidder fast bag dække, mens fjenderne bombarderer ens position med eksplosive våben. Det er ikke synderligt nuanceret.

Der er også en begrænset mængde arenaer at se, og hver af disse har en speciel fjendetype. Der er nogle få forskellige missioner, men de bliver sjældent til mere end at skyde fjenderne i skallen, og tage en bestemt del af kortet. Vi er dog blevet positivt overrasket over, at Prison of Elders kan tilbyde en anderledes måde at spille på. Der er ikke meget variation at finde, og det holder ikke til længere sessioner, men det er et rart temposkift, og giver et nødvendigt afbræk imellem Heroic Strikes og Raids.

DestinyDestiny

Trials of Osiris er meget bedre. Det er en ugentlig playliste, der smider spilleren ind i nogle meget intense PvP-kampe, og hver af disse finder sted på det samme map. Det er et skud i armen for det konkurrencelystne publikum, og disse spillere repræsenterer en sektion af Destiny-folket, der er blevet glemt alt for tit. Som det er i Iron Banner, betyder dit grej en hel del, og går du ind uden de rigtige forberedelser, vil du vende tomhændet hjem. Det gjorde vi nemlig, og det var tortur. Spillere med level 34-karakterer havde naturligvis bedre våben og rustninger, og i en spildel der fokuserer på mindre hold, og hvor den mindste detalje kan betyde alverden, kan i nok regne ud hvordan det går med uerfarne spillere her. Vi blev sjældent løbet over ende, men tit havde vores våben ikke nok smæk på, og det betød, at vi tit døde i situationer, hvor vi ville have vundet med bedre grej.

Fordi det hele sker på ét enkelt map, så tillader det meta-spillet at udvikle sig henover en kamp. Hver konkurrence er bedst af ni kampe, og begge hold har mulighed for at ændre taktik, for at tage fusen på modstanderen. I de tætte kampe handler det om de små faktorer: hvilke våben har dine fjender, hvem har brugt deres superangreb og hvornår, hvem har mest heavy-ammunition og er der en Warlock på det modsatte hold, der kan genoplive sig selv?

Hvis du kan vinde den samlede kamp, bliver resultatet markeret på dit score-kort. Du har et sikkerhedsnet bestående af tre tabte kampe, og jo flere du vinder, jo bedre bliver den potentielle gevinst. Disse gevinster kan blandt andet være rustninger og legendariske våben, og der er god grund til at hoppe tilbage ind i Trials of Osiris, for at jagte det perfekte 10/10-kort.

Destiny

Trials of Osiris er en fantastisk PvP-del for fans. Dens broder, Prison of Elders, er solidt, men mangler dog opfindsomheden. Resten af indholdet står det dog ikke lige så godt til med.

Der er historie-missioner, der genbruger tidligere områder, og tager man udvidelsens pris med ind i sine overvejelser, føles det ret lavt. Fortællingen og den voice-over-stemme der akkompagnerer missionen, er så sandelig mere underholdende og mere komisk end tidligere, men missionerne her er stadig undervældende. Bungie havde en god mulighed for at rejse væk fra deres tidligere udforskede områder, og designe helt nye områder med nye boss-kampe, men det har de simpelthen ikke gjort. Der er små glimt af opfindsomhed her, men alt for tit sad vi tilbage med en følelse af déjà vu. Lavest var dog en mission, hvor man skulle kæmpe igennem det samme område to gange, bare fra to forskellige retninger.

For at være fair, er disse missioner lidt bedre end hvad der blev tilbudt i den tidligere udvidelse, og den nye Strike-mission er solid. Men at være "en smule bedre" er ikke helt nok i dette tilfælde. Enten giv os nye missioner i nye områder, ellers, hvis i skal genbruge gamle steder, giv os en hel del, og pres noget opfindsomhed ind i strukturen. Igen føles historiedelen sekundær.

DestinyDestinyDestiny
Destiny

De nye multiplayer-baner er solide, og er en kærkommen tilføjelse til den samlede pakke. Der er fire (tre hvis du er på Xbox) nye baner at spille igennem. De er alle relativt små, og det er ganske enkelt et resultat af fokuseringen på aktiviteter for tre spillere. Vi kunne dog lide dem alle. Netop disse vil nok gå forbi næsten på mange, men de kan samtidig have stor betydning, for dem der godt kan lide at besøge The Crucible.

