Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Valkyria Chronicles Remastered

Valkyria Chronicles Remastered

Et af Sega's bedste og mest unikke spil har fundet vejen til Playstation 4.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Så længe der bliver lavet nye konsoller, må vi forvente der vil komme remasters. Det er oplagt for firmaer at genudgive et populært spil, i håb om at presse flere salg ud af en gammel titel. I den relativt korte tid vi har haft Playstation 4 og X-box One stående under vores fjernsyn, har en god håndfuld af spillene udgivet til maskinerne været remasters af gamle succeser. Valkyria Chronicles føltes dog som en anderledes remaster end vi er vant til. Det føles mere som endnu et forsøg på at skabe liv i en gammel franchise, der aldrig mødte det store publikum det havde fortjent. Valkyria Chronicles er tilbage og forhåbentlig er dette seriens helt store gennembrud.

Da Valkyria Chronicles udkom tilbage i 2008 var det et taktisk tur-baseret rollespil ulig noget vi havde set tidligere. Nu siger kalenderen 2016 og spillet står stadig som en speciel oplevelse man ikke finder andre steder, og har derfor ikke mistet noget af sin magi. Som Welkin, sønnen til en berømt militær leder, har du arvet din fars evner for strategisk kamp, men ikke hans lyst til krig. Mere end noget andet ønsker du fredeligt at studere dyrene omkring dig, men da krigen bryder ud i dit neutrale hjemland, Gallia, ser du dig nødsaget til at gå i faderens fodspor og beskytte det du har kært.

Spillet formår effektivt at introducere dig til de forskellige mekanikker, og bortset fra enkelte bosskampe hvor sværhedsgraden stiger for hurtigt, føler du dig aldrig overvældet af information. Når du har mestret de grundlæggende mekanikker, introducerer spillet dig hele tiden til nye, så du konstant er udfordret. Og det er godt spillet tager sig god tid i begyndelsen, for man har brug for tid til at lære det taktiske gameplay og lære at udnytte de fordele du har til din rådighed.

Valkyria Chronicles Remastered
Valkyria Chronicles RemasteredValkyria Chronicles RemasteredValkyria Chronicles Remastered

I klassisk tur-baseret stil, er det først din tur til at rykke dine soldater, hvor modstanderen står helt stille og derefter rykker modstanderen. Hvor andre taktiske spil ofte ser dig flytte hære rundt på kortet, er Valkyria Chronicles mere interesseret i at lade dig flytte én karakter af gangen. I hver tur har du et hvis antal 'Command Points' der fortæller hvor mange træk du har. Det er derfor en god idé at indlede din tur med at danne dig et overblik over dine soldater til rådighed og antallet af 'Command points'. Når du har valgt en soldat på kortet, vil du zoome ned til vedkommende, og styre ham/hende som et tredje persons skydespil. Ønsker du at kontrollere din tank, Edelweiss, vil det koste dig to 'Command Points', hvilket er endnu en faktor, du skal have med i dine overvejelser, når du begynder din tur.

Hver soldat har også en hvis mængde energi, man bruger, når man løber mod fjenden. Det kan derfor være en langsommelig opgave at skulle vælge én karakter af gangen og skubbe dem frem, især på grund af den korte distance nogle soldater er begrænset til. Heldigvis kommer styrken fra den første af de fem forskellige klasser i spil her: Scout. En Scout kan løbe meget længere end de andre soldater, men har til gengæld ikke særlig højt forsvar eller angreb. Det er derfor en soldat, du kan sende ind bag fjendes linjer og tilrettelægge terrænet, men skal være hurtig til at trække tilbage, hvis de får øje på dig. Omvendt har vi Shocktroopers der har meget forsvar og stærkere angreb, men kun kan flytte sig en kort distance hver tur. Lancers er specialister til at nedlægge tanks, men bærer kun rundt på lidt ammunition og på grund af deres tunge udstyr er de begrænset til samme distance som Shocktroopers. De to sidste er Engineers og Snipers, der begge er gode at holde i baggrunden af kampene. Engineers er effektive til at holde din tank i live, afmontere bomber på vejene og holde dine kammarater velforsynet med ammunition, hvor Snipers er i stand til at nedlægge fjender fra lange afstande, men uduelige, hvis fjenden kommer for tæt på.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

