Dansk
anmeldelser
Codename: Panzers - Phase One

Codename: Panzers - Phase One

RTS genren når nye højder, når tyske Stormregion udgiver deres hjertebarn. Rasmus har leget hærleder i en uges tid.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Det tyske udvikler firma Stormregion, er nok ikke noget som får mange klokker til at ringe blandt gamere rundt om i verden. Deres første spil fra 2001 gik under navnet S.W.I.N.E, og var langt fra et fantastisk spil. Derfor er det ret forståeligt hvis man ikke har de store forventninger til Codename: Panzers - Phase One (C-PO). Men efter mange timer i selskab med dette spil, har jeg meget svært ved at få hænderne ned igen. For det er uden tvivl et af de absolut bedste RTS spil jeg hidtil har haft fingre i.

Umiddelbart kan det virke som lidt fantasiløst at Stormregion har valgt Anden Verdenskrig som udgangspunkt for C-PO. For det er uden tvivl det mest benyttede sceneri for RTS-genren. Igennem de seneste år, har markedet bugnet af netop spil fra denne periode, og langt de fleste har været af meget tvivlsom kvalitet. Så da jeg første gang fik stukket C-PO i hænderne, kunne mine forventninger til dets kvaliteter ligge på et meget lille sted. Men allerede i introen, som er lavet med spillets egen grafik motor, bragede min underkæbe ned i bordet. Stormregion har benyttet sig af en 3D-motor der hedder Gepard, og det må så absolut være den stærkeste omgang visuelt lir der nogensinde er mast ned i et RTS-spil.

Man kunne jo så godt frygte at gameplayet er blevet ofret for den sprøde grafik. Men det er langt fra tilfældet. Vi kan sige mange ting om tyskerne, men når de går i gang med noget, bliver det altså gjort færdig. Det gør sig i allerhøjeste grad også gældende for C-PO. Tre store kampagner med over 30 omfattende missioner, er hvad der er på menuen - så der er nok at kaste sig over. De tre kampagner er delt ud over de tyske, de russiske og de allierede tropper. Men her går spillet lidt længere end traditionelle RTS spil, for til de forskellige kampagner og missioner skal man benytte sig af "Heroes" som vi kender fra RPG-genren.

Hvis man f.eks. spiller en tysk kampagne, skal man benytte sig af Hans von Gröbel, i den russiske er det Aleksander Vladimiriov. I alt er der fem af disse helte, som er delingsfører for de enheder man skal drage i krig med. Det er dem som udstikker ordrer, og da de er samlingspunktet for enheden, skal de holdes i live for enhver pris. For at disse helte ikke bare bliver nogle flade, og ligegyldige personer, har man valgt at give dem et mere personligt præg. Dette er gjort ved at man under load-sekvenserne får læst de breve op som de modtager fra familie og overordnede. Denne korrespondance gør at man kommer til at kende til deres tanker og meninger som krigen, og det virker godt uden at blive plat og sentimentalt. Missionerne er ret forskellige, og går fra de ligefremme Find and Destroy-missioner, over redningsmissioner og så deciderede snigemissioner. Det giver en fin afveksling, da man ikke kommer til at føle man bare spiller det samme igen og igen.

Der er enormt mange muligheder i spillet, for hvad ens enheder kan udfører. Det kunne nemt resultere i et meget forvirrende og uoverskuelig interface. Men endnu engang overrasker Stormregion os med et enkelt og meget intuitivt interface, man vænner sig til utroligt hurtigt. C-PO er et lidt utraditionelt RTS-spil, idet der ikke skal bygges noget. Man starter ud med et bestemt antal enheder, og så gælder det bare om at prioritere rigtigt, for at kunne gennemfører missionerne. Dette er også medvirkende til at spillet ikke hører til blandt de nemmeste spil på markedet. Vi snakker godt nok ikke i samme grad som Commandos-serien, men det er svært nok til at inkarnerede C&C fans vil få sig et chok. Men selvom man godt kan føle sig alene midt i kampene, er hjælpen ikke længere væk end et opkald fra delingens radiograf. For der kan, dog i begrænsede mænger, tilkaldes forstærkninger i form af artilleristøtte, flyvere eller faldskærmstropper. De fleste kampe kan tippes til ens egen fordel ved ganske små ting. Hvis dine soldater nedkæmper en tank, kan den overtages, og så kan kampen pludselig vendes til din fordel. Men det virker også den anden vej rundt, og idet fjendes AI er rigtig fornuftig, vil den også benytte de samme teknikker mod dig.

Det er svært at beskrive hvor imponerende flot spillet er med ord. Det må og skal opleves, før man helt forstår hvor detaljeret og lækkert grafikken løber hen over skærmen. Bygningerne ser næsten fotorealistiske ud, og alle tanks, biler, fly er gengivet så godt, at man næsten føler sig som en magtfuld krigsgud der ser ned på virkelige slag fra Anden Verdenskrig. Som det efterhånden er kutyme i RTS-genren, er der implementeret et helt frit kamera, som både zoomer og rotere 360 grader og det fungerer som det skal. De små mænd som løber rundt i kampens hede, er lavet med Motion Capture-teknikken, også dette hjælper til med at forøge det realistiske feel som hele spillet oser af. Effekterne i form af eksplosioner, vejr effekter og dag/nat missioner, er ligeledes rigtig imponerende at se på. Når man ser en bygning styrte sammen efterfulgt af dødsskrig fra soldaterne indeni, forårsaget af en russisk IL-2 Sturmovik's dødbringende last af bomber, må man simpelthen overgive sig til spillet. Men hvor grafikken er fabelagtig, kommer lydfladen lidt til kort. Den er langt fra dårlig, men den kan godt virke en smule flad, og lydbilledet kan slet ikke gengive det der sker på skærmen på samme flotte måde. Det er især effekt-lydene og stemme skuespillet som virker lidt fladt, hvorimod selve musikken er i en dejlig storladne Hollywood stil.

Hvis man bliver træt af singleplayer-delen, er det bare om at kaste sig ud i en hård omgang multiplayer enten på nettet, eller via LAN. Der kan vælges mellem; Domination, Skirmish, Deathmatch og Team Deathmatch. Der er desuden en Co-op del, hvor man kan gå sammen om at bekæmpe fjenden. Så der er noget for enhver smag. Så hvis man er i besiddelse af en forholdsvis kraftig computer og måske en god internetforbindelse, er der gode chancer for at kunne finde mange timers underholdning både off- og online. For når man endelig har gennemført spillet i singleplayer, er det så som så med genspilsværdien. Men det tager trods alt nemt en 20 timer inden man kan læne sig tilbage i stolen, og smage sejres sødme. Så holdbarheden er ganske fornuftig, især når den kombineres med en online del som har alle muligheder for at blive en stor oplevelse. Spillet fylder hele tre CD'er, og kommer i en dejlig tyk boks, hvor manualen især må fremhæves. Ikke nok med at den fortæller alt man skal bruge for at komme i gang. Men der er også brugt cirka 30 sider på at fortælle om de enkelte enheder der er tilgængelige. Det er simpelthen et helt lille leksikon, lækkert - meget lækkert. Så hvis der er lidt penge tilbage på kontoen, er Codename: Panzers - Phase One et mere end fornuftigt bud på timevis af underholdning, her i det kedelige danske vejr.

Codename: Panzers - Phase One
Codename: Panzers - Phase One
Codename: Panzers - Phase One
Codename: Panzers - Phase One
Codename: Panzers - Phase One
Codename: Panzers - Phase One
Codename: Panzers - Phase One
Codename: Panzers - Phase One
Codename: Panzers - Phase One
Codename: Panzers - Phase One
Codename: Panzers - Phase One
Codename: Panzers - Phase One
Codename: Panzers - Phase One
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
En potentiel kandidat til RTS tronen. Det hidtil flotteste RTS-spil, som også har store muligheder online.
-
At Stormregion endnu ikke har udtalt sig om en efterfølger.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Codename: Panzers

Codename: Panzers

PREVIEW. Skrevet af Rasmus Sindberg

Tyske Stormregien har skudt papegøjen og sidder med en potentiel C&C-basker mellem hænderne. Rasmus er yderst imponeret.



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.