Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Genital Jousting

Genital Jousting

Mange spil er seriøse, og tager sig selv seriøst. Genital Jousting er anderledes. Anders anmelder Free Lives' tissemandsspil.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Det er officielt - Genital Jousting er det mest bizarre spil, jeg har prøvet. Som navnet antyder, så er det også et af de mere (bogstaveligt talt) stødende og seksuelt eksplicitte spil, Steam tilbyder, så er du advaret. Går man i gang med spillet, skal man være klar på at nedstirre pastelfarvede penisser i længere tid, end man nok plejer, mens disse penetrerer alt fra hinandens bagdele til Taj Mahal. Genital Jousting byder på fantastisk akavede stunder med vennerne i lokal multiplayer, men også mod fremmede i online-delen. Spillet har dog også fået sig en overraskende interessant Story Mode. Her tages det simplistiske gameplay og bizarre koncept til nye højder, hvor du spiller som en penis med det passende navn John, mens han navigerer det hårde dating-liv. Lad os dykke ned i Freelives lumre, forunderlige og farverige penisverden og se, om spillet er de sølle 7 Euro værd, som det koster.

"Hvordan ville verden se ud, hvis vi nu allesammen bare var penisser?" Det lyder som verdens underligste spørgsmål at slynge ud, hvis man skulle brainstorme omkring et nyt spildesign. Ikke desto mindre er det den dén idé, Freelives har arbejdet på i flere år. Alle karakterer, om det er i historien eller i multiplayer, er intelligente mandlige kønsorganer, komplet med skaft, hoved, testikler og anus. Det er simpelt at forstå styringen, da vi primært snakker om at dreje styrepinden på ens controller. De halvslappe penisser er dog umulige at styre, som jeg vil komme ind på senere. I visse game modes, især Story Mode, kan man dog ofte støde fremad med X samt styre anus fremad i stedet for hovedet, ved at trykke A (såfremt man bruger en Steam- eller Xbox-controller). Man støder fremad, hvis man skal slås, mens styring med anus kan bruges, hvis man skal spise noget, eller hvis andre spillere eller objekter skal "bestiges."

Der var engang, hvor spillet med navnet Genital Jousting ikke krævede synderligt meget ekstra forklaring. Det kan tydeligt ses, når man prøver den mest banale version af spillet, nemlig Traditional Mode. Dette handler ikke om andet end at penetrere andre spillere, overhovedet. Dette er, for mig at se, også den kedeligste version af spillet, og viser mest af alt, hvordan de ekstremt banale mekanikker.

Genital Jousting
Genital JoustingGenital JoustingGenital JoustingGenital Jousting

Heldigvis er spillets øvrige game modes noget mere interessante. Holder vi os til multiplayer-delen for nu, kan vi starte med at se på Party Mode. Dette er en række skiftende mini-spil, hvor man eksempelvis skal være sidste penis indenfor en boksering, nå først i mål på en glidebane, spise flest pølser med anus, spille bold, eller alt muligt andet. Man kan spille op til otte mennesker sammen, enten lokalt eller i multiplayer, eller en kombi af begge dele, og her kan man sagtens have noget let sjov i en time eller to.

Dette festlige evigt-skiftende spil piftes op af, at man efter hver runde, som involverer fem af disse mini-spil, optjener point. Dette illustreres, tro mod spillets tema, med et bæger af sæd, der fyldes mere og mere op, for hver gang du spiller. Jo mere sæd, jo flere nye mini-spil, og jo flere kostumer til dine penisser. Efter man har spillet en bane, og muligvis tabt, er det naturligvis sjovt at prøve igen og se, om man ikke får den nye game mode, samt hvordan de nye kostumer man har vundet ser ud.

Er man kun to spillere, så kan man spille Date Night, den tredje og sidste multiplayer mode. Her skal man sammen hygge sig med forskellige aktiviteter, såsom at lufte hunde eller bowle. Der er ikke noget kompetitivt element. I stedet svinger mini-spillene mellem blot at skulle prøves, hvor det er okay at fejle, og at kræve en egentlig sejr. Eksempelvis er bowling komplet umuligt som penis, og derfor skal man ikke nødvendigvis vinde, men bliver i stedet bare sendt videre til næste mini-spil. Omvendt skal man i et andet mini-spil ramme nogle målskiver med æblekerner. Dette er dødsvært, da man først skal "spise" æblerne med anus, og derefter vente på at kernerne ejakuleres, mens man vender rigtigt. Andre gange føles Date Night som en walking sim, uden noget egentligt mål. Det er en ret spøjs omgang, og i mine øjne ikke helt så velfungerende som Party Mode.

Multiplayer-delen af Genital Jousting er et spil, som jeg tror de fleste med en smule barnlig humor vil kunne finde ganske morsomt at hive frem i godt selskab. For at citere min kæreste, som normalt ikke finder spil videre interessant, så var det "Endelig et spil, som vi begge synes var rigtig sjovt." Jeg tror en del af årsagen til dette er, at man aldrig helt ved, hvad man laver i Genital Jousting. Ikke helt ulig fulde mennesker, der fumler i mørket efter en tur i byen, roder de slappe penisser på skærmen rundt, mens de prøver at fuldføre en ekstremt simpel opgave. Om det er at få flest vielsesringe på, at styre gennem en isglat bane, eller at ramme en målskive med æblekerner, så er det virkelig simple opgaver, man skal udføre i Genital Jousting. Man ved aldrig helt, hvad den næste opgave er, men uanset hvad det er, så er man lidt dårlig til det, fordi de forbandede penisser er umulige at styre. Og det er bare ret sjovt at fejle sammen i at styre pastelfarvede penisser.