At udvælge hvor mange af hver klasse du skal have med i de enkelte kampe, kan allerede være forskellen på sejr og nederlag. Det kan virke tiltrækkende at stille op med en ubrydelig kæde udelukkende bestående af Shocktroopers, men det vil være en stensikker vej til nederlag. Kræften ligger i at lade dem arbejde sammen og udnytte hver klasses styrker, så de enkeltes svagheder ikke kan udnyttes af fjenden. Det er en fremgangsmåde spillet også lægger op til, ved at lade de forskellige soldater være venner med op til tre andre. Så hvis du spiller med Shocktrooperen Rosie, kan du med placere hende ved siden af Largo, da de to har en tæt bånd, der gør dem stærkere sammen. Og det samme gælder næsten alle dine krigere. At sætte dem sammen med en person de godt kan lide, hæver angrebet, forsvaret og præcisionen for alle involverede. Derudover har alle dine soldater personlige informationer, du også er nødt til at have med i dine overvejelser, når du sammensætter dit hold inden en kamp. Nancy er den stille person, der godt kan lide at stå i grønne frodige omgivelser, hvilket hæver hendes angreb, hvis du sender hende i kamp i skoven. Omvendt er der Nadine der har pollenallergi, hvilken sænker hendes HP i samme skovområde. Alle soldater kan have op til fire personlige informationer og at udvælge det rette hold til en bestemt kamp, hæver kun den strategiske dybde i spillet. Valkyria Chronicles er derfor et yderst taktisk spil og hvis du er villig til at lægge timerne i det, vil spillet gengælde din dedikation med et gameplay der indeholder en dybde, du konstant kan udforske yderligere.

Valkyria Chronicles Remastered
Valkyria Chronicles RemasteredValkyria Chronicles RemasteredValkyria Chronicles Remastered

Spillet er dog ikke udelukkende en succes. Hvor det skinner hver gang du påbegynder en ny kamp og skal udvælge det rette hold, kan ventetiden mellem de kampe ofte trække ud. Der er ikke mange nuancer i historien og ikke meget efterladt usagt. De seneste par år er det blevet på mode at fortælle en historie gennem miljøet, og lade spilleren regne ud hvad der er sket, hvilket er en udvikling Valkyria Chronicles ikke har været med til. Det er muligt at springe de mange cut-scenes over, men spilleren der gerne vil have hele historien med, må se sig tvangsindlagt til lange samtaler om absolut ingenting. Og de få interessante temaer der bliver taget op i historien - som Welkin's søster, Isara, der er offer for hån fordi hun ser anderledes ud - bliver ikke udforsket i høj nok grad.

Heldigvis er karaktererne på dit hold mangfoldige og unikke hver for sig, hvilket gør det muligt at knytte et bånd til dine soldater, og sorgen større når du mister en kammerat på slagmarken. Første gang jeg mistede en stor del af mit hold, var mod en boss, der ved første øjekast føltes uretfærdig og frustrerende. Det var først da jeg havde vundet en kneben sejr, at det gik op for mig, hvor intens en kamp det havde været, netop på grund af, at jeg ikke ville miste flere fra mit hold. For når de dør, så er de væk for altid.

Valkyria Chronicles kom første gang ud i 2008, men i dag er det stadig et af de mest interessante spil til din Playstation 4. Gameplayet har en dybde, der vil få dig til at genspille allerede gennemførte baner, ikke kun for at opnå en bedre score, men for at afprøve en ny taktik. At sammensætte sit hold før en kamp, udnytte de forskellige klassers og soldaters styrker og føre taktikken ud i livet, stopper aldrig med at være tilfredsstillende. Det virker usandsynligt at spillet pludselig skulle opnå den mangfoldige popularitet med denne remaster, men i mit stille hjerte håber jeg det sker. Hvis Valkyria Chronicles fra 2008 spiller og ser så formidabelt ud i 2016, som det gør i denne remaster, kan jeg kun forestille mig, hvor fremragende en forsættelse designet til Playstation 4 vil se ud. Er du ny til serien og ejer en Playstation 4, er der ikke nogen undskyldning til at springe denne udgivelse over. Er du gammel fan er det altid sjovt at gennemføre spillet igen.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Stadig samme fantastiske gameplay, en taktisk dybde der holder dig underholdt fra start til slut, intense bosskampe.
-
Cutscenes trækker ofte ud.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.