Dansk
anmeldelser
City of Heroes

City of Heroes

Find din spandex-dragt frem og gør klar til kamp mod fjenden. City og Heroes er klar til at opfylde dine drengedrømme om superkræfter.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Det er tydeligt, at multiplayer genren er ved at træde ind på nye græsgange. Udviklerne har taget ved lære af første generation, og den nye serie af spil virker langt mere gennemarbejdede. City of Heroes - udviklet af Cryptic Studios er et glimrende eksempel på dette. Titlen har allerede trådt sin sejrsgang i staterne, og nu er turen kommet til den europæiske scene. Som titlen og spillets omslag afslører så er der tale om en ordentlig gang superheltelir - her er der dømt superstram latex i lange baner. Skuepladsen er Paragon City, hvor gaderne vrimler med udspekulerede skurke samt deres knap så kvikke håndlangere. I disse omgivelser må man skabe sin egen unikke personlighed, som skal tage kampen op for en højere retfærdighed. Inden længe hvirvler man gennem luften, over tage, gennem stræder imens man viser verden hvor skabet bør stå.

De indledende øvelser foretages i intimt samvær med sin blomstrende superhelt. Det er ganske bemærkelsesværdigt så meget man kan modellere sit digitale alter ego. I teorien kan man gengive samtlige af de mere eller mindre kendte helte fra vældet af superheltemagasiner. Noget andet der er ganske unikt for City of Heroes er, at man reelt set skaber en "færdig" superhelt fra starten. I stedet for at skulle hakke sig vej igennem et utal af ligegyldige svage modstandere for at bygge sin person op, så er disse tomme kalorier skåret fra. Det er faktisk uhyre rart, og man går så meget desto mere op i kreationen af sin karakter.

Samtidig betyder de mange unikke facetter man kan justere og modellere at Paragon City i sidste ende er befolket af en lang række særegne figurer. Undertegnede brugte det bedste af min første session på at skabe netop min unikke figur - han endte med at være noget a la Stålmanden. Selvfølgelig er der mulighed for yderligere at styrke sin figur og stige i graderne, men man er faktisk ganske kompetent fra starten af. Figurerne kommer i fem hovedformer der spænder over langdistance, forsvar og "kampvogn". Disse stammer breder en række af grene ud, og sørger for at man virkeligt kan få en specialiseret person. Denne diversifikation er med til at understrege og opmuntre til at man søger ind i en superheltegruppe.

Herefter går det over stok og sten imens man forsøger at optrevle forbryderklaner. Byen er opdelt i mere eller mindre tematiske områder, hvor særlige skurke har deres virke. I første omgang er City of Heroes udelukkende fokuseret på heltene. Dette har den - måske lidt uheldige - sideeffekt at der ikke er kamp mellem spillerne - alle kampe foregår mod AI. Heldigvis er denne AI ikke helt tosset, og der er en vis portion af fornuft i deres opførsel. Eksempelvis så gemmer superskurkene sig i deres "hideouts", mens det er håndlangerne der udfører det beskidte arbejde. Faktisk bruges meget af tiden på at finde ud af hvor satanerne gemmer sig, så man kan afværge deres diabolske planer.

Det er svært at komme udenom, at City of Heroes ikke er særligt dybt. Faktisk er hele spillet centreret omkring kampene mod diverse superskurke. Heldigvis fungerer disse glimrende, og det er tydeligt, at Cryptic Studios har taget ved lære af tilsvarende titlers fejl. Her er der fuld fart på feltet fra starten af imens skærmen eksploderer i et lystigt festfyrværkeri. Kampene er virkeligt underholdende, og man har en klar fornemmelse af at være en superhelt med overmenneskelige evner. Faktisk er begivenhederne ofte helt ude på overdrevet - men det holder bare, og man kan ikke lade være med at lade sig rive med. Det er utroligt let at blive en del af en gruppe, interfacet er simpelt men alligevel dybt nok til at man kan gruppere sig med folk som besidder de ønskede evner. Netop gruppeaspektet er også noget som City of Heroes vinder på. Vel kan man kæmpe alene - og der er nok at foretage sig - men det hele får en ekstra dimension når man skal forsøge at kombinere sine evner.

Grafikken er med til at gøre kampene spændende. Især de lækre special effects pumper tempoet op og giver ekstra glans. Områderne er også både flotte og rimeligt varierede, man kommer dog ikke uden om, at World of Warcraft har løftet baren for hvordan sådan noget skal se ud. Det ville også være rart hvis det var muligt at destruere omgivelserne. Det hører sig genren til med eksploderende biler og sammenstyrtede højhuse - men det ville naturligvis sætte de tekniske krav højere. City off Heroes formår at tage et relativt simpelt gameplay og finpudse det til UG. Her gemmer der sig timevis af underholdning imens superskurke får sparket deres bagdel. Problemerne ligger i at det alligevel bliver ensformigt efter noget tid samtidig med, at der er en mastodont af en konkurrent på markedet.

City of Heroes
City of Heroes
City of Heroes
City of Heroes
City of Heroes
City of Heroes
City of Heroes
City of Heroes
City of Heroes
City of Heroes
City of Heroes
City of Heroes
City of Heroes
City of Heroes
City of Heroes
City of Heroes
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Yderst solide kerneområder, velfungerende gameplay.
-
Fokuseringen på et enkelt område koster variation.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

City of HeroesScore

City of Heroes

ANMELDELSE. Skrevet af Henrik Bach

Find din spandex-dragt frem og gør klar til kamp mod fjenden. City og Heroes er klar til at opfylde dine drengedrømme om superkræfter.

City of Heroes får dyreform

City of Heroes får dyreform

NYHED. Skrevet af Lee West

Så er der snart nyt til City of Heroes. Har du altid synes at dine superhelte manglede det sidste pift, er chancen her nu. Byd velkommen til City of Heroes Animal Pack.



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.