Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Dead Rising 4

Dead Rising 4

Frank West er tillage. På en måde. Og Dead Rising er tilbage. På en måde.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Det er ikke uden en hvis form for deja vu, at vi vender tilbage til Willamette som Frank West i Dead Rising 4. Ja, meget har ændret sig siden udgivelsen af originalen, som udkom i 2006 på Xbox 360, men vi er stadig tilbage i et storcenter, og den ret så uforskammede, egoistiske journalist er tilbage (godt nok med en ny stemme).

Dead Rising 4 ligner Dead Rising 3 en del fra et strukturelt synspunkt. Der er ikke nogen tidsbegrænsning, der er et ret dybt progressionssystem og samlet set er spillet mere tilgivende, og fokuserer på underholdning snarere end overlevelse. Dog føles historien lidt mere klichépræget (som er en god ting), der er ingen co-op i kampagnen og lokationen og temaet virker mere passende for en Dead Rising-titel. Hvad er trods alt mere passende for en zombie-katastrofe end på Black Friday når alle storcentrene åbnes?

Frank West er nu ældre, og selvfølgelig endnu mere klar på at lave rag i den, end tidligere. Han underviser i journalistik, og en af hans elever, en pige ved navn Vick Chu, lokker ham til Willamette for at checke op på en mærkelig millitærbase - et potentielt scoop. Frank tager dog hurtigt styringen, og begynder at kalde det "hans" historie, men Vick viser sig at være mere end han kan håndtere, og han når knapt nok at undslippe med livet i behold. Han gemmer sig under et alias, nemlig Hank East, og senere hen bliver han kontaktet af Brad Park fra ZDC, som ønsker han hjælp til at udforske et potentielt zombie-udslip i Willamette som Pentagon holder under lås og slå. Det er 15 år siden det første udslip, og som du måske allerede kan gætte, så er dette bare starten på et ret kompliceret og åndssvagt plot. Det bør dog siges, at sammenlignet med tidligere Dead Rising-historier, så er denne ganske fokuseret, på trods af selvfølgelig at være fyldt til renden med klicheer, og du føler dig faktisk svøbt i historien på ganske underholdende vis. Dette er dog både godt og skidt, da du også ønsker at blive distraheret i et godt Dead Rising-spil.

Dead Rising 4
Dead Rising 4Dead Rising 4Dead Rising 4

Spillet tilbyder en prolog og seks forskellige sager at læse, og indtil slutningen på den femte sag så kan du udforske frit som du ønsker, og lave det du har lyst til, men efter dette bliver du fastlåst i en rutsjebanetur af lineære begivenheder, der både er ganske sjove, og til tider virkelig, virkelig ikke sjove (såsom eksortmissioner), som leder dig til slutningen. Du kan faktisk ikke udforske efter afslutningen på spillet, som er en skam, selvom det giver mening fra et narrativt perspektiv.

Vi brugte omtrent 13 timer på at gennemføre spillets kampagne. Dette er dog ikke en komplet gennemspilning, men vi tog dog tiden til at afprøve diverse sidemissioner som dukkede op, og det kan enten være at hjælpe en podcast-vært med at finde historier, at redde overlevende, at ødelægge millitære installationer og selvfølgelig at lede efter plantegninger. Der er masser at finde, mobiltelefoner med små stykker information, Vick's forskellige uploads og de førnævnte plantegninger. Hvis du ønsker at gå i dybden med indsamlingen, så kommer du til at have hænderne fulde, men du kan dog købe oversigtskort i diverse baser for at fremskynde processen. At hjælpe podcast-værten med at finde diverse "tosser" kunne have været stjernen blandt dette indhold, men de viste sig allesammen at være lidt for kedeligt designet, og det er virkelig en misset mulighed.

En ting vi dog satte pris på, var det faktum at Franks journalistiske evner kommer i spil. Hans kamera, som er ret sindssygt med blandt andet en spektralanalytisk linse, kan bruges til at tage nogle ret fede billeder igennem hele oplevelsen, og dette burde opleves alle enhver Dead Rising-fan. Til tider opdager Frank et område som skal udforskes, og også her kan kameraet bruges til at finde spor. Nogle af beviserne er svære at finde, men det er ikke synderligt komplekst, og dette mere afslappede tempo hjælper faktisk den samlede historie.

