Dansk
anmeldelser
Hitman 2

Vi anmelder det nye New York-indhold i Hitman 2

En ny stor opdatering er landet til Hitman 2, der tilføjer nyt indhold i New York. Vi har sat vores ekspert på sagen!

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Mens vi var ganske begejstrede for Hitman 2 da det udkom tilbage i november, så har IO taget sig god tid med at levere nyt indhold, og derfor havde undertegnede nærmest glemt at spillet fandtes, efter at have binget det godt og grundigt ved release. Naturligvis har der været mindre "events" i spillet, bl.a. i form af vinter-temaer i diverse levels, og der er da også blevet udvidet på multiplayer-fronten, så fx. Santa Fortuna nu også kan spilles i Ghost Mode. Det er dog først nu, vi faktisk har fået et nyt map og en dertilhørende mission, som fortsætter kampagnens narrativ. Golden Handshake, som denne første nye mission hedder, foregår i New York City, og sætter ikke kun Agent 47s morderiske talenter på prøve, men også hans talent som bankrøver. Vi har været banen igennem via flere Mission Stories, og kan derfor give vores syn på, om der denne gang pumpes nok nyt liv i Hitman 2 til at spillet bør samles op atter engang.

Nuvel, IO er en mindre udvikler, og bedre sent end aldrig. Missionen Golden Handshake er underholdende, på nøjagtig samme måde som Hitman altid har været det: én gennemspilning er ikke nok, man skal lære banens eccentriske små detaljer at kende, for virkelig at mestre den. Hvem man skal slå ud først, hvilke værktøjer man skal bruge og hvilken strategi, man anvender, afhænger fuldkommen af, hvilken slags lejemorder man vil være. Tørster man efter mere Hitman, så er Golden Handshakes stilfulde og karikerede New Yorker-bank ganske vist mere af det håndværk, vi kender og elsker IO for, men det falder på et tørt sted.

Hitman 2
Hitman 2Hitman 2Hitman 2Hitman 2

Der er tale om en kæmpe bank, uden nogen udendørsarealer, og det kan minde om en mere klaustrofobisk version af Paris-banen fra Hitman 2016. Banken ved navn Milton-Fitzpatrick holder på noget data, som rummer identiteten på såkaldte partnere i Providence, organisationen Agent 47, Diana og Lucas Grey er i åben krig med. Denne data kan stjæles enten ved at hugge tre backups fra bankens CEO og to andre personer, eller ved at bryde ind i en gigantisk bankboks, som rummer den såkaldte "data core". Man skal derudover også myrde bankens CEO, Athena Savalas, som har noget af et kontor (se screenshots). Historiemæssigt rykker missionen ikke rigtig noget videre, men er i stedet et bump på vejen, som er ganske underholdende.

Man spiller dog som bekendt ikke rigtig for historien i Hitman. Man spiller i stedet for de mange sjove øjeblikke, der opstår i banerne, og for følelsen af tilfredsstillelse, når man virkelig nailer en af banens mange små mysterier. Her er den nye bane lidt til den lette side, desværre, men det føles ganske konsistent med det vi ellers har set i Hitman 2016 og Hitman 2. IO er rykket væk fra det mere straffende gameplay, vi så engang, og nu handler det mere om de sjove dialoger, man kan igangsætte og observere, og mindre om at knække en helt urimelig kode, banen kræver. Her består det lette i, at man forholdsvis uproblematisk kan slette videooptagelser fra de mange overvågningskameraer i banken, og at man med en særlig vagtuniform kan tilgå nærmest hele mappet uden problemer. Havde denne vagtuniform været sværere at få fat på, havde der været mere udfordring. Desværre opnås den ret nemt her.

Hitman 2
Hitman 2Hitman 2Hitman 2

Det er dog stadig et både cool og underholdende map, vi har med at gøre her, med følelsen af en klassisk bank, der skal røves. Mappet har varierede områder, fra den store hal, hvor kunderne kommer ind, til aktie-området, hvor der spekuleres og diskuteres om økonomien, eller de mange sikkerhedsområder. Der er adskillige veje til sejr, og jeg kan kun forestille mig at de mere dedikerede spillere får svært ved at ramme en "Silent Assassin, Suit Only" i New York. Som altid er missionen fyldt med corny, sjov dialog, og absurde situationer, hvor Agent 47 virkelig bringer den tørre humor frem, f.eks. da han sidder til et jobinterview i banken, hvilket involverer en personlighedstest. Mens det ikke er det største map, så rummer det mange niveauer, og der spildes bestemt ikke meget plads. I stedet er mappet fyldt med indhold, så det ikke føles for småt.

Mens Hitman 2 rummer mere umiddelbart imponerende og langt større maps, så føles de storladne miljøer hos banken Milton-Fitzgerald som en fin tilføjelse, som kan genspilles mange gange i fremtiden. Det kræver dog også det indtil videre ekstremt dyre Expansion Pass, hvis man betaler den fulde pris på 40 EUR. Ellers skal man eje Gold Edition, som har en fuld pris på svimlende 90 EUR. Hitman 2 er i forvejen hurtigt gennemført, selvom der er meget at vende tilbage til, og det samme kan siges om denne mission. Selvfølgelig vil IO løbende skabe nyt indhold i New York, men hvis man forventede noget mere komplekst i selve missionen, så vil man nok blive lidt skuffet over indholdet her, når man holder prisen i mente. Som med alle expansion passes, så må vi vente og se, om den næste og vistnok sidste mission virkelig retfærdiggør prisen.

Hitman 2
Hitman 2Hitman 2Hitman 2Hitman 2

Mens prisen er alt for høj (40 EUR for Expansion Pass er ikke langt fra de 60 som resten af spillet koster), så er det dog et ganske fint level, og kan man få passet eller Gold Edition til en mere rimelig pris (i skrivende stund er der sale på Steam), så er der tale om en gansdke fin tilføjelse til rækken af gode maps i spillet. Opdateringen, som lidt kom ud af det blå for undertegnede, tilføjer desuden også såkaldte "special assignments" til både Santa Fortuna og Mumbai. Mens disse er kortere og mindre ambitiøse (og heller ikke er det, som rigtig anmeldes her), så er de heller ikke skuffende tilføjelser. Hitman 2 er ved at få opbygget et lidt større arsenal af indhold i form af både løbende ekstra assignments, men nu også denne helt nye New York-bane. Havde du, ligesom undertegnede, lidt glemt Hitman 2 i de mange måneder siden udgivelsen, så har du nu en god undskyldning for at hive det frem igen.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Klassisk Hitman-sjov, tætpakket map, god stemning, sjove dialoger.
-
Retfærdiggør slet ikke den høje pris, ikke specielt udfordrende, ikke det mest kreative missionsdesign.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Hitman 2Score

Hitman 2

ANMELDELSE. Skrevet af Anders Fischer

Agent 47 vender tilbage i en komplet pakke i denne omgang. Spørgsmålet er så bare, om hvorvidt det er bedre end Hitman fra 2016.

IO:

IO: "Hitman 3 er godt på vej"

NYHED. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Præcis som med Hitman for en del år siden, så har danske IO Interactive løbende udgivet masser af nyