Dansk
anmeldelser
Tribes Vengeance

Tribes Vengeance

Tag krigsmalingen på, og find din disc launcher frem - nu er det tid til en regulær gang stammekrig. Nicolas har spillet Tribes: Vengeance.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Selvom den oprindelige udvikler af de evigt populære Tribes-spil, Dynamix, gik ned med flaget for tre år siden, er det tredje spil i serien alligevel en realitet. Denne gang er det Irrational Games, der har valgt at prøve kræfter med den stærkt populære franchise.

I Tribes Vengeance er der for første gang inkluderet en singleplayer kampagne, der lader dig tage kontrol med forskellige sider af stammekonflikten. Du får blandt andet lov til at springe rundt i tiden, styre en prinsesse ved navn Julia, hendes mor Victoria, to brødre i Phoenix-stammen samt en ondskabsfuld snigmorder-robot. Alle disse personer tjener et overordnet formål i en brilliant historie, der med garanti vil holde dig klistret til stolen. Selvom historien godt kan virke forvirrende, da du springer frem og tilbage i tiden og spiller adskillige personer, er det alligevel fedt at observere, hvordan det hele udvikler sig.

Til tider kan singeplayer kampagnen virke en smule gammeldags. Mange af missionerne er temmelig lige til, og det føles til tider som om man har prøvet det hele før i en hvilken som helst anden shooter. Dog er det unikke ved Tribes-spillene, muligheden for at benytte sig af sin jetpack. Kombineret med den nye "skiing" feature, er der fuld fart over feltet. Ved at "stå på ski" ned af bakker, og kombinere dette med et par enkelte boosts fra sin jetpack, kan man i bogstaveligste forstand, være over alle bjerge på ganske få sekunder. Dette tilføjer en hel del variation og morskab til de ellers temmelig standardiserede missioner, og gør udendørs områderne til den rene forlystelsespark.

I den, for det meste, spændende kampagne, kommer du til at køre gennem en besat by i en rover, forsvare dig selv ved at sætte turrets og miner op, kæmpe i areanaer for dit kongeriges ære, spille Julia som barn, der skal flygte fra en base under angreb, bombardere fjenden fra sædet af et fly og meget meget mere. Selvom de såkaldte standard baner, der for det meste bare lader dig hoppe ind i en base for at redde a og skyde b, godt kunne have haft mere variation, er det alligevel fedt, når man endelig støder på de ovennævnte innovative opgaver.

Men lad os nu komme til selve kernen af anmeldelsen. Det er et unægtelig faktum, at Tribes-serien først fremmest handler om multiplayer. Trods alt, har de forrige spil kun budt på muligheden for at dyste online eller på netværk - og det er sådan, spillet har ophobet en gigantisk fanatisk fanskare. I Tribes Vengeance er der ikke gjort forsøg på at skabe noget nyt rent multiplayer-mæssigt. Den evigt populære Capture The Flag-mode er naturligvis flagskibet og pragteksemplet på, hvor evigt underholdende og belønnende det kan være at arbejde sammen som et hold. Derudover er der tilføjet en mode kaldet fuel, hvor du skal samle benzin ind til dit hold, via specielle punkter på kortet. Den der først fylder sit depot, vinder. Det er også muligt at spille ball og rabbit - i rabbit skal du fange flaget og holde det for dig selv, så længe som muligt. Arena er den sidste mode, der byder på god gammeldags deathmatch, hvor hold kan dyste mod hinanden over flere runder.

Der er stadig mulighed for at benytte køretøjer, men i stedet for at købe dem, spawner de nu på specielle punkter, præcis som i Unreal Tournament 2004. Der er ikke mange at vælge imellem, nærmere bestemt fire af slagsen. To luftfartøjer og to terrænfartøjer. En rover og en jump tank, samt en lille sjov fighter pod, der er nem at styre og hamrende hurtig. Der er også mulighed for at hoppe op i et assault ship, med et par andre spillere som gunners. Desværre er disse køretøjer nok spillets svageste side - de er for det meste komplet ubrugelige. Udover at både tankens og roverens fysik er komplet urealistisk, er det generelt bare meget nemmere at tage en heavy armor på og jetpacke rundt, i stedet for at sidde i et et meget sårbart køretøj på slagmarken.

Spillet byder på et kæmpe arsenal våben - gengangere og nye af slagsen. Disse kan vælges fra inventory stations, der også udruster dig med light, medium eller heavy armor, samt forskellige packs. Der er en bunke standard setups, såsom Medium Defense, Repair, Heavy Offense osv, men hvis du gerne vil skabe din helt egen figur, med dit helt eget setup at våben og packs, er dettte også muligt. Undertegnede nød at rende rundt og reparere, samt sætte turrets og inventory/repair stations op på banerne.

Baser i spillet byder fortsat på sensors og generators. Ved at smadre modstanderens generator, kan du midlertidigt afbryde deres inventory stations, turrets og andet - ganske ideelt til et hurtigt angreb, uden modstand, på fjendens flag. Strategiske tiltag er der nok af i Tribes Vengeance, der som altid brillierer i de fleste områder. Ved hjælp af spillets nye grapple hook, kan du fyre krogen op i loftet over dit flag, og så ellers forsvare det derfra. Desuden kan du bruge krogen til at grapple dig fast til køretøjer, og dermed få gratis transport. De nye våben og værktøjer er en kærkommen tilføjelse til Tribes-serien.

Grafisk er Tribes Vengeance så afgjort også et hit. Spillet bygger på en modificeret Unreal-motor, og som sådan kan det jo ikke gå galt. Selvom spillets figurer bærer et tegneserie-agtigt look, ser det alligevel lækkert ud. De unikke rustninger, som de forskellige stammer bærer, kombineret med flotte eksplosioner og lyseffekter samt massive udendørsområder, gør Tribes Vengeance til et virkelig flot visuel oplevelse. Dog ser enkelte af indendørsområderne lidt for kedelige ud.

Spillets lydside byder på udmærket voiceacting, om end nogle til tider kedelige våbenlyde. Men fyrer man helt op for subwoofer og volume, føler man alligevel, at man står på slagmarken, mens spillets tempofyldte soundtrack yderligere ophøjer spillets atmosfære

Irrational Games har bragt arven videre til den helt store guldmedalje. På trods af enkelte fejl og mangler, kommer Tribes Vengeance unægtelig til at være en af de helt store actionhits i år - både på grund af den nye lækre singleplayer oplevelse, men så afgjort også på grund af den evigt stærke multiplayerdel.

Tribes Vengeance
Tribes Vengeance
Tribes Vengeance
Tribes Vengeance
Tribes Vengeance
Tribes Vengeance
Tribes Vengeance
Tribes Vengeance
Tribes Vengeance
Tribes Vengeance
Tribes Vengeance
Tribes Vengeance
Tribes Vengeance
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Fedt i både single- og multiplayer, spændende historie og masser af action.
-
Anbefalet alder 16+ Lange loadetider, køretøjerne virker ligegyldige, visse singleplayer missioner er kedelige.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Tribes VengeanceScore

Tribes Vengeance

ANMELDELSE. Skrevet af Nicolas Elmøe

Tag krigsmalingen på, og find din disc launcher frem - nu er det tid til en regulær gang stammekrig. Nicolas har spillet Tribes: Vengeance.



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.