Et af de nye features er exo-dragter, og disse er alt, alt for magtfulde, og det gælder særligt når de er blevet opgraderede. Første gang vi forsøgte os med iskræfterne i én af dragterne endte vi med at stige i level seks gange på kort tid ved at dræbe sindssygt mange zombier.

Hvis ikke det havde været for den særlige Dead Rising-følelse som kombinationsvåbnene, køretøjerne, exo-dragterne og baggrundene leverer, så havde vi siddet tilbage med et ganske middelmådige action-spil med intetsigende styring, masser af små tekniske problemer og lidt mangelfuld grafik hele vejen igennem. Desuden er styringen i køretøjerne kun acceptable i de bedste tilfælde.

Dead Rising 4
Dead Rising 4Dead Rising 4

Der er to nye former for zombier i Dead Rising 4. Fresh Ones, der er mere mobile og agressive, og så Evolved Ones, som er smartere og hopper rundt og benytter et såkaldt Primal Scream. Dog har serien generelt bevæget sig i en retning, hvor zombier ikke rigtig er en trussel for spilleren. Der er masser at spise rundt omkring, og man stiger generelt i level meget tit, og derfor bliver horderne af zombier ikke noget stort problem i det lange løb. Det er en smule skuffende, da der heller ikke er nogen tidsbegrænsning, så der er ingen følelse af at skulle skynde sig eller at være i fare. Nogle sætter måske pris på det, men det fjerner også noget af det som vi føler er vigtigt. Når det så er sagt, så havde vi det stadig sjovt med Dead Rising 4, som stadig tilbyder den slags afslappende underholdning som der opstår ved at kombinere en børnecykel med en græsslåmaskine, og derefter at drøne igennem horderne. Exo-dragterne er ligeledes meget kraftfulde og ganske sjove at have med at gøre. Kooperativt spil er begrænset til særlige missioner for op til fire spillere, og disse er ganske sjove, men det kunne have være ideelt med muligheden for også at kunne spille flere i kampagnen.

På mange måder er Dead Rising 4 endnu et skridt væk fra originalen i forhold til strukturen. Måske er dette en bevægelse der forsøger at modernisere serien, og holde den frisk, men ultimativt så kan det godt være at den særlige Dead Rising-følelse er til stede her, men det føles en smule kunstigt, ligesom med Franks nye stemme. Serien handler løbende mindre og mindre om det som det første spil tilbød, og det er blevet så tilgængeligt, at det ikke er lige så interessant. I stedet for at lytte til seriens kernefans har Capcom brugt fokusgrupper, og det har gjort at serien langsomt styrer væk fra det som fans elsker. Forestil dig hvis det næste Dark Souls spillede lidt ligesom God of War. Der er ikke noget i vejen med God of War, men folk ville ikke være tilfredse. Man kan dog godt være tilfreds med det der er til stede her, men man kan ikke lade være med at føle sig en smule apatisk omkring det. Dead Rising kunne gå hen og blive en serie man holdt op med at være opmærksom på, og det er ikke fordi spillene er dårlige, men snarere fordi at den har mistet sin identitet.

07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Masser af sjov med kombinationer af våben og køretøjer, menuerne er fine, solid historie, exo-dragter er underholdende.
-
Det føles lidt generisk, manglende udfordring, mange små tekniske fejl, grafikken er ikke storslået.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Dead Rising 4Score

Dead Rising 4

ANMELDELSE. Skrevet af Bengt Lemne

Frank West er tillage. På en måde. Og Dead Rising er tilbage. På en måde.

Dead Rising 4 bliver Xbox One X Enhanced

Dead Rising 4 bliver Xbox One X Enhanced

NYHED. Skrevet af Mikael Jensen

Dead Rising 4 udkom på Xbox One for snart et år siden, men Capcom har bestemt ikke glemt spillet sidenhen på platformen, for det lader til at spillet også får en Xbox One...



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.