Dansk
anmeldelser
Chaos Legion

Chaos Legion

Konsolkonverteringer til Pc er sjældent en succes og Chaos Legion understreger blot dette.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Chaos Legion er på gaden fra d. 14. november. Spillet er allerede ude på PlayStation 2

Siden rollespillenes indtog på computermediet i starten af 80’erne, har der været ret alternative definitioner af hvad begrebet dækker over. Chaos Legion er dog en af de titler hvor betegnelsen RPG er mere end søgt. Ens avatar Sieg Wahrheit skal tage kampen op mod ondskaben Azrail og som hjælp til dette har han de såkaldte legioner, som man kan fremkalde efter forgodtbefindende, der er syv forskellige af disse og hver især har de deres forskellige egenskaber, samt styrker og svagheder.

Således kan man få legions i form af sværdmænd, der tæver fjenden med deres gigantiske våben, eller hvad med en lille flyvende bombe, der kan sprænge i luften og gendanne sig selv kort efter, mens de itu-sprængte fjender er spredt for alle vinde.

Legionerne har to forskellige indstillinger. Aggressiv og passiv. På aggressiv angriber de fjender af sig selv, men tager derfor også megen mere skade idet de altid befinder sig mit i kampens hede. Som passive fungerer legions som bodyguards og befinder sig tæt op og ned ad en, det er så spillerens opgave vha. tastetryk at beordre sine legions til at angribe. Dette giver en fordel idet, man kan få dem til at angribe langt hurtigere, men samtidig bliver der også så meget mere at holde styr på for spilleren.

Legionerne giver også fordele ved, at når man har udstyret sig med sine legions, så åbner der sig mulighed for specielle og ret fede slag der kombinerer legions styrke med ens fægtekunst og dermed giver ekstra megen skade til de uheldige fjender der måtte være i nærheden.

Legionerne tjener Experience Points ved at prygle fjender og i slutningen af hver bane kan ens legions stige i sine færdigheder, hvilket bl.a. åbner muligheder for flere af samme slags legions på en gang og samtidigt lærer ens egen figur flere fede kombinationsslag med legionerne. Ideen med legions er for så vidt udmærket og deres indbyggede mulighed for figurudvikling får umiddelbart enhver Final Fantasy fan til at tænke GF’er/Aoens og hvad de nu ellers har heddet. Legions er dog på ingen måde nær så interessante eller udbyggede som i Final Fantasy spillene, så selv om det føjer et interessant element til spillet, så er det ikke noget undertegnede falder på halen over.

Alligevel er legions noget af det bedste der er at sige om Chaos Legion, for resten af gameplayet udtrykkes bedst ved sådanne ord som trivialitet og monotoni. Essensen af spillet er at kæmpe sig igennem den ene horde af ondsindede bæster, som bare vælter frem uden tanke for strategi eller taktisk overblik. Du ender ret hurtigt, som spiller, med at sidde og trykke febrilsk på to taster fordi det er det der slår de små kanaljer ihjel hurtigst og dermed mest effektivt.

Heller ikke grafisk, er der tale om den store afveksling. Baneteksturerne er så ens, at man ofte har en følelse af at gå i ring, fordi man forveksler det ene område med det andet og den ene bane med den næste. For at fremkalde en gotisk følelse hos spilleren har designerne valgt udelukkende brune og grå farver til at dekorere mure og gulv og hvis gotisk er lig ufattelig kedsommelighed og tristhed, så har de så sandelig nået deres mål. Lidt mere munterhed er der tale om når vores helt og hans legioner bringes på banen og også visse af monstrene er man designmæssig sluppet godt fra, skønt de stadig er holdt i triste ende af farvepaletten.

Savner man visuel mangfoldighed i Chaos Legion må man ty til de forskellige cutscenes, disse er da også utroligt smukke, men gør det derfor også dobbelt trist, at vende tilbage til spilverdens triste gråtoner. Hvis vi igen antager at temaet for Chaos Legion har været kedsomhed, så må man sige at lydsiden rammer lige i øjet. For det kan godt være, at der ikke er klinkeklanke med plastikøl, men det er der så til gengæld i overflåd af i Chaos Legion, men så er der heller ikke ret meget andet. Man bliver hurtigt træt af at høre de samme fem lyde afspillet i, hvad der efter kun få minutters spilletid forekommer, som et uendeligt loop.

Af en eller anden grund er mange udviklere overbevidste om, at selv om markedet er oversvømmet med beviser på, at konsolkonverteringer til Pc’en sjældent er en god ide, så har de spillet, hvor det vil kunne lade sig gøre uden problemer. Chaos Legion er en konvertering fra PlayStation 2 og det viser sig tydeligt så snart man blænder op for spillet. Alt lige fra styring til spillets struktur skriger konsol med skinger stemme.

For folk, der, som jeg, er vant til at alt kan konfigureres, er det drønbelastende at være tvunget ud i udviklernes prædefinerede taster, blot fordi de ikke har gidet sørge for, at folk selv kan bestemme hvor de vil have hvad til at sidde tastaturmæssigt. Det er også en kedelig rest af konsolophavet, at der hver gang du entrer et nyt område, skal afspilles en mini cut-scene, som viser monstrene krible frem. Det ødelægger spillets flow og irriterer seriøse pc-spillere. I det hele taget må man gennemgående sige, at Chaos Legion nok havde været bedre tjent med at forblive på PS2’en i stedet for at genere Pc-folket.

Trænger man til at slå hjernen fra og er virker ordene afvekslende gameplay og den grønlige del af farvepaletten skræmmende på en, så vil man føle sig godt tilpas med Chaos Legion. Men er man ude efter bare lidt mere en rå aktion skødesløst dækket med få RPG-lignende elementer så bør man nok slå ind på andre græsgange.

07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Meget sjovt at se hvilke egenskaber man opnår ved at udvikle sine forskellige Legioner
-
Monotonien er omtrent lige så dræbende som ens dødbringende sværd
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Chaos LegionScore

Chaos Legion

ANMELDELSE. Skrevet af Sigrid Zeuthen

Konsolkonverteringer til Pc er sjældent en succes og Chaos Legion understreger blot dette.

Chaos LegionScore

Chaos Legion

ANMELDELSE. Skrevet af Carsten Skov Teisen

Capcom har tidligere høstet stor succes med spil som Devil May Cry, så det er med en vis forventning, man kaster Chaos Legion i maskinen.

Chaos Legion

Chaos Legion

PREVIEW. Skrevet af Henrik Bach

Ud fra det vi har set ind til videre, kan Capcom meget vel ligge og ruge på et guldæg.



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.