Dansk
anmeldelser
Ground Control 2: Operation Exodus

Ground Control II: Operation Exodus

Svenske Massive Entertainment står klar med en velfungerende og spændende RTS-oplevelse. Jon har kigget nærmere på spillet.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

I et par måneder har jeg haft glæden af at være beta-tester af multiplayer-delen til Massive Entertainments (ME) nye strategi-perle, Ground Control II: Operation Exodus (GC2). Det har været et meget interessant bekendtskab, men jeg skal lige love for at jeg har længtes efter at få fingrene i den fulde version med singleplayer-delen. Bare et par dage før deadline ramlede den færdige kode endelig ind ad døren og siden er dag og nat gået i ét foran PC’en. Jeg har indtil videre spillet mig gennem ca. 10 missioner og har stadig en god del til gode.

Historien udspiller sig ca. 300 år efter det første spil og de to krigende fraktioner fra det første spil er begge borte. Nye allianser er dannet og denne gang står kampene mellem The Northern Star Alliance (NSA) og det onde The Terran Empire (TE). Udgangspunktet for krigen er en tabt koloni - en planet kaldet Morningstar Prime. I rollen som Kaptajn Jacob Angelius af NSA, er det nu op til dig at lede dit folk til sejr i kampen mod TE. Historien byder på et par overraskelser her og der, og der er mange referencer til det første GC-spil undervejs. Efterhånden involveres også en gammel kendt fjende, nemlig den nådeløse Viron-race. Singleplayer-delen indeholder en lille tutorial og to kampagner, hvor du spiller som hhv. NSA og Viron. Historien er ikke fantastisk, men den er noget bedre end man er vant til i denne genre, hvor selve kamphandlingerne altid er det som driver spillet fremad.

Fans af RTS-genren har længe haft et temmelig fast skisme at forholde sig til når det kommer til gameplay. De fleste af genrens titler har kraftig fokus på ressourcesamling og basebygning, men igen serverer MI noget helt andet og endnu engang er det strategien som er det centrale i gameplayet. I stedet for ressourcer og penge tjener man såkaldte Aquisition Points (AP) på kamphandlinger og ikke mindst på at erobre strategiske punkter i landskabet, kaldet Victory Locations (VL) og Landing Zones (LZ). Konceptet er uhyre enkelt, og ikke mindst genialt. Her er det skråt umuligt at sidde og "campe", da AP points stopper med at strømme ind hvis man ikke er i offensiven konstant. Rutinerede RTS-spillere må pænt lægge deres standard-strategier på hylden og dette blæser nyt liv i den gode gamle genre - ikke mindst i multiplayer. For sikkerheds skyld kan man lade nogle få enheder stå tilbage ved de livsvigtige punkter på kortet, siden der ikke skal mere end én fjendtlig enhed til for at overtage positionen. Alligevel er man ofte bedst tjent med at måtte generobre visse steder på kortet, da dette giver mere AP i kassen.

Som sagt bygger man ikke baser og producerer enheder i GC2. I stedet må man rekvirere nye enheder fra hovedbasen, og det er dette som koster AP. Nye enheder kan bestilles til en hvilken som helst LZ på kortet, men mister man alle sine LZ’er kan man ikke rekvirere noget som helst. Enhederne leveres med eget fragtskib, som også kan opgraderes og deltage i kamphandlingene når det flyver ind og ud af kampområderne. Ofte er det en vældig kæk backup når man venter på at få de nye enheder i stilling. Alle enhederne i spillet er vældigt specialiserede, hvilket igen kræver at sammensætningen af dine styrker konstant vurderes og optimeres. Her er der meget små marginer mellem nederlag og sejr.

Grafisk er GC2 en sand fryd for øjet. Man kan gå fra et standard RTS-overblik og helt ned på bakkeniveau, hvor man kan nyde den imponerende detaljegrad af sine enheder. Men også landskabet og ikke mindst himmelen er pragtfuldt udført. Man kan klikke på en knap for at frigøre kameraet og panorere eller tilte det i alle retninger. Det har vel strengt taget ingen praktisk funktion, men de fremmede himmelhvælvinger på de forskellige planeter er virkelig noget af det flotteste jeg har set - uanset genre. Her findes fremmede stjernetegn, sole, planeter, måner og skylag - og alt er i konstant bevægelse. Faktisk er det så flot at det nogen gange kan blive et forstyrrende element for selve krigsførslen.

Men det er ikke bare fryd og gammen hele vejen igennem. Dette er et spil som jeg gerne gav en nier på karakterskalaen, men på grund af en del bugs og et par forstyrrende elementer når det desværre ikke helt derop. Småting som pathfinding og en lidt for egenrådig AI lægger en lille dæmper på tingene - men det største problem er kameraet. Det følger nemlig bakkeniveauet i spillet, noget som sikkert så vældigt sejt ud under udviklingen, men som bare ikke fungerer i praksis. Kort sagt fører dette til at man hurtigt mister overblikket mens man bevæger sig gennem landskabet, siden dette er fyldt med både dale og højder. Kameraet praktisk talt hopper og spræller mens man bevæger sig, og dette er slet ikke heldigt i kampens hede, hvor både positionering og bevægelse er uhyre vigtigt. Disse ting kan og vil helt sikkert blive rettet med en patch, men indtil en sådan er på plads havner denne forfriskende perle af et RTS-spil altså på et otte-tal.

Ground Control 2: Operation Exodus
Ground Control 2: Operation Exodus
Ground Control 2: Operation Exodus
Ground Control 2: Operation Exodus
Ground Control 2: Operation Exodus
Ground Control 2: Operation Exodus
Ground Control 2: Operation Exodus
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Det pæneste og mest originale RTS-spil på markedet i dag.
-
Spillet præges endnu af nogle bugs og et par fikse ideer som ikke virker så godt i praksis.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.