Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Onechanbara: Bikini Samurai Squad

Onechanbara: Bikini Samurai Squad

Haute couture møder tarvelig B-film i et fantasiløst og dræbende kedeligt actionspil. Tanggaard er klar til at give op og fortæller hvorfor i hans anmeldelse...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Aya er en mode-mæssig katastrofe i hendes lyserøde bikini, lange halstørklæde, bredskyggede cowboyhat og lange, snørrede læderstøvler. Hun er som trådt ned af podiet i en tarvelig stripbar, komplet med urimelig dyr champagne og en kold, blankpoleret stang til at gnide sig op ad. Men hendes publikum består i øjeblikket af alt andet halvbrunstige mænd med glasklare øjne, der pifter af hende og kaster om sig med penge - i Onechanbara står den nemlig på fodslæbende zombier så langt øjet rækker, nå ja, og så kedsomhed i litervis.

Onechanbara: Bikini Samurai Squad er svært at spille sig igennem - ikke i forhold til sværhedsgraden, der sjældent rager højere end, at du kan banke løs på knapperne i en tilfældig rækkefølge, men fordi det er så tilpas fantasiløst og ligegyldigt, at du bare ved, at du spilder din tid foran fladskærmen. Det er et bi-produkt af dårlig smag og endnu dårligere programmering. Tænk Lord of the Rings: Conquest og Kingdom Under Fire: Circle of Doom, bare dummere - og jo, det kan være svært, det ved jeg.

Efter en dårligt skrevet og udelukkende tekstleveret introduktion zoomer kameraet ind på Aya, der er ved at tage et brusebad. "Læg mærke til hendes bryster og hendes tatovering", skriger CG-sekvensen nærmest, mens pigebarnet gnider sig over hele kroppen og forsøger at sparke mit voyeur-gen i gang. Måske havde det virket hvis jeg var femten, var besat af letpåklædte animé-tøser med silikonebryster og en talje på størrelse med en cola-flaske, men det er jeg ikke. Til gengæld var jeg allerede på det tidspunkt ved at miste tålmodigheden, og det siger ikke så lidt, når Onechanbara kun havde snurret i maskinen i fem minutter.

Og det er ikke fordi Tamsoft gør sig de store anstrengelser for at bryde monotonien. Onechanbara handler nemlig kun om én ting, og det er at lege sushi-kok med et katana i hånden, mens du hakker stribevis af stavrende zombier til kødflis. "Hai, hai - haaaiii yahhh", råber Aya, mens jeg først sparker et par udøde omkuld, dernæst hugger deres arme af og til sidst deres rådne hoved. Det hele præsenteres i en flodbølge af blod og hakkende, usammenhængende animationer. Imens sidder jeg og føler at jeg spiller det, mens mine hænder sover, og hvis ikke det så i hvert fald min hjerne. Dræbende kedelige, ensformige veje, gange og stier passerer forbi min spilfigurs hoved, men jeg kunne ligeså godt stå i en proppet gymnastiksal - resultatet er kedsomhed i en grad, jeg sjældent har oplevet tidligere.

Selv spillets bolværk mod gennemførelsen af banerne, de enorme bosser, ligner iøvrigt overskudselementer fra andre spil. Der er bl.a. den omvandrende kompostbunke, den muterede spækhugger og en kolos der mest af alt minder om svineaffald fra Danish Crown. Det er svært at måle andet end en hvilepuls, når de så samtidig bare kræver endeløse tryk på de samme knapper, før de bukker under og trækker låget over kisten. Dybden i Onechanbara er som en vandpyt, den kunstige intelligens er fornærmende ringe og fjenderne er bagt i samme bageform. Det er som at have et mareridt i en kopimaskine.

Onechanbara falder dog for alvor igennem, når spillet forsøger at trække de miljøer, figurer og baggrunde rundt, som Tamsoft insisterer på at afvikle. Det er ikke fordi kravene er urimelige, nærmere fordi spilmoteren er tæt på en fadæse. Overfladerne på figurerne er til tider grumsede, animationerne hakkende og svinger du sværdet mod en stor gruppe zombier, så kan du også i sekunder får lov til at se Onechanbara: Bikini Samurai Squad som en diasserie. Min Xbox 360 fortjener bedre, jeg fortjener bedre.

At du kan skifte tøj på dine to kvindelige sabelsvingere, og at en tredje dukker op i sit politikostume med kavalergang ned til navlen og to brummende uzi'er, redder ikke Bikini Samurai Squad fra at være et regulært tidsspilde. Ikke engang co-op-funktionen er et plus på kontoen, fordi du på den måde udsætter din nærmeste familie eller venner for den pinsel som Onechanbara i virkeligheden er, og hvis du virkelig elsker dem, så er det en underlig måde at vise det på. Et godt, tempofyldt actionspil uden de helt store fornyelser gør ikke noget, men et ringe udført, ubegavet og ikke mindst rasende kedeligt et af slagsen, er der ingen der har brug for.

Onechanbara: Bikini Samurai Squad
Onechanbara: Bikini Samurai Squad
Onechanbara: Bikini Samurai Squad
Onechanbara: Bikini Samurai Squad
Onechanbara: Bikini Samurai Squad
Onechanbara: Bikini Samurai Squad
Onechanbara: Bikini Samurai Squad
Onechanbara: Bikini Samurai Squad
02 Gamereactor Danmark
2 / 10
+
Zombierne.
-
En ringe spilmotor. Manglen på udfordring - ensformigheden. Tåbelige bosser og kopimaskine-kopierede fjender.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.