Dansk
anmeldelser
Painkiller: Battle Out of Hell

Painkiller: Battle out of Hell

Panodilerne er atter engang erstattet med dødelige våben, så forvent ikke at smerten bliver dulmet - heldigvis.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Parallelt med at de store spilhuse sprøjter den ene generiske titel ud efter den anden, så er det rart at se at de lidt mere ukendte af slagsen ligeledes kommer til deres ret. Vi har set titler som Far Cry, Max Payne og Serious Sam, der overraskende blev udviklet i lande man normalt ikke associerer med spiludvikling. Det samme gælder for Painkiller, der tidligere i år viste sig at være en ganske habil oplevelse, som den polske udvikler People Can Fly stod bag. Painkiller var på mange front en dyster version af Serious Sam, eftersom gameplayet på samme vis bestod i et at nedkæmpe fjende efter fjende i en absolut lind strøm. Selvom spillet aldrig rigtig blev uhyggeligt som så, så osede det af atmosfære udvikleren havde i sandhed fundet formlen til et slags actionfyldt Hellraiser-univers.

Plottet i det oprindelige spil tog sit udgangspunkt i en frygtelig ulykke, hvor Daniel Garner og hans kone omkommer, hvorefter Garner vågner op i skærsilden og får et ganske udsædvanligt tilbud. For at kunne blive genforenet med sin kone i himlen skal han begive sig i kast med Lucifer og hans onde armé, som ihærdigt er draget i krig mod englene. Tilbuddet er selvskreven ikke til at afslå Daniel forsyner sig derfor med alskens dødsinstrumenter og andet fatalt legetøj, hvorefter helvedes hunde får en gedigen og velfortjent omgang prygl. Det viser sig dog at Daniel ikke fik udryddet alt rakkerpakket i Painkiller, hvorfor han i sagens natur atter er parat til flere diabolske sammenstød med slænget fra den mørke undergrund.

Vi kan slå fast med det samme, at der nu ikke er tale om en udvidelse der tager dig langt væk fra den tidligere plotsuppe, nej, der er såmænd tale om mere af det samme - på godt og ondt. Battle out of Hell kunne nemlig ligeså godt have været en amputeret del af Painkiller, eftersom der er tale om en meget lineær og klassisk forlængelse af denne oplevelse. Der bliver ganske vist tilføjet lidt nye skyts og fjender hist og her, men grundlæggende er der tale om kejseren i nye klæder. Bevares, det er da absolut fornøjeligt at give sig i kast på ny med dæmonerne, men jeg savner lidt innovation set i lyset af mange andre udvidelser, som formår at give de oprindelige spil en proper indsprøjtning. Der er fortsat tale om glædeligt at plaffe det ene uhyre ned efter det andet, hvilket er ganske fornøjeligt, men et lille twist i oplevelsen kunne jeg godt unde os gamere. Man kan dog vende det om og se på det sådan, at People Can Fly i det mindste er tro til genren og deres grundide, dvs. den ukomplicerede, klassisk og fornøjelige FPS-oplevelse.

På den visuelle front er vi endnu engang vidne til en rigtig dyster og gotisk stil, som passer perfekt til spillets ideologi, og man fornemmer straks ud fra nærmiljøet, at gutterne fra helvede er på hjemmebane. De beskidte og mørke stil suger spilleren ind i en verden fyldt med uhygge, og havde det ikke været for overrumplende actiondel, så havde omgivelserne i sig selv været perfekt til et traditionelt horrorspil - måske en mulighed til et af udviklernes næste værk.

Lad det derfor være sagt at udvidelsen ikke spæder specielt meget til nyfornyelsen bunsenbrænder, men nyt er der dog at finde på multiplayer-fronten. Eller nyt er måske så meget sagt, da MP-delen blot får to, nærmest obligatoriske modes, nemlig Last Man Standing og Capture the Flag - ikke noget nyt under solen her, men nye tiltag er det dog. Ydermere er der et par nye MP-baner med i godteposen, så fortvivl ikke hvis du og vennerne har savnet nogle nye smertefulde arenaer.

Battle out of Hell er uden tvivl en udvidelse i ordets mest klassiske forstand, eftersom den ikke gør meget andet end at presse lidt ekstra timer ud af den oprindelige oplevelse - men dette gør den dog også ganske glimrende. Jeg savner dog at par gameplaymæssige nyheder og spidsfindigheder, og en mindre svingende kvalitet i banerne, men var du glad for det oprindelige Painkiller er der ingen grund til at holde sig tilbage. Klør det derfor i fingrene efter at give helvedet og dets dertilhørende dæmoner og andet afskum en lærestreg, så er det blot om at tilslutte sig ildkampen endnu engang.

Painkiller: Battle Out of Hell
Painkiller: Battle Out of Hell
Painkiller: Battle Out of Hell
Painkiller: Battle Out of Hell
Painkiller: Battle Out of Hell
Painkiller: Battle Out of Hell
Painkiller: Battle Out of Hell
Painkiller: Battle Out of Hell
Painkiller: Battle Out of Hell
Painkiller: Battle Out of Hell
Painkiller: Battle Out of Hell
Painkiller: Battle Out of Hell
Painkiller: Battle Out of Hell
Painkiller: Battle Out of Hell
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Du får en god portion mere action i denne udvidelse, så fans kan roligt glæde sig.
-
Der er ingen gameplaymæssige nyheder at hente, blot mere af det samme.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.