Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
anmeldelser
Matterfall

Matterfall

Housemarque er et af de mest konsekvente studier i branchen, og med Matterfall satser de lidt mere end de plejer.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Sony har, ligesom Nintendo, altid været gode til at producere de "nødvendige" konsol eksklusive titler med klassikere som Uncharted, Ratchet and Clank og Infamous. Når det kom til snakken omkring netop disse konsol eksklusive titler ved PlayStation 4-lanceringen stod Sony derfor i en anderledes og uvant situation: Hvor var alle de rigtig gode spil som efterhånden var blevet en standard fra Sony? Mange havde dømt Knack som en fiasko allerede inden den søde lille robot ramte platformen, hvorfor Killzone: Shadowfall lignede en drøm grafisk og mekanisk, men alligevel også endte i skuffelse boldgaden.

Og så var der Resogun. Spillet var den eneste anmeldte titel med en gennemsnitlig karakter, der kom over 8-tallet på sin internationale eksamensvurdering fra alskens spilmagasiner. Udviklet af Housemarque med flydende simpelt gameplay og en imponerende nærmest bombastisk grafisk præsentation, var Resogun en flot demonstration af den nye konsols kræfter. Sony udgav sågar en pressemeddelelse, hvor de berettede om deres glæde omkring Resogun og dets internationale kærlighed.

Matterfall
MatterfallMatterfall

Tre titler senere og tiden er kommet til at dømme Housemarque's seneste projekt, Matterfall. Annonceret i forbindelse med den undervældende Sony Paris Games Week-konference i 2015 med en generisk CGI-trailer, som ikke lignede spillets egentlige grafiske samt gameplay-mæssige udtryk - jeg var ikke imponeret. Det skal derfor siges, at efter flere timer i selskab med protagonisten Avalon og hendes eskapader er jeg ikke længere skeptisk. Matterfall er et af de mest underholdende spil jeg har stiftet bekendtskab med i 2017.

Historien er det rene nonsens og en billig undskyldning for at skabe en god setting til alt spillets hæsblæsende action. Du spiller som Avalon, en freelancer bekæmper af fremmede destruktive fjender på Jorden. Specielt denne detalje vil du ikke glemme, da spillets intro ikke kan springes over og skal ses hver gang spillet åbnes (håber ikke det er tilfældet for alle og bare en møg irriterende bug I min version). Uden at gå i detaljer kan det opsummeres relativt kort: Jorden er i problemer og du skal hjælpe med at rydde op.

Gameplay-mæssigt brillerer Matterfall ligeså stærkt som forgængeren Resogun. Spillet er 2D klassisk Contra/Metroidvania, hvorfor de spillere med kendskab til den originale trailer fra Paris nok vil være forvirrede, da det tydeligvis lignede noget helt andet. Dette skal dog ikke lyde som kritik, og Matterfalls-perspektiv passer perfekt sammen med resten af spillets gameplay.

Avalon styres som en drøm og man hopper fra platform til platform I symbiose med at skyde det store hav af fjender. Det hele er simpelt konstrueret, men jeg følte aldrig at nogle generelle platformelementer manglede. Hoppeknappen er dog som standard placeret mærkværdigt på R1 i stedet for det oplagte X, hvilket er et forvirrende designvalg. Jeg løb ydermere næsten altid med aftrækkeren i bund imens projektil efter projektil blev skudt i alle tænkelige retninger.

Udover de almindelige men effektive standardskud kan der også veksles imellem stærkere muligheder som er i den tungere eksplosive kategori. Disse affyres på L2 (endnu en uvant placering) og er også for det meste uendelige, dog med den ulempe, at de skal lade op i et bestemt stykke tid inden næste brug. Det hele blendes godt sammen og efter at have samlet et bestemt antal points, kan Avalon udføre et massivt special angreb, som udraderer alle fjender i hendes nærvær.

Matterfall
MatterfallMatterfallMatterfall

Spillets setting er Sci-fi i den helt høje ende af hvad der menes med ordet, og kan beskrives som et mix af Coruscant fra Star Wars og Vanquish - masser af tårnhøje glasbygninger og svævende/flyvende objekter. Det er ikke i nærheden af originalt, da denne type design er set tusind gange før I ligeså veludførte versioner. I forbindelse med Sci-fi designet lyder jeg en smule negativ, hvilket bestemt ikke er tilfældet og det er virkelig smukt når Avalon hopper rundt fra område til område omringet af fjender.

Matterfalls bedste side er alle de forskellige partikler, som flyver igennem luften når fjenderne eksploderer. På denne front formår Housemarque at udnytte konsollens kræfter til det yderste og det ser vanvittigt flot ud. Dette bliver kun endnu stærkere når du eksekverer Avalons special angreb og skærmen forvandles til en ren fyrværkeri fest af overdådige eksplosioner. Housemarque leverer for alle pengene på denne front og det er en ren fryd at være vidne til.

Housemarque beviser med Matterfall atter en gang, at de er blandt de bedste til at levere solidt gameplay med en tilpas dybde til, at det ikke bliver for kedeligt eller sterilt, og samtidig let at tilgå for alle spillere. Bane design og musik bryder ingen nye barrierer, men effekterne fra de mange eksplosioner og partikler som flyver igennem luften er fantastiske at være vidne til. En solid oplevelse i et allerede fremragende spilår.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Flot grafik, solide mekanikker, partikeleksplosionerne er en liga for sig selv
-
Designmæssigt intet nyt under solen, ligegyldig historie.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

MatterfallScore

Matterfall

ANMELDELSE. Skrevet af Andreas Juul

Housemarque er et af de mest konsekvente studier i branchen, og med Matterfall satser de lidt mere end de plejer.

Matterfall ses ikke oppe fra

Matterfall ses ikke oppe fra

NYHED. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Housemarque har en hvis arv når det kommer til perspektivet deres spil bliver set fra. Både Dead Nation og det kommende Alienation ses oppefra, og derfor antog mange, at...



Indlæser mere indhold