Dansk
anmeldelser
Arslan: The Warriors of Legend

Arslan: The Warriors of Legend

Forudsigeligheden ender med at bliver den største fjende i dette Dynasty Warriors spin-off.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Omega Force er ikke fans af at prøve noget nyt. Deres kendte franchise, Dynasty Warriors, er populær men langt fra elsket af alle. Der er dem, der mener, spillene kun handler om gentagende tryk på firkant før man endelig ser rulleteksterne. Og så er der seriens fans, der forsvarer taktikken og finessen, der gemmer sig under spillets ydre. Personligt befinder jeg mig et sted mellem de to lejre. På den ene side mener jeg heller ikke, det er nogle særligt taktiske spil, og jeg føler aldrig, de forventer meget af mine evner. Men på den anden side kan jeg sætte pris på spektaklet, og kan især nyde det, når serien går beklædt i en franchise jeg elsker - One Piece: Pirate Warrior har altid været en personlig favorit. Arslan: The Warriors of Legend formår lige at holde hovedet over vandet med sin udmærket fortalte historie og underholdende karakterer, men bliver holdt nede af ensformigt gameplay, og følelsen af man har spillet det hele tidligere.

Det hele kan virke overvældende til at begynde med. Der går ikke mange minutter, før teksten bryder skærmen, at du har dræbt 200 fjender, alt imens et stort indviklet kort fortæller, hvor du skal hen, og andre karakterer konstant fortæller dig ting på japansk. Hvorvidt det er vigtigt information, du får, har du ingen idé om, da der er for mange fjender på skærmen, til du kan læse det. Som du kommer længere frem i spillet, lærer du dog ikke at multitaske mellem at slagte fjender og læse samtaler; du lærer bare at ignorere, hvad der bliver sagt. Det er et kluntet system, der får spilleren til at frygte, at man har misset nogle vitale pointer i plottet, der havde gjort hele fortællingen bedre. Det er dog ikke det komplekse gameplay, der holder dig tilbage fra at læse samtalerne, for heller ikke der har spillet succes.

Arslan: The Warriors of Legend
Arslan: The Warriors of Legend

Med firkant udfører du et hurtigt angreb, og på trekant laver du et langsommere, men stærkere angreb. På R1 laver du et specialangreb, der koster en lille smule energi, og på rund laver du et stærkt specialangreb, der tager alt din energi. Det er stort set, hvad du behøver vide for at klare dig. Der er mulighed for at forsvare sig på L1 og rulle væk fra fjendens angreb, men jeg udførte kun den manøvre i spillets tutorial, og havde derefter ikke brug for den igen. På grænsen mellem simpelt imødekommende gameplay og direkte kedeligt gameplay, går Arslan hurtigt til den forkerte side, og bliver der til spillets ende. Som tidligere nævnt er der dog et spektakel i Dynasty Warriors-lignende spil, man ikke kan benægte glæden i. Udfører man et karakteristisk angreb, fra en karakter man kender godt fra serien han medvirker i, øger det kun glæden. Jeg har dog ingen tidligere bekendtskab med Arslan, så derfor oplevede jeg aldrig genkendelsens glæde, ved at spille som en karakter jeg holder af. En karakter som Narsus, der bruger en malerpensel til at bekæmpe hans fjender, blev også triviel at spille som efter få minutter. Når alle karaktererne styrer ens, kan det være svært at mærke forskellen mellem dem, selv om deres våben er anderledes. Selv den pigeglade Gieve, der brugte en lut til at sende fjenderne flyvende ved at spille på den, føles som alle de andre efter få minutter i hans selskab.

De til tider for lange kampsekvenser bliver kun afbrudt af flotte animerede cut-scenes, der også nogle gange formår at køre lidt for langt ud i sandet. Historien om prinsen Arslan der drager ud i verden sammen med 5 karakteristiske allierede, er ofte så underholdende, at man tilgiver, når spillet lader de kedelige momenter trække for langt ud. Der bliver til tider omtalt karakterer du ikke har fået præsenteret endnu, hvilket understreger følelsen af, at dette er lavet til fans af manga'en.

Selv om mellemsekvenserne er flot animeret, savner miljøerne du render rundt i detaljer. Uanset om du befinder dig på en slagmark, i paladset eller i en by i ørkenen, er områderne tomme og intetsigende. Karaktermodellerne skiller sig ud ved at være imponerede - dette gælder især for karaktererne du spiller - hvilket skaber et underligt misforhold, ved at løbe rundt med en flot detaljeret karakter i et miljø blottet for detaljer.

Arslan: The Warriors of Legend
Arslan: The Warriors of LegendArslan: The Warriors of Legend

Når du spiller med en karakterer, bliver han stærkere, og bruger du det samme våben, bliver han bedre til at bruge det. Jo stærkere du bliver med et våben, jo flere forskellige kombinationer kan du lave på slagmarken. I kampagnen bestemmer spillet, hvem du skal spille med, men føler du ikke karakteren er højt nok level, kan du altid gå ind i Free Mode, og gennemføre tidligere besejrede baner igen med en ny karakter. Alle de levels du stiger i Free Mode bliver overført til kampagnen, men det var aldrig en mulighed, jeg havde brug for at benytte mig af. Free Mode virker designet til folk, der vil genspille missioner, men da alle missionerne føles ens, ved jeg ikke hvorfor, man skulle ønske det. Der er Skill Cards, der giver din karakter bedre angreb, specialangreb, forsvar osv., så du kan potentielt eksperimentere med Skill Cards i Free Mode. Men man bemærker desværre ikke nogen tydelig forskel, når man skifter mellem forskellige Skill Cards. Jeg kunne mod slutningen have udrustet mig med langt bedre kort, men valgte at beholde dem jeg havde fra begyndelsen, da forskellen føles minimal.

Det er muligt at spille kampagnen og Free Mode sammen med en ven både online og offline. Serverne var desværre ikke oppe, da jeg testede spillet, men jeg spillede en lille smule af kampagnen offline co-op. Jeg ville have spillet mere, men hvor spillet alene er et ensformigt spektakel, er det med en kammerat et uspilleligt spektakel. Frameraten faldt konstant derned, hvor man kun kunne grine af det, og synes man spillet er uoverskueligt at spille alene, skal man bare prøve at spille det, på en halv skærm der konstant fryser.

Er du fan af Arslan-manga'en, vil du helt sikkert nyde at spille som de forskellige karakterer i universet. For os andre er der ikke meget at komme efter. Dynasty Warriors-konceptet er lavet bedre i tidligere udgivelser af Omega Force selv, og Arslan fremstår derfor som en uinteressant gentagelse af tidligere successer. Man siger, at hvis det ikke er i stykker, hvorfor så fikse det. Jeg vil dog mene, at det er tid for Omega Force at fikse det.

Arslan: The Warriors of Legend
Arslan: The Warriors of Legend
04 Gamereactor Danmark
4 / 10
+
Cut-scenes er flot animerede, fans af manga'en vil nyde at spille som alle de forskellige karakterer.
-
Konstante samtaler mens man spiller, repetitivt gameplay, karakterer føles alle ens, miljøet er detaljeløst, Skill Cards føles som en tabt mulighed for at tilføje noget tiltrængt taktik, multiplayer er uspilleligt.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.