Dansk
anmeldelser
The Settlers V: Heritage of Kings

The Settlers: Heritage of Kings

Det er stort og flot, men det føles ikke som The Settlers mere. Jesper er ikke henryk over Blue Bytes seneste udspil.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Man skal have nået en hvis alder for at kunne huske det første Settlers-spil. Det kan jeg, hvilket nok siger mere om min alder end jeg vil indrømme. Året var 1993, den dominerende platform hed dengang Commodore Amiga og The Settlers tiltrak sig pæn opmærksomhed for sit nærmeste tegnefilmsagtige univers og fængende gameplay. Ideen var ganske simpel: gør krav på et stykke land, opbyg dit eget selvforsynende lille samfund og udvid dine grænser efterhånden som det bliver nødvendigt. 12 år og 3 spil senere er ideen stadigvæk den samme men med det femte spil i serien synes Blue Byte endelig at tiden er moden til at gå nye veje med serien. Desværre træder de af allerede gennemtrådte stier.

Modsat de andre spil i serien har det nye Settlers-spil, med undertitlen Heritage of Kings nu taget skridtet fra 2D til fuld 3D. Endvidere tager plottet nu også en langt mere fremtrædende rolle med ædel helt, ond skurk og en tom trone der skal besættes. Den ædle helt, Dario, flankeres desuden af en række med-helte og alle besidder de hver deres unikke egenskaber som de kan bruge i kampens hede. Minder det dig om noget? Man skal nemlig ikke have spillet i mange minutter før Blizzards spøgelse begynder at vise sig mellem spillets bytes. Inspirationen fra Warcraft III fornægter sig ikke men man behøver ikke være bange for at The Settlers: Heritage of Kings reducerer sig selv til billig klon fra første skærmbillede.

The Settlers varemærke har været og er stadig selve bygnings-delen og modsat Warcraft III, så er den faktisk ret så kompleks. Et centralt begreb er effektivitet og for at ens nybyggere kan arbejde effektivt, skal man nøje overveje, hvor man placerer hver enkelt bygning. Eksempelvis skal en stenhugger ikke placeres for langt væk fra et stenbrud, for det betyder at han skal bruge værdifuld tid på at hente sten - tid, der i stedet kunne bruges på at arbejde. Hvis han samtidig ikke har adgang til en varm seng at sove i og et sted han kan spise, bliver han sur og arbejder derfor ikke længere så effektivt. Det gør han heller ikke, hvis man sætter skatten for højt eller hvis man sætter ham til at arbejde på overtid. Kravet om en seng at sove i og et sted at spise gør det pludseligt noget mere kompliceret at udvide. Man kan ikke længere blot bygge en mine hvis man er ved at løbe tør for ressourcer. Man skal også sikre sig at der er plads - både i nærheden af minen og ikke mindst på budgettet - til at bygge både mine samt huse og bondegård så minearbejderne har et sted at sove og spise.

Det lyder omfattende men sammenlignet med de andre spil i serien er det faktisk et skridt tilbage fra hvordan det har været og det er der mange oprindelige fans af serien, der uden tvivl vil begræde. Valget er sikkert truffet for at give mere plads til krigsførelse, der denne gang er mere lige på. I fin Warcraft III-stil samler man sin hær, højreklikker på målet og så marcherer tropperne af sted i kamp. Man kan træne sværdfægtere, spydkæmpere og bueskytter samt kavaleri og senere kan man også bygge kanoner. Hver enhed har deres styrker og svagheder. Eksempelvis er spydkæmper effektive mod kavaleri men de står svagt overfor sværdfægtere. En smart detalje er at man kan træne et mindre regiment ad gangen frem for enkelte soldater. I spidsen for regimentet står en kaptajn og gennem missionen kan han opsamle erfaring, der kommer både ham og hans soldater til gode. Skulle det uheldige ske at hans regiment bliver nedkæmpet, kan han vende tilbage til barakkerne og samle et nyt regiment der så igen kan nyde godt af kaptajnens kamperfaring.

Noget så uhåndterligt som vejret yder også sin indflydelse på ens succes i spillet. Vejret kan være både ven og fjende og tricket består i at vende vejrets omskiftelighed til egen fordel. Regn gør det svært at se noget. Dette kan udnyttes til at snige ind på fjenden men samme trick kan fjenden også udnytte. Sneen falder også af og til og tilmed i så store mængder, at den gør det svært at bevæge sig. Samtidig fryser både søer og floder til is så man kan gå over dem og dermed nå områder man normalt ikke ville kunne komme til. Har man teknologien til det, kan man lave vejrudsigter, så man kan forberede sig på vejrets omskiftelige natur og senere bliver det tilmed muligt at kontrollerer vejret som man vil.

Meningerne har været stærkt delte om The Settlers-serien gennem tiden - nogle løb sure i selve bygnings-delen og savnede mere krig mens andre befandt sig trygt og godt med at lede og opbygge deres by og kun gå i krig når det var absolut nødvendigt. Det er en træls situation at stå i som udvikler, for det betyder at uanset hvad de gør med nye spil i serien vil de gøre nogle fans sure.

Med dette nye spil i serien prøver Blue Byte at gøre begge lejre tilfredse men for at gøre det, har de måtte skære en hæl og klippe en tå. Resultatet er blevet noget der hverken føles som Settlers som vi kender det og ej heller kan kaldes starten på en ny glorværdig tid for serien. De har lavet et flot og velfungerende spil med mange fine detaljer - ingen tvivl om det - men oplevelsen er i det store hele ikke videre original. Det er et spil man vil spille og uden tvivl more sig med for en tid men så vil der dukke noget andet op og The Settlers: Heritage of Kings vil blive glemt uden at have efterladt et varigt indtryk.

The Settlers V: Heritage of Kings
The Settlers V: Heritage of Kings
The Settlers V: Heritage of Kings
The Settlers V: Heritage of Kings
The Settlers V: Heritage of Kings
The Settlers V: Heritage of Kings
The Settlers V: Heritage of Kings
The Settlers V: Heritage of Kings
The Settlers V: Heritage of Kings
The Settlers V: Heritage of Kings
The Settlers V: Heritage of Kings
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Flot spil. Velfungerende og krævende.
-
Tyndslidt koncept. Ingen fornyelse.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.