Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
anmeldelser
Mario & Luigi: Superstar Saga + Bowser's Minions

Mario & Luigi: Superstar Saga + Bowser's Minions

Nintendo 3DS har endnu en genskabning på programmet: en fanfavorit genopstår, plus det løse.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Engang var Mario bare en simpel blikkenslager: han hoppede på ting, tog mærkelige svampe og ledte ihærdigt efter pigen i sit liv. I disse dage er der næppe det eventyr eller den karriere som den gæve italiener ikke har givet sig i kast med. Han har været i krig med kaniner, tæsket vennerne i samtlige sportsgrene, kørt dødsræs med rivalerne og rejst galaksen tynd - to gange! Ja, det eneste som Mario efterhånden ikke beskæftiger sig med... er blikkenslageri!

Der er altså ikke længere noget opsigtsvækkende ved at se Mario og vennerne i uvante roller. Sidste måned lå de i turbaseret skyttegravskrig og ingen løftede et øjenbryn. Alligevel var der noget helt særligt ved at opleve Mario & Luigi: Superstar Saga, næsten femten år efter den oprindelige udgivelse. Det var et spil som for alvor viste mig karaktergalleriets fleksibilitet og genrernes bøjelighed. Fire efterfølgere er blevet søsat siden da, men originalen kan stadig noget særligt.

Spillet starter som så mange andre i serien: svamperigets prinsesse er igen i fare. En ond troldkvinde har stjålet hendes stemme, som led i en nederdrægtig plan om at erobre verden. Brødrene Mario bliver sendt på ekspedition til nabolandet Beanbean Kingdom, halvt som fredsmæglende ambassadører, halvt som køllesvingende, støvlesparkende galninge. Bowser, den evindelige ulykkesfugl, spøger også i baggrunden.

Spillet selv er en sjov blanding af platform- og rollespil. De turbaserede kampe er på vanlig vis adskilt fra spillets egentlige verden, hvor man til gengæld kan hoppe og springe frit omkring. Der er bønnefolk at snakke med, udstyr at købe og små gåder at løse. Trods et væld af besynderlige biroller, har Superstar Saga naturligvis det dynamiske brødrepar i hovedrollerne og derfor bliver der i spillet lagt vægt på samarbejde, koordination og unikke karakteregenskaber.

Mario & Luigi: Superstar Saga + Bowser's Minions
Mario & Luigi: Superstar Saga + Bowser's MinionsMario & Luigi: Superstar Saga + Bowser's Minions

Mario og Luigi er begge bevæbnet med hamre, støvler, ildspyttende håndflader og en overmenneskelig smertetærskel. Med dem kan de banke hinanden i jorden, springe buk, give hestesko eller koordinere et superangreb. Karakterevnerne spiller en rolle både i og uden for kampene. Et velplaceret hammerslag kan slå næsvise fjender i gulvet eller tilintetgøre en stenblokade, for eksempel. Hoveddelen af spillet, ved siden af kampene, består netop i at kombinere de forskellige evner på kryds og tværs.

Der er mange små fornøjelige detaljer som jeg personligt havde det sjovt med at (gen)opdage: de eventyrlystne brødres "italienske" pludren, de overdrevne, tegnefilmsagtige karakteranimationer og spillets humoristiske verden. Beanbean Kingdom, med dets mandhaftige dronning og bizarre bønnefolk, vrimler med ordspil, fjollede navne og skøre karakterer. Spillet er lige så charmerende i dag, som det var for halvandet årti siden.

Det element som måske står skarpest, hvis ikke i realiteten, så i erindringen, er kampsystemet. Turbaserede kampe kan nemt blive langsommelige, men i Superstar Saga er spilleren konstant involveret. Man beordrer ikke bare angrebene, man udfører dem også i nogen grad. Trykker man på de rette knapper på det rigtige tidspunkt, har man mulighed for at give ekstra skade. Vigtigere endnu, så kan man faktisk helt undgå fjendernes angreb, hvis man har øjnene åbne og tommelfingrene parat.

