Monolith Soft har formået at tilføje et andet unikt twist til JRPG-genren. Hvis man ser Xenoblade Chronicles som et spil, der pressede samtlige hestekræfter ud af den begrænsede Wii, så har de gjort præcis det samme med Wii U, til trods for det kommende Zelda-spil. Med den undtagelse i mente, kommer du ikke til at se noget så imponerende på din Wii U, som du gør med Xenoblade Chronicles X. Nu hvor vi faktisk tænker over det, så kan selve oplevelsen ikke sammenlignes med noget andet, på nogen anden konsol.
Xenoblade Chronicles X smider dig af på planeten Mira som en del af BLADE-holdet, der får opgaven at genopbygge byen New Los Angeles, og lige fra starten er spillet fuldt fokuseret på én ting: du er ny, du ved ikke hvordan man gør noget som helst, og derfor skal du lære det hele. Det gør du på den hårde måde, for spillet har stort set ingen tutorials. Det er lang tid siden at vi har gennemchecket en manual så mange gange, som vi har gjort her. Det føltes ret old-school på den bedst tænkelige måde.
Spillet har undervist os, og lært os dets systemer fra starten af. Efter at have skabt din karakter, vågner du en regnvåd nat i et cryo-kammer, nærmest nyfødt. Vores første skridt på Mira udgør en kamp mod den lokale fauna, indtil vi når en lille bakke hvor vi, for første gang, kan skue udover kontinentet Primordia, hvor byen skal ligge, hvor kolonien vi bor i er placeret. Landet strækker sig så langt øjet rækker, og er fyldt til randen med monstre som er meget stærkere end vi er nu, og det er kun toppen af isbjerget.
Der er masser af at gøre, og alle opgaver tilbyder forskellige former for kompleksitet. Der er både de traditionelle "dræb x antal"-opgaver og "saml x antal objekter op"-opgaver at finde her, men hvis du ønsker mere dybe udfordringer, kan du tale med karakterer der er spredt omkring i byen, og høre deres personlige historier. Disse ender i en opgave, og tilbyder både gode historier, samt opgraderinger til våben og evner.
Til sidst er der hovedmissionerne. Du skal møde meget bestemte tekniske krav for at få adgang til disse, og det er alt lige fra at du skal have udforsket en hvis procentdel af de nærliggende områder, til at gennemføre et vist antal af sidemissionerne. Størstedelen af historien afvikles her, men uden at ødelægge historien for jer, så starter det lidt langsommere end i Xenoblade Chronicles, men det bliver dog ganske interessant gennem en række spændende begivenheder, der hver især introducerer en lang række alien-racer. Det skaber en skøn dynamik i fortællingen, og universet omkring historien er sublimt.
Selve dybden som Xenoblade Chronicles X kan nå er fuldstændig sindssyg, og nogle gange er det ikke til at tro sine egne øjne. Et eksempel på dette, er butikkerne i spillet. Ja, du kan købe våben og andet grej, men du kan også investere i firmaerne der fremstiller disse, og tjene på det. Hvis du ikke kan lide det grej som butikkerne tilbyder, kan du bare lave dit eget, ved at finde plantegninger omkring i verdenen. Derudover kan du også, ved at bruge selvsamme tegninger, designe passive magier til hele dit hold. Alt dette gøres ved at indsamle ressourcer i felten, og fra faldne fjender selvfølgelig. Xenoblade Chronicles lader dig pille ved hver eneste detalje.
Det samme gælder for dine fede Skells. Det er først langt inde i eventyret at du får lov til at styre disse gigantiske robotter, og de kan transportere dig igennem Mira langt sikrere og hurtigere. Der er flere typer, og det er svært tilfredsstillende at begynde at bygge sin egen Skell fra bunden af: vi malede vores i Samus Aran fra Metroid-serien's farver, og begyndte at armere den med to primære våben, seks gadgets og en lækker rustning. Du designer dit eget mekaniske mareridt, dit eget masseødelæggelsesvåben.
Xenoblade Chronicles X går så meget dybere end sin foregænger, og det er specielt tydeligt i spillets kampsystem, en blanding af real-time og tur-baseret kamp, der sætter fokus på selve positioneringen når du skal op imod en fjende. Derudover er det muligt at taktisk afhugge lemmer, som gør fjenden sårbar. Der er 16 forskellige kriger-typer at vælge imellem, der alle kan tilpasses som du lyster, og hver af disse kan som sagt designe sin egen Skell fra bunden, så derfor får de taktiske muligheder en komplet uanet dybde: alt fra tanks der absorberer al skaden, til en healer eller specialist-klasser, der kan levere hård skade.
Kampsystemet er en af de hjørnesten som gameplay-mekanikkerne bliver bygget på. For at kunne udforske Mira, skal du igennem tonsvis af stærke fjender, og at kunne kæmpe imod dem på en tilfredsstillende måde er altafgørende for en udforsker i denne verden. At gå op imod et væsen i samme level som dig selv, og angribe frontalt, betyder tit at kampen bliver unødvendigt lang. Enten det, ellers møder du hurtigt din ende. Hver fjende har en eller flere svagheder, og ved at sigte direkte efter disse, så kan du drastisk forbedre dine chancer for succes. Vores råd: kig efter en af de svage punkter fra start af, og påbegynd dit angreb ved at ramme præcist. Ulig sin foregænger lader Xenoblade Chronicles X dig skifte imellem nærkamp og skydevåben når du har lyst, og det skal du benytte her.
Dog er den ægte stjerne stadig planeten Mira, som nok er den største åbne verden, som vi har fået i løbet af denne konsolgeneration. Vi sætter virkelig pris på, at Xenoblade Chronicles X er konsekvent og sammenhængende i forhold til designet af den åbne verden, og selvom den er fuldstændig gigantisk, så er der ingen usynlige vægge der blokerer dig fra resten af den. Hvis du ser et sted du ønsker nå i kanten af dit synsfelt, så kan du nå det sted ved enten at gå, svømme eller flyve. Vi ved ikke helt hvor stort spillet er, men vi har fået at vide, at det er næsten tre gange så stort som The Witcher 3: Wild Hunt.
Hver af de fem kontinenter der udgør Mira har deres egne særpræg, nemlig specifik fauna og forskellige klimaer, som både påvirker udseendet, men også ens evner i kamp. Primordia, det første kontinent, er græsland med en rolig atmosfære, hvor du finder store flokke af blide græssende dyr, og meget få farlige væsner. Andre kontinenter er meget anderledes, såsom det sandstormblæste Oblivia, der nærmest ligner Tatooine.
Det fantastiske tekniske arbejde bør også få et skulderklap med på vejen. Spillet er bundsolidt, og et teknologisk mesterværk. Det er nærmest magisk, den måde spillet tilbyder fede effekter, fantastisk grafisk distance og en sans for detalje, alt imens det bibeholder en fast billedehastighed på 30fps. Vigtigst er det dog at nævne, at vi ikke lagde mærke til en eneste teknisk fejl, til trods for at vi har spillet mange, mange timer. Dog har fjenderne det med at poppe ind og ud, når man rejser hurtigt på tværs af Mira, og det er prisen man betaler for at have en gigantisk verden, der ikke er opdelt af en eneste loading-skærm.
Der er to måder at se Xenoblade Chronicles X på. Allerførst er der dem der ankommer friskt til JRPG-genren, helt uden viden om Monolith Soft og Tesuya Takahashi, og de vil se et fedt spil uden nogen kontekst fra tidligere spil i serien. Så er der dem der forventer en fed efterfølger til Xenoblade Chronicles, og de vil måske være en smule skuffede over det lidt tynde plot, der, selvom det fastholder spillerens interesse, ikke når de episke højder som sin forgænger. Det samme kan siges om soundtracket: rock og elektroniske rytmer føles naturligt i det futuristiske miljø, men musikken er dog ikke lige så catchy som i Xenoblade Chronicles.
Multiplayer videreudvikler singleplayer-delens solide fundament. Man kan enten slutte sig til hold med spillere fra alle verdens afkroge, eller danne et hold med vennerne, hvor hver person skal udfylde en rolle. Alle kan spille deres eget spil, men deler samme mål. Det er en genial måde at sammensmelte to ellers adskilte dele af spillet på. Derudover møder man konstant små repræsentanter fra andre spillere, som man kan hyre som følgesvende, og bruge i kamp.
Der findes ikke et perfekt spil, men vi synes, og det reflekterer vores endelige score, at dette spil fortjener den mest bedste anbefaling muligt. Xenoblade Chronicles X er et fantastisk afrundet spil. Der er så meget at gøre på planeten Mira, lige fra små opgaver til storeslåede eventyr alene eller med fire andre spillere online. Der er så meget at give sig til, at man glemmer verdenen rundt om en - tiden flyver når man har det så sjovt.