Men alt det vi har talt om nu er egentlig gamle nyheder, da Genital Jousting langtfra er et nyt spil. Hvad der derimod er nyt, er spillets lettere imponerende singleplayer. Som nævnt spiller man som John, en ret så deprimeret penis, som håber på at finde en sød pige at tage med til sin gammel elev-fest (jep, damer er også penisser i dette spil). Han er tilmed træt af sit job, hvor han tester vibratorer, og føler sig i det hele taget ensom og uelsket. Han prøver at imponere sine kvindelige kollegaer, uden held. Han prøver derefter at købe en masse til sit hjem og imponere andre damer ad denne vej, uden held. Han prøver at rejse kloden rundt for at se, om det er eventyr han mangler. Til sidst prøver han en dating-app, som selvfølgelig ikke kunne hedde andet end Weiner, og her går det for alvor galt. Uden at afsløre yderligere detaljer kan jeg fortælle, at John ikke har særlig meget forståelse for andre... penisser. Mens denne singleplayer-del mest af alt er en kortfattet penis-walking-sim, så tværer den på imponerende vis ud i éns ansigt, hvor stor en pik den moderne mand kan være. Spillet peger på nogle spændende aspekter af dating-verdenen, som er ganske problematiske, og det gøres på en ganske skarp måde.

Kort sagt, så er singleplayer-delen mere vellykket end jeg havde regnet med. Det hele understøttes af en helt igennem suveræn kvindelig fortæller, som træder i stedet for karakterernes stemmer. Hun er den direkte adgang til Johns følelser, og hendes stemme svinger fra det mere rolige til vrede udbrud på Johns vegne. Den meget indlevende fortæller gør, at hele historien kommer til live, og er et virkelig vellykket element i spillet. Musikken er ret underspillet, men dette er ganske fint, da det giver plads til fortælleren.

Genital Jousting
Genital JoustingGenital JoustingGenital JoustingGenital Jousting

Et andet imponerende aspekt, som godt nok også gælder for multiplayer-delene, men især Story Mode, er variation. Udviklerne har virkelig været gode til at anvende det minimalistiske koncept, at styre en umulig penis rundt på en bane, på ufatteligt mange situationer. Eksempelvis skal man "sætte stemningen" inden en date kommer over, hvilket involverer at proppe en tændstik op bagi, tænde den, og derefter tænde op for stearinlys. Men undervejs vælter man alting i hjemmet, fordi man er en kæmpe penis. Måske mest overraskende var at man skulle "opleve" verdens vidundere, ved at styre John rundt på et verdenskort. Man kan virkelig se, at udviklerne har haft det sjovt med at lave de mange groteske situationer undervejs.

Visuelt er spillet generelt yderst charmerende, og slipper afsted med at gøre det dybt bizarre tema mere naturligt og letfordøjeligt. Mens man aldrig slipper følelsen af "hvad i alverden er det jeg spiller???" gør den cel-shadede, tegneserieagtige og pastelfarvede stil, at det hele har sin eget, distinkte appel. Der er noget meget sammenhængende over den måde, spillet fungerer på. Det hele passer sammen, fra de squishy, barnagtige lyde, penisserne giver, når de snegler afsted, med en våd stribe efter sig, til klatlydende, de afgiver, når de spytter et eller andet ud af fronten, eller de tegneserie-agtige prutlyde, bagdelene giver fra sig. Det er ekstremt karikeret, og det gør, at spillets barnagtige humor rammer plet, i stedet for at falde til jorden med et klask.

Det måske mest rystende ved spillets succes er, at jeg nu ved, at der hele tiden har manglet en seksuel eksponering af denne art i spil. Der var noget befriende over at sidde og spille et barnagtigt penisspil med en kammerat, såvel som med kæresten. I vores ellers så frigjorte samfund er kønsorganer i underholdning stadig noget, der er mere ilde set end ultravold, og her gør Genital Jousting sit for at vise, at det er lidt skørt. At spillet gør dette i en pakke, som for det meste er ret så underholdende, og endda velfortalt, er kun endnu mere imponerende. Hvis du har 7 Euro til overs, så er Genital Jousting en ganske fin investering. Det er et spil, der byder på en sjov lille historie, men også en varieret multiplayer, du kan afprøve med vennerne og eventuelt kæresten, også selvom de normalt ikke er dedikerede gamere.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Skøn barnlig humor, charmerende grafik, god fortællerstemme, god variation, sjov lokal multiplayer, overraskende Story Mode.
-
Traditional Mode, forvirrende Date Night.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Genital JoustingScore

Genital Jousting

ANMELDELSE. Skrevet af Anders Fischer

Mange spil er seriøse, og tager sig selv seriøst. Genital Jousting er anderledes. Anders anmelder Free Lives' tissemandsspil.



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.