Dansk
anmeldelser
Ride 3

Ride 3

Claus skifter de dyre kareter ud med motorcyklen i det seneste kapitel i Ride-serien.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Nu har jeg anmeldt en del motorsportsspil for Gamereactor, og der begynder at tegne sig et mønster i måden spillene er opbygget på - især dem der har et begrænset budget. Start en karriere, skriv dit navn, en fortællerstemme fortæller dig, hvorfor spillet er fedt. Man kører et løb, dette løb giver en point baseret på ens placering, man får nok point efter et stykke tid, og det låser op for nye baner af varierende art. Ride 3 er sådan et spil, vil jeg allerede spoile på forhånd, så lad os kigge om spillet kan skille sig ud fra den grå mængde. Ride 3 er udviklet af Milestone S.r.l. og kan fås til Xbox One, PC og PlayStation 4 nu, og jeg har anmeldt det på den sidstnævnte konsol.

Ride 3 skiller sig faktisk ud fra den grå mængde til at begynde med, da fokus her er på motorcykler. Diverse motorcykler kan også køres i andre motorsportsspil derude, men Ride 3 har kun metalheste, og er man fan af disse aggressive bæster, får man fra starten af noget for pengene. I karrieredelen, opretter man en avatar, som skal agere ens persona i spillet, og der er en masse muligheder for at personliggøre ens karakter. Der er derudover mange muligheder, når man skal vælge tøj og hjelm, og man kan se lige så latterlig eller seriøs, som man vil. Når man så har fået stillet sin tørst efter kreativitet, skal man købe sin første motorcykel, og udvalget er stort. Spillet vælger de motorcykler som passer til feltet i de første løb, men senere kan man også købe klassikere, som havde sin storhedstid for årtier siden. Ligesom nærmest alle andre motorsportsløb, kan man så pille og stille på cyklen som man lyster, og det fungerer glimrende. Man flytter rundt på bjælker, og så kan man prøve de nye indstillinger af i løbene. En del at disse indstillinger er dog låst af i starten, og man skal derfor tjene det spillet kalder credits. Disse credits gør så, at man kan købe nye reservedele, som så bliver låst i menuerne.

Ride 3
Ride 3Ride 3Ride 3Ride 3

Jeg synes, det er lidt synd, at man ikke bare kan fifle med cyklen fra starten, for det gør at spillet føles lidt spinkelt. Hvis man ved, hvad man gør, er det noget af det, man allerførst vil lege med, men man skal køre og tjene penge, før man kan gøre det.

Næste skridt er at tage sit nye vidunder med på banen, og der oplever du et at spillets største irritationsmomenter, nemlig at load-tiden er tæt på et minut, hver gang du skal køre et løb. Man kan selvfølgelig kører timelange løb, hvor man ikke ser denne skærm så tit, men når man som mig, vil have korte, men intense oplevelser, får man denne skærm at se en hel del, hvilket bliver ret irriterende i længden. For når man endelig kommer ind i spillet, ser man at det ikke er Forza Horizon lignede grafik. Alting ser mudret og billigt ud. Tilskuerne jubler løs, men på en hakkende facon, der leder tankerne tilbage til, motorsportsspil som de så ud for ti til femten år siden. Asfalten er uskarp at se på, og ens konkurrenter ser meget kedelige ud. Ride 3 har et udtryk, der lugter langt væk af discountvare, og det gør det første indtryk ret negativt.

En ting er det grafiske udtryk, når ens motorcykel står stille, men hvis du virkelig skal mærke suset, så er det når spillet er i bevægelse. Her er Ride 3 heller ikke med i den gode ende, for selvom det kører ok, så er der ingen fornemmelse af fart. Banerne er derudover ganske middelmådige og småkedelige - og middelmådigheden skinner igennem ved det meste af spillet. Det virker eksempelvis mærkeligt, at der i regnvejr er regndråber på skærmen selvom kameraet er bag din motorcykel. Det virker som om, at vejreffekterne er en eftertanke, og udviklerne er nået til et punkt, hvor de ikke havde ressourcer til at behandle vejrets udseende på alle kameravinklerne.

Styringen er meget speciel. Når man skal runde hjørnerne, føles cyklen meget tung. Selvom det selvfølgelig ligger meget godt i tråd med virkeligheden, kan det virkelig give problemer, hvis du eksempelvis skal dreje til højre, efterfulgt af et venstre sving. Jeg bryder mig ikke om tungheden, for kommer du bare lidt for skævt ind i et hjørne, kan man ryge fra plads nummer et til nummer sjok på få sekunder, og løbene indbyder ikke til, at du nemt kan indhente det tabte. Det er meget frustrerende. Heldigvis er de ældre cykler dog anderledes at styre. Ikke nødvendigvis bedre, bare anderledes. Det gjorde det hele lidt nemmere at sluge. For hvis du vinder eller ender i top tre, så får du stjerner, der låser op for nye baner, og er der noget spillet gør godt, så er det mængden af indhold. Der er over tredive baner, og disse er sammensat i tæt på hundrede forskellige måder, så de fortæller historien om forskellige motorcykler fra historien. Så er det der ens interesse ligger, så er der rigtig meget for pengene og kan man leve med middelmådigheden, er der nok at lege med.

Ride 3
Ride 3Ride 3

Noget som virkelig gik mig på nerverne, mens jeg kørte løb var lyden. Motorcyklerne skriger skingert igennem hele løbet. Det er sikkert meget realistisk, men realisme får ikke mine ører til at holde op med at bløde. Det var så slemt, at jeg endte med at holde mange pauser, for jeg fik faktisk hovedpine i længden. Menuerne har også generisk rockmusik, som så mange andre spil, men ikke noget, der er værd at komme nærmere ind på, det er der bare. Det er en god beskrivelse af spillet generelt: det eksisterer bare.

Så skal man købe Ride 3? Jeg vil sige det på denne måde. Hvis man er en virkelig motorcykel nørd, som kender sin historie, og elsker at se og køre på de gamle, legendariske cykler, så er der noget at hente i spillet. Er man ude efter den perfekte virtuelle motorcyklesimulator, så er Ride 3 svært at sluge, for det hele er bare så enormt middelmådigt. Derudover er der en masse irritationsmomenter, som gør at man virkelig skal være tilgivende for at give Ride 3 en chance.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
05 Gamereactor Danmark
5 / 10
+
Masser af indhold, høj historisk detaljegrad.
-
Dårlig lyd, mudret grafik, lange load-tider, føles desværre lidt budget-agtigt.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Ride 3Score

Ride 3

ANMELDELSE. Skrevet af Claus Larsen

Claus skifter de dyre kareter ud med motorcyklen i det seneste kapitel i Ride-serien.



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.