Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Dishonored: Death of the Outsider

Dishonored: Death of the Outsider

Anders fælder dom over dette afsluttende kapitel i Dishonored-sagaen.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Death of the Outsider sidder et sjovt sted mellem en udvidelse og en helt ny titel i Dishonored-serien. Med ca. 8-10 timers spiltid (plus en ganske høj genspilningsværdi) er det længere end mange andre spil, men det føles samtidig som en ekstra fortælling i kølvandet på Dishonored 2. Det er dog et spil der har dramatisk indflydelse på Dishonored-historien, og kunne sagtens være afslutningen på franchiset.

Det er naturligvis vemodigt at starte et spil op, som lover at slagte en af de mest ikoniske karakterer i dets univers, og katalysatoren bag al magien i spillet. For dem som skal bruge en genopfriskning, så er The Outsider nemlig den mystiske karakter, som fra sit sæde i The Void observerer alting, og engang imellem kommunikerer til udvalgte mennesker, og giver dem kræfter. Det er altså på grund af The Outsider, at Corvo, Emily, Daud og andre har kunnet bruge magi til at ændre verden.

Her sættes man i rollen som Billie Lurk aka Meagan Foster, en karakter som har været med siden de allerførste minutter af Dishonored, hvor hun deltog i mordet på kejserinden. Hendes hensigt er til at starte med at slippe hendes gamle mentor Daud fri. Han holdes fanget af The Eyeless Gang, som er en kult der er besat af The Outsider. Når dette lykkes viser det sig, at Daud er døende. Det eneste ønske han har tilbage er dog, at du dræber The Outsider, som Daud ser som roden til alt det kaos han selv har været med til at skabe. Du accepterer denne opgave, omend tøvende.

Hurtigt efter du har fået Daud ud af kløerne på The Eyeless dukker den sortøjede Outsider dog op i klassisk stil, og giver Billie noget, hun ikke har bedt om. Hendes arm transformeres til det sære materiale, som The Void er lavet af, og hendes ene øje erstattes af en art sten. Disse "opgraderinger" giver hende overnaturlige evner, og disse er helt fantastiske. Med Displace kan man teleportere sig på en unik måde, hvor man først placerer en slags "dummy" af sig selv, og derefter teleportere sig derhen. Man kan naturligvis dobbeltklikke og bruge den som Blink, men man kan også sætte en dummy og vente med at teleportere derhen til senere. Hvis du teleporterer dig hen på et sted, som allerede optages af en person, vil denne person eksplodere på spektakulær vis. Displace føles noget anderledes end tidligere teleport-evner, men harmonerer rigtig godt med gameplayet i dette spil.

Dishonored: Death of the Outsider
Dishonored: Death of the OutsiderDishonored: Death of the OutsiderDishonored: Death of the Outsider

De to andre evner vi får lov til at eksperimentere med her er Foresight og Semblance. Foresight er en slags snydekode på mange punkter, da den ikke blot stopper tiden, men tillader Billie at forlade sin egen krop og snuse rundt omkring. I denne form kan man også markere fjender, som man gerne vil holde øje med. Ved at markere dem kan man se deres silhuetter og synsfelt gennem vægge. En virkelig sej del af Foresight er, at man kan placere en Displace-marker, og derefter teleportere sig derhen fra Billies position, for så vidt at det er indenfor hendes synsfelt. Dette kan eksempelvis være et sted der kan ses gennem tremmer, som normalt ville blokere for Displace, men som du med Foresight kan komme hen til. Det er en enormt kraftfuld evne, som det er virkelig sjovt at lege med.

Semblance er også fantastisk. Med denne evne slår man fjender bevidstløse og stjæler deres ansigter (på virkelig mystisk vis), og kan dermed foregive at være dem. Jeg er helt vild med denne evne, da den gør det muligt at komme tættere på de mange personer, der befolker verdenen, og endda åbner op for unikke dialoger, hvor du kan foregive at være en vigtig fjende.

Disse evner er intet mindre end pletskud, som virkelig burde tilfredsstille enhver Dishonored-fan. I mit tilfælde gør det ikke noget, at der ikke er flere, da jeg i de tidligere spil nærmest aldrig brugte de mere drabelige af slagsen, idet jeg som regel går så non-lethal som overhovedet muligt. Billies evner føles meget bredt anvendelige og integreret i hinanden, end mange af dem, vi så i tidligere spil.

Fra man får disse evner går resten af spillet med at udforske The Eyeless og jagte våbnet, som kan dræbe The Outsider. Det hele udspiller sig i smukke, sydlige Karnaca. Miljøerne er som i Dishonored 2 betagende og fallerede. Der er noget helt unikt over Dishonoreds bombastiske arkitektur, som pynter en verden, der er rådnet op af grådighed og magtkamp. Efter både Dishonored 2s Bloodfly Fever, som udryddede store dele af Karnaca, og de mange magtkampe, er mange huse øde, men ikke desto mindre fyldt med alverdens skrammel. Denne helt unikke setting, som er spækket med sære bøger, noter og artefakter, er som altid vidunderlig at udforske. Der er simpelthen kælet så meget for alle detaljerne i hver en afkrog, at man har lyst til at se det hele. Dette er en virkelig troværdig verden.

Det er ikke kun evnerne der er ændret på i Death of the Outsider. Mana kaldes nu Void Power, og regenererer automatisk fuldstændigt. Der er altså ingen Mana Potions i spillet. Mens visse spillere vil se dette som en fordummelse af spillet, så føltes det ganske naturligt i forlængelse af både de evner, man har til rådighed, men også dette spils lidt mere historiedrevne natur.

Dishonored har ganske vist altid haft en skøn historiefortælling i sig, men denne gang er hver enkelt bane ikke centreret om snigmord. I stedet er målet at finde frem til information, så man i sidste ende kan udføre det sværeste snigmord i historien. Da spillet ikke centrerer sig om snigmord giver det mening, at det ikke har konsvekvenser om du dræber alt og alle eller om du kører en non-lethal stil. Death of the Outsider handler først og fremmest om at dykke længere ned i universet, finde frem til hvordan pokker The Outsider blev til, og hvad der egentlig foregår med denne kult. Det giver derfor god mening at forsimple spillets formel, og gøre det hele lidt mere strømlinet.

Dishonored: Death of the Outsider
Dishonored: Death of the OutsiderDishonored: Death of the OutsiderDishonored: Death of the OutsiderDishonored: Death of the Outsider

For dem, som alligevel gerne vil udføre nogle snigmord undervejs, så er sidemissioner nu hovedsageligt Contracts, som kan samles op på sorte markeder. Disse er udfordrende, og varierer fra at være af "dræb alle"-formlen til at være tyverier eller noget helt tredje. Disse ofte ret udfordrende missioner er der nok, fordi Death of the Outsider på mange måder er et af de mindst udfordrende spil i serien.

Er Dishonored-formlen så blevet ændret til det bedre? Ikke altid. Dishonored er stadig ganske udfordrende, og hardcore stealth-entusiaster vil glæde sig over en helt skræddersyet sværhedsindstilling, hvor man kan skrue op og ned for over vanvittigt mange parametrer, såsom hvor synlig du er fra forskellige vinkler, hvor meget du kan læne dig, mængden af ammunition og meget mere.

Visse ændringer vil dog dele vandene. Billies få, men ret så kraftfulde evner, den nu fuldt regenererende mana, blandet med fjernelsen af moralsystemet (Chaos = mørkere slutning, flere rotter osv.) giver dette spil en følelse af "Dishonored Unleashed". Uanset hvordan du spiller er det lige godt, du kan fryse tiden og se, hvem der er i det næste rum, og manaen er hurtigt tilbage. Mens jeg er ret vild med evnerne, og den mere automatiserede mana regenerering er et plus i min bog, så er det ærgerligt, at der ikke er mere belønning for at være en stealth-perfektionist. Det er nu et spørgsmål om præference, og ikke en udfordring spillet giver dig, hvis du spiller komplet non-lethal.

Tilbage på historiefronten, så fungerer den i mine øjne rigtig godt. Billie Lurk er en interessant og kompleks karakter, som vi allerede kender ganske godt. Hendes motiver giver god mening, og det tilføjer til en historie, som er troværdig. De fleste mindre karakterer glemmer man dog hurtigt igen, måske også fordi de ikke er targets, men bare er et led på vejen til at myrde The Outsider. Mens historien i mine øjne er bundsolid, så gør den desværre også The Outsider og hele universet mindre mystisk. Det er rart at få svar på ens spørgsmål, men det ændrer også fundamentalt på ens opfattelse af universet, at man nu har fået en forklaring på de mystiske og sære dele af den.

Det er dog fantastisk at spille et så smukt Dishonored-spil, som bare kører som en drøm. Det største kritikpunkt på den ellers meget ambitiøse toer var jo, at det var elendigt optimeret. Men det er blevet rettet siden. Med et GTX 1060 kørte spillet på Ultra rigtig godt, og kun enkelte gange så jeg et dyk i FPS. Kørte jeg det på Very High var der absolut intet brok. Som i toeren er der tale om virkelig flot vand, fornuftig brug af God Rays og en virkelig velrealiseret verden. For mig at se har de gjort animationer af våben, evner og hænder endnu bedre, og især det tobladede sværd, som man får senere i spillet, er utroligt flot lavet. Utroligt nok loader spillet også vanvittigt hurtigt, og det skal det have ros for.

Selvom ikke alle ændringer er lige velkomne, så er dette atter engang Dishonored i topform. Hvis dette virkelig er afslutningen på serien, så er det en absolut værdig afsked. Det er en hyldest til en mærkelig, mærkelig verden, og de utallige detaljer der er i miljøerne er smukt realiseret. Man kan endda opleve det hele i en verden der er ligeså optimeret som den er smuk. Med Billies evner føler man sig endnu engang som den ultimative ninja, og kan skære sin vej gennem Karnaca som man ønsker, og det nærmest kræver en ekstra gennemspilning. Holder du af Dishonored, så er der ingen vej udenom Death of the Outsider.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Fantastisk verden, veloptimeret, smukt udført, spændende evner, god historie, Billie Lurk fungerer godt som hovedperson, skræddersyet sværhedsgrad, hurtige loadetider.
-
Ikke nogen belønning for non-lethal tilgang, demystificerer The Outsider, man glemmer sidekaraktererne.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Dishonoreds fremtid er usikker

Dishonoreds fremtid er usikker

NYHED. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Lige nu er QuakeCon undervejs i Dallas, Texas, og her er en af de mest prominente studier naturligvis Arkane, der både har stået bag de to kapitler i Dishonored-serien og...



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.