Dansk
anmeldelser
The Assembly

The Assembly

Redaktionens kittelklædte forsker har kastet hjerneaktivitet og tid i The Assembly, som netop er udgivet til Xbox One, og han sidder nu ovre i hjørnet og ser en anelse patetisk ud. Du kan læse hvorfor her.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Da jeg så de første annonceringer af The Assembly til Xbox One, skrev jeg straks til redaktionen, og meldte mig som smagsdommer. Dette var helt uden at kende spillets historik, eller med den mindste baggrundsresearch. Iveren dampede lidt af, og jeg glemte ærligt alt om den lille notits, som først fangede min opmærksomhed. Men en dag skete der det forventelige, og en kode dumpede ned i min mailboks midt i en travl tid i mit professionelle virke. Stadig helt uden andre forudsætninger end et velvoksent CV som spilanmelder og Xbox-gamer, smed jeg titlen til download, og indtog min velkendte position foran fladskærmen. Håbet gik i retning af et velfortjent afbræk fra hverdagen som kittelklædt forsker, og et dyk ned i en spændende historie. Men resultatet blev lidt anderledes, og jeg har nu placeret mig i hjørnet af redaktionslokalet, for lige at kigge en halv time ind i tapetet, mens jeg forsøger at skabe en velafrundet bedømmelse.

The Assembly
The AssemblyThe AssemblyThe Assembly

Det havde lykkedes mig at opfange, at denne titel har været udgivet som et VR-spil til PlayStation 4, hvilket straks fremgik som en selvfølgelighed. Førtepersonsperspektiv og meget simpel styring. Spillet starter ud med en fragmentarisk introduktion til historien, hvor man indtager rollen som forskeren dr. Madeleine Stone. Der smides bider ud til spilleren. Mor er død. Arvelige sygdomme. En jobsamtale og en retssag. Jeg greb ekstra fat i controlleren, og blev lige en tand mere nærværende. Dette lovede ganske godt. Den første ballon punkterede dog, da jeg stod i et laboratorium i spillet. The Assembly skal på ingen måde ligges til last for det - men det var nu ikke den hjerneflugt, som jeg havde forventet i en trav tid. Men om det var det velkendte, eller den lidt sære start på historien som sugede mig ind, ved jeg ikke - men iveren kom snigende tilbage. Lad os komme sammen - jeg er frisk

Efter de første par elementer af historien er smidt på banen, så springer man pludselig ind i kroppen af spillets anden hovedkarakter, dr. Caleb Pearson. Ret hurtig gik det op for mig, at Madeleine var kidnappet af en organisation, som Caleb er en del af. Langt inde i spillet var dette kilde til lidt hjernekløe, da jeg ikke rigtig kunne finde hoved og hale i de dele. For mange vil dette sikkert var en turn-off, men det er her, hvor jeg spidser mine flyveører, og mestrer endnu et par hak op ad iver-skalaen. Der er et fast forhold i horisonten.

Madeleine parkeres i en lille lejlighed, hvor hun med jævne mellemrum hives ud til forskellige tests. På den anden side af skærmen sidder blandt andet Caleb, som så er ved at miste troen på firmaet. Han vil ud, og hun er på en sær måde på vej ind. Jeg vil ikke gå nærmere ind i historien, men den er velfortalt, og tilstrækkelig kryptisk til, at der efterlades en del løse ender. Er man typen der skal have alt serveret på et sølvfad, så er dette nok ikke spillet. Butleren har ikke gjort det, og hvad han ikke har gjort er uvist - måske! Der er råderum for fortolkning.

Mekanistisk er spillet et førstepersons point-and-click. Der er intet kompliceret, og vi smutter over i den dogme-inspirerede minimalistiske kategori. De forskellige gåder som Madeleine udsættes for, når aldrig i nærheden af at skabe en puzzle-migræne. Løsningen er altid, at undersøge miljøet fra en ende til den anden. Der er enkelte passager af koder og tal, hvor man skal bruge de små grå en smule, og finde mønstre i omgivelserne. De når desværre aldrig rigtigt et niveau, hvor man udfordres tilstrækkeligt. Men der er flere gode ideer og sjove elementer. Jeg oplevede bl.a. at skulle finde koder til en robot. Koderne bestemte dens humør, hvilket endte med flere ganske humoristiske replikker. Vi snakker i omegnen af et træk på smilebåndet - og ikke rulle rundt på gulvet i grinekramper.

Men da alt rigtig var begyndt at tage form, så sluttede spillet. Hvad sker der? Er festen slut, og hvem vil dele en Über hjem? Jeg var faktisk begyndt at blive ganske fint underholdt på en underspillet halvpassiv måde - men stadig underholdt. Vi er ude i et spændingsniveau svarende til et klassisk Telltale-spil uden alt det der aktionprægede quicktime. Men zen-oplevelsen skulle åbenbart afbrydes. Historien slutter med en masse gennemtænkte moralske valg, hvilket jeg nød stort. Men der er noget afbrudt cafebesøg over det her. Kombineres dette med lidt eftertænksomhed, hvor man erkender, at man reelt er blevet båret igennem hele spillet, så står der ikke meget tilbage. Der er ingen værdi i at spillet det igen, og jeg havde lidt samme følelse, som når jeg i et stadie, grænsende til hjernedød, har fordøjet noget reality-TV. Iveren er long gone og forvirringen træder ind. Jamen, hvorfor kan vi ikke bare være venner?

The Assembly
The AssemblyThe AssemblyThe Assembly

Erkendelsen af, at det ikke skal være os, er sær. Jeg troede på hele forholdet, og jeg kunne se en fremtid med en flot anmeldelse, og mængder af videnskabshistorier i lettere poppede spilversioner. Vi flettede fingre og gik i Eksperimentariet på en grå vintersøndag. Jo vist, jeg vidste godt det hele skulle slutte en dag, men aldrig havde jeg set det gå så brat den anden vej. Jeg kryber over i hjørnet og slikker mine sår. Det er en blanding af olie og vand. Der er ting, som bare fungerer i dette spil - og så er der andet, som ikke kan lette skuden op til middel. Tingene burde blandes, men gør det ikke. Desværre er der omkring ligeså meget negativt som positivt i denne oplevelse, så vi ender med en ganske gennemsnitlig oplevelse. Jeg gad godt slutvis at råbe noget sejt, og så smide mikrofonen på gulvet - men det kræver, at man kan henvise folk til andre spil, der vil trække den afbrudte oplevelse hjem. Dem kender jeg ikke til konsollerne. Lad mig lige sidde lidt i hjørnet lidt, så skrives vi ved en anden dag.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
The Assembly
The Assembly
The Assembly
05 Gamereactor Danmark
5 / 10
+
Kringlet og spændende historie, Afslappende og minimalistisk gameplay.
-
Kort, Uden den store udfordring, Måske en tand for minimalistisk!
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

The AssemblyScore

The Assembly

ANMELDELSE. Skrevet af Sebastian R. Sørensen

Redaktionens kittelklædte forsker har kastet hjerneaktivitet og tid i The Assembly, som netop er udgivet til Xbox One, og han sidder nu ovre i hjørnet og ser en anelse patetisk ud. Du kan læse hvorfor her.



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.