Dansk
anmeldelser
Guilt Battle Arena

Guilt Battle Arena

Frosten bider udenfor og Sebastian har fundet ekstra controllere frem og inviteret til hygge foran fladskærmen.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Et minimalistisk spil kan tit være et åndehul i en hverdag pakket med sanseindtryk og kompleksitet. Alt barberes ned til enkelte centrale regler, og hjernen kan gå på nødblus, og der fyldes energi på den grå fedtklump. Bagsiden af den mønt kan være, at det simple kan have en ringe langtidsappel, hvor man hurtigt søger mod nye udfordringer. Midt i sådanne betragtninger falder der en titel ind af min dør - Guilt Battle Arena. Det står hurtigt klart, at denne lille spiltitel ikke kræver hverken gennemlæsning af tunge manualer eller fordøjelse af timevis af tutorial-videoer. Kom frisk - dette er simpelt og lige til.
Det tager ikke mange sekunder fra koden til Guilt Battle Arena er landet hos mig, til spillet er downloadet på min Xbox One harddisk og startet op. Selvom man kan finde lidt underholdning i spillet alene, så bliver den første udfordring at finde flere controllere, og få hidkaldt familie og venner. Dette er med alt tydelighed en multiplayeroplevelse. En kærkommen mulighed for at socialisere lidt foran fladskærmen. Sært nok, så er man presset, hvis ens liv er centreret omkring en eremittilværelse på en øde ø med fantastisk internetopkobling, da der ingen onlinemuligheder er i spillet. Good old fun, og man skal i gang med at poppe popcorn og ringe rundt efter legekammerater.

En farverig velkomst og et 2D-spil som ved første kig gav mig kraftige associationer i retning af gode gamle Castle Crashers. I modsætning til den titel, så er der ikke meget eventyr og historiefortælling over Guilt Battle Arena, dog. Da popcornene var poppet og medspillerne succesfuld ankommet ved siden af mig, så var der to muligheder for videre fremfærd: Coop for en eller to spillere, eller det mere udbyggede Versus for op til fire spillere.
Hele balladen er sat i scene i en lille verden, som basalt set kun involverer selve skærmen uden nævneværdig scroll-muligheder til hverken højre eller venstre. Coop-delen er bølge efter bølge af fjender, som ikke overraskende skal nedlægges. Gimmicken i dette spil er dog, at man alene har en kugle i skyderen. Ganske praktisk, så falder den dog ned på jorden, efter man har affyret den og eventuelt nedlagt en fjende. Det er simpelt, og underholdende. Samme charme havde ikke eksisteret, hvis man havde et oversized magasin fyldt med friske patroner. Der er flere baner at vælge imellem, og coop-delene kan udfordre en med eksploderende kyllinger, som daler ned fra himlen - samt meget andet spas. Men ret hurtigt, så går denne jagt på en highscore og en placering på leaderboards hen og bliver noget triviel. Spillet er slut, når enten du eller din makker dør. Er man tilbage på den førnævnte øde ø, så kan disse dele også spilles alene, hvilket muligvis kunne fungere som et udmærket og næsten økologisk middel på søvnløshed.

Guilt Battle Arena
Guilt Battle ArenaGuilt Battle Arena

Humøret og stemningen foran fladskærmen bliver dog straks bedre, efter at Versus-spildelene blev startet op. Vi er ude i samme simple verden - men tempoet, mulighederne og udtrykket af ens konkurrencegen er markant højere her. Den mest simple spilform hedder "Last Man Standing". Navnet siger det hele. Det er straight forward kamp mod hinanden. En patron per spiller, og ellers bare hop og løb rundt på banen. Udover denne så findes der seks yderligere spilformer i Versus. Her begynder spillet at folde sig ud, og lydniveauet foran skærmen steg betragteligt. En spilmulighed som "Hot Potato Bomb" involverer at en af spillerne hele tiden er bundet til en bombe, som lystigt tikker ned. Eneste mulighed for at slippe af med byrden er, at man skyder en af modstanderne. Bingo, så er bomben givet videre. I bedste kamikazestil kan man vælge at tage folk med i døden. Selvom det lyder simpelt, så kan spillet pludseligt dufte af strategiske overvejelser.

De andre spilmuligheder involverer gakkede indslag som eksempelvis "Rocket Man". Her er en spiller midt i et sigtekorn. Eneste måde at slippe for denne dødsdom er, at man skyder modstanderen. Men når raketten så affyres, kan man udnytte dette til at få en modstander ind i rakettens bane. Endnu en utraditionel spilmulighed er "Chicken Rain". Her kan man fryse modstanderen, så han ikke kan bevæge sig en kort periode. Dette var i sig selv intet problem, hvis det ikke var for en mere eller mindre konstant regn af eksplosive kyllinger. Hey, hvem smider lige nogle flere popcorn over? Andre spilmodes tilgængeligt i Versus er mere traditionelle, såsom "Capture The Flag". Oveni at vælge imellem de syv forskellige spiltyper, så er der ligeledes en palet af modificers. Her kan man vælge flere kugler, jetpacks, trampoliner og andre mere eller mindre brugbare gadgets til spillene.

Alt er næsten i den bedste orden, og der blev hurtigt kamp om controllerne foran fladskærmen. Men der er en markant bismag i cocktailen, desværre. Styringen er i den kategori, som i temperamentsfulde hænder, kan ende med små stykker plastik og smadrede kontrollere fordelt rundt i spilområdet. Man skulle ellers formode, at det ikke er raketvidenskab at få styringen til at være skarp i et simpelt 2D-spil! Men nej, den er altså næsten dumpet den her. Den ene styrepind bruges helt klassisk til at gå enten den ene vej, eller den anden. Hop og skyd sidder nydeligt placeret, hvor de nu skal. Alt er so-far indenfor et normalt blodtryk. Desværre er den simple 2D-styring elendig. Man ender tit med at skyde i modsat retning, end man ellers havde planlagt. Det er frustrerende, og ødelæggende for underholdningen i et tit meget kaotisk spil. Får man så skudt i den forkerte retning, fordi ens mand autonomt pludselige vender sig om, så skal man afsted og hente patronen. Jeg havde med-anmeldere med fra ti år og godt op i seniorlaget. Alle som én brokkede sig over styringen. Vi skiftede endda controllere, da vi begynde at tvivle på deres funktionalitet. Intet hjalp det. Dette er desværre en stor fejl ved spillet, som hiver en del af det sjove ud af kampene. Det er selvfølgelig skønt at kunne bruge denne undskyldning, når man for tiende gang får smask i kampene - men indenfor kort tid, så kommer til at skæmme oplevelsen.

Guilt Battle Arena
Guilt Battle ArenaGuilt Battle ArenaGuilt Battle Arena

Skal vi slutte, hvor vi startede, så har vi netop her at gøre med et minimalistisk spil, som hurtigt står uden langtidsværdi. Havde styringen været mindre fejlbehæftet, så er jeg ikke i tvivl om, at dette var en titel, som vi i min husstand ville bruge til at afgøre opvasketjanser med mere. Men sådan som det er nu, er det usundt for blodtrykket at spille det i for lang tid af gangen. Få den styring ordnet, så kan vi snakke igen. Før det er på plads, så har jeg pludselig en stor lyst til at tage mine medspillere med en tur i Castle Crashers.

04 Gamereactor Danmark
4 / 10
+
Sjove spilmuligheder i Versus, visuelt charmerende og farverigt.
-
Styringen er ringe, ingen muligheder online, kedelige coop-dele, ingen langtidsværdi.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.