Timekeeper er PlayStation-eksklusivt, og dens Vex-arkitektur er bygget ind i det støvede Mars-landskab. Mars indeholder samtidig Black Shield, og selvom kampene foregår udenfor, handler det alligevel om at tage midten inde i basen. Thieve's Den har en masse snævre korridorer, der er boret direkte ind i klippesiden, og er dekoreret med Fallen-monumenter. Vores favorit er Widow's Court, en bane der foregår på jorden, og er både mørk og fyldt med atmosfære.

PvP-loot er et godt eksempel på de rettelser der er foregået under kølerhjelmen, og som har ændret Destinys struktur mere en nogen anden tilføjelse. Grejet omdeles mere gavmildt nu. Indenfor få dage af udvidelsens udgivelse, havde mange spillere allerede nået det maksimale niveau, og dette stemmer ikke overens med Destinys tidligere struktur, hvor det tog meget længere tid. Om dette er positivt eller ej, vil vi lade jer bestemme, men grejet er bedre, og kommer hyppigere end tidligere. Vi fik eksempelvis Gjallarhorn helt tilfældigt, efter vores fjerde Crucible-kamp i den nye udvidelse.

Det bliver interessant at se, om der er nok variation i de nye våben og rustninger, for at understøtte denne nye tilgang. En faktor der skulle afhjælpe de bekymringer i denne forbindelse, er at du kan opgradere dit gamle grej fra Vault eller Crota, så du fortsat kan være konkurrencedygtig.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Når nu House of Wolves er en samlet pakke, er der en del positive kvaliteter her. Bungie har skabt et nyt og mere nuanceret Destiny faktisk, og nu er der et mere varieret udbud af slutspilsaktiviteter at give sig i kast med. Er de alle af høj kvalitet? Nej. Trials of Osiris er fantastisk, multiplayer-banerne er fine og loot-systemet er, efter vores mening, blevet forbedret. Prison of Elders er en okay distrahering, men der skal mere variation til, hvis det skal blive en fast bestanddel i en erfaren Destiny-spillers daglige routine. Det nye sociale område i udvidelsen er fint nok, men det ændrer ikke synderligt meget. Historien er både kedelig undervældende.

Det er en blandet pose. Specielt når du kigger på prisen, som er høj lige meget hvorfra du ser det. Når det så er sagt, er det sandelig et skridt i den rigtige retning for Bungie's MMO-skydespil. Igen bliver vi efterladt med følelsen, at der kunne have været mere og bedre indhold, men det er stadig en markant forbedring over den første udvidelse, og det forbedrer grundpakken på en række kerneområder.

Når det gælder mekanikker, er Destiny kongen efter vores mening. House of Wolves køber udvikleren mere tid til at yderligere polere den stærke formular, alt imens de designer nye Strikes og historie-missioner. I virkeligheden så forbedrer House of Wolves Destiny, og den gør den samlede oplevelse lettere at nyde.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Solide nye dele, forbedret loot-system, PvP får et boost, mere fokus på indhold for tre spillere.
-
Undervældende historie, kunne have været mere indhold,
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • Kanivy
    Du vågner op med et gisp, med lyset fra solen der blinder dine øjne. Jorden er tørt og hårdt under dig, med græs der kilder dine fingre.... 6/10
  • Mike JezZ
    Destiny behøver næppe en introduktion: Årets absolut mest hypede spil, samt det spil med det højeste budget på intet mindre end 500 millioner... 5/10
  • Nike
    (Spillet er anmeldt den 11. oktober, lidt over en måned efter udgivelse, og efter 55 timers spil. Dette er en lang anmeldelse, der fylder omtrent 11... 3/10
  • Shaitbuster
    Bungie's længe ventede "shared-world-shooter" er endelig kommet, men lever den op til forventningerne? Første gang vi så noget til... 8/10
  • Victor_Schulz400
    Destiny review Den 9. september udgav firmaet Bungie, Destiny, som er et sci-fi, til dels open-world, MMO-spil til Xbox 360, Xbox One, Playstation 3... 6/10

Relaterede tekster

Destiny: The Taken KingScore

Destiny: The Taken King

ANMELDELSE. Skrevet af Mike Holmes

Det er et år siden at Destiny udkom, og nu tilbyder The Taken King et kæmpe skud nødvendigt indhold.



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.