Det var fedt dengang og det holder stadig. Brødreparrets handlinger er bundet til henholdsvis A- og B-knappen og det resulterer i et kontrolskema som både er intuitivt og konsekvent. Det bliver ikke ved med at være lige interessant, men det er nemt at gå til og sikrer et stabilt niveau af engagement på tværs af spillets talrige kampe. Jeg kunne ønske lidt flere fjender som for alvor satte spillerens taktiske færdigheder på prøve. Som det er, er det ofte mere interessant at undvige fjenderne, end at angribe dem.

På den store skærm ville det måske virke utilstrækkeligt, men i lommeformat er det ret passende. Dog mærker man alligevel spillets alder og datidens tekniske begrænsninger. Musikken er sjov, men gentager sig konstant og bliver efterhånden ensformig; kampsystemet er tilgængeligt, men uden egentlig dybde; udstyrsgenstande tilfører lidt småtaktiske overvejelser, men der er oftest et entydigt overlegent valg; historien er fyldt med små krøller og komiske øjeblikke, men taber så småt pusten, cirka halvvejs inde.

Mest problematisk er måske den konstante skiften mellem karakterevnerne. Man kan bruge skulderknapperne eller 3DS'ens berøringsplade til at veksle mellem dem, men det er ikke helt nok. Der er en del sekvenser hvor man, for eksempel, bliver bedt om at superhoppe, smække med hammeren, sætte ild til en fakkel, for så at slutte med et tornadospring - alt sammen uden egentlig fornemmelse af at have løst en gåde eller bedrevet noget stort. Det kan virke som om man blot bliver bedt om at recitere de forskellige evner, sæt man skulle glemme dem.

Mario & Luigi: Superstar Saga + Bowser's Minions
Mario & Luigi: Superstar Saga + Bowser's MinionsMario & Luigi: Superstar Saga + Bowser's MinionsMario & Luigi: Superstar Saga + Bowser's Minions

Noget nyt er der dog blevet tilføjet. Spillets andet modul, 'Minion Quest', udgør efternavnet af den halvlange titel. Her får man for engang skyld lov til at spille som de oversete og ringeagtede kumpaner: Goomba'er, Koopa'er, hele molevitten. Man sammensætter et hold af bøller mellem missionerne og sender dem så afsted for at kæmpe. I kampene tørner to sider automatisk sammen, indtil en af siderne har sejret. Det handler mest om planlægning. Spillerinddragelse og reaktionsevne træder desværre i baggrunde.

Præmissen er ellers meget sjov: man følger en nedtrykt gruppe af Bowsers kumpaner i jagten på deres forsvundne leder. Et morsomt udgangspunkt drukner dog hurtigt i en ordflom af tamme jokes og unødige overforklaringer. Den oppustede dialog minder mig i højere grad om seriens senere titler, i stor kontrast til originalens manuskript. Grundspillets fortælling fremstår nærmest fyndig og tilbageholden til sammenligning.

Der er et par knaster hist og her, men alt i alt er spillet ældet med ynde. Det er stadig en humoristisk og lettilgængelig spiloplevelse som ikke står tilbage for senere kapitler i serien. Det grafiske arbejde er desuden ganske nydeligt. Spillet er selvfølgelig meget pænere, men ser ud som jeg husker det! Mere end noget andet, så er Mario & Luigi: Superstar Saga en jævn oplevelse. Det fik mig sjældent op at ringe, men blev heller aldrig kedeligt. Og som uforbederlig jyde sætter jeg naturligvis pris på det jævne, rolige og stabile her i tilværelsen. En rollespilshybrid med Mario i hovedrollen ikke længere nogen sensation, men hvis du mangler et fint spil til pendlerturene eller kaffepauserne, så har du hermed en anbefaling.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Charmerende spiloplevelse som er nem at gå til. Stabilt og tilpas engagerende kampsystem. Bizar og anderledes verden. Udmærkede bosskampe.
-
Mindre elegant at veksle mellem karakterevner. Nyt indhold er undervældende. Ingen 3D?
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold