Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Burnout Paradise Remastered

Burnout Paradise Remastered

Efter svirrende rygter vender Burnout-serien endelig tilbage, dog i remaster-form af det måske bedste spil i serien, Paradise.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Høj latter, bang, crash. Jeg kører 210 i timen, og brager ind i den forankørende Mustang med et brag. Tiden bliver sløv, og man ser gnister og kofangere, fra den konkurrerende bil flyve i alle retninger. Jeg ligger nummer et nu, men løbet er langt fra slut, for der er lige det hop, som jeg egentlig lige tror jeg vil tage... Du ved, bare fordi...

Sådan var de første minutter af Burnout Paradise Remastered. Man loader ind i spillet, får en instruktion til spillets finere dele, mens man kører rundt, og så er det bare i gang. Det beskriver spillet meget godt, "bare i gang", for det er lige på og hårdt. Criterions klassiker er tilbage, og jeg spillede det på PlayStation 4, men det kan også fås på Xbox One. Det første spil udkom i 2008, og her 10 år efter udgiver EA spillet igen til den seneste generation af konsoller.

Burnout Paradise Remastered består nemlig af destilleret gameplay. Det gælder om at have det sjovt, og smadre andre biler, lave store flyvehop, køre ræs og have det sjovt. Der er et løb ved hvert eneste vejkryds, og det eneste man skal gøre er at pille ved bremsen en gang imellem, og så ellers bare holde speederen nede. Her har man så adgang til forskellige løbstyper, og nogle af de vigtigste man leger med er det almindelige løb, hvor man skal komme fra punkt A til punkt B hurtigst. Den eneste krølle er, at det er forventet at man kører råddent, at man smadrer ens konkurrenter på de mest spektakulære måder, for derved at overtage deres placeringer. Dette er meget tilfredsstillende, da man får en slowmotion-scene, som viser modstanderens bil blive krøllet til ukendelighed.

Burnout Paradise Remastered
Burnout Paradise RemasteredBurnout Paradise RemasteredBurnout Paradise Remastered
Photo: Criterion Games

Et andet løb man kan fornøje sig med, er det hvor man skal tjene et vist antal point ved at udføre diverse stunts rundt omkring i den ret store by. Paradise City er nemlig fyldt med ramper og muligheder for at blære sig med sin køreegenskaber. Man får så point efter hvor spektakulært man kan gøre det, og når man er over et vist antal point, så vinder man løbet, og dette låser så op for en bil, som man kan finde et sted i byen. Hvis man så smadrer den, så bliver den tilføjet til ens egen garage. Et tredje løb er at man skal smadre et vist antal biler indenfor en tidsgrænse, og gør man det, så vinder man løbet. Så der er nok at lave, og spillet holder ikke en i hånden mens man gør det. Der er ingen linje der viser på hvilken måde man skal nå fra A til B, så man har kun sit minimap og det store kort over byen til at finde vej. Dette viser en designfilosofi som hører en anden tid til, på godt og på ondt. Personligt kunne jeg godt lide at spillet gav mig den frihed, at jeg selv skulle finde ud af forskellige ting. Det er arkade-aktion når det er bedst, og Burnout Paradise Remastered er dejlig ligetil. Spillet har ikke en kampagne, som så mange andre moderne bilspil. Der er ingen historie andet end at blive sluppet løs, i den store sandkasse som er Paradise City, hvor man skaber sin egen fortælling og vilde biljagter, bøjet blæk og fede biler i alle støbninger. Det er super fedt, og det er grafikken også.

Grafikken er nemlig super fed. Ikke fordi den bruger de nyeste teknologier, eller har mange polygoner, men fordi den bare virker. Spillet kører med en konstant framerate på 60 på min PlayStation 4, og følelsen af fart er svært at beskrive. Når man tænder ens booster, så mærker man næsten farten i sin krop, mens man når 300km i timen, og rammer et af de mange flyvehop. Teksturerne er lidt mudrede, men når man kører med topfart, er det lidt lige meget. Skal man rette en kritik af grafikken, så skal man nok nævne, at det kan være svært at se, hvor ramperne står nogle gange. Der er for meget på skærmen, og man kører for hurtigt til at kunne nå at se hvor man skal hen. Dette kan være et problem i stuntløbene, hvor jeg oplevede at jeg ikke fik nok point, fordi jeg ikke kunne finde de rigtige ramper. Her kunne det have været fedt med en afmærkning af dem,på kortet. Dog er genveje markeret med gule bumme, men de fører ikke altid til et hop.

Derudover kan kameraet godt virke underligt, for man kan ikke frit bevæge det rundt. Bevæger man det rundt, så man ser forenden på sin bil, så bliver det tvunget tilbage bagved bilen, så snart man kører fremad igen. Derudover har man kun to vinkler, man kan se tingene fra. Fra tredjepersonsperspektiv og fra bilens kofanger. Jeg savnede at der var flere muligheder, da disse ikke helt føltes perfekte for mig, men det er småting i et spil der gør så mange ting rigtigt. Noget spillet også gør fremragende er præsentationen af lydsiden.

Burnout Paradise Remastered har et super fedt soundtrack, og det synes jeg lidt vi skal dvæle ved her. Den første sang man hører når man ser titelskærmen er Guns n' Roses med hvad ellers? Paradise City. Det sætter ligesom tonen for resten af spillet, som har nogle af de bedste kunstnere fra 90'erne og 00'erne. Nogle af de kunstnere som man kan opleve mens man drøner igennem byen er; Alice in Chains, Soundgarden og N.E.R.D, og det der gav mig en fangasm, Depeche Mode, med deres version af Route 66. Derudover er der sange fra tidligere Burnout-spil, og dette bidrager til en helt unik fornemmelse, hvor de kendte toner formidler en virkelig lækker stemning. Det, kombineret med lydeffekter af bilerne som bliver kværnet mod et autoværnet, og drønet af ens konkurrenter som prøver at udnytte situationen, det er hæsblæsende og adrenalin pumpende.

Burnout Paradise Remastered
Burnout Paradise RemasteredBurnout Paradise RemasteredBurnout Paradise Remastered

Man kan måske fornemme, at jeg virkelig har hygget mig med spillet, men man kan godt mærke dets alder. Ikke i mekanikkerne som sådan, de de er ganske universelle, men i selve præsentationen. Spillet føles bare som helhed som et spil fra en anden tid, men om det er negativt eller positivt, må man selv bedømme. Jeg personligt synes det var dejligt at kunne nyde et spil, som var mere krævende end visse andre nutidige bilspil, og spillet belønner derfor også med en dejlig følelse af bedrift, når man vinder et løb efter at have smadret hele feltet.

Så alt i alt, hvis man er til action på bedste hardcore arkadebilspil-facon, som ikke går på kompromis med sit gameplay, så er Burnout Paradise Remastered lige noget for dig. Og selv hvis du er til moderne bilspil, så giv Burnout Paradise en chance, for det er et meget gennemført og sjovt spil, som giver en lige så meget som man kommer i det.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Glimrende action, fantastisk soundtrack, fin grafisk opgradering, super meget indhold.
-
Alderen kan mærkes, for få kameraindstillinger, lidt mudrede teksturer, forældet gameplay.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Burnout Paradise RemasteredScore

Burnout Paradise Remastered

ANMELDELSE. Skrevet af Claus Larsen

Efter svirrende rygter vender Burnout-serien endelig tilbage, dog i remaster-form af det måske bedste spil i serien, Paradise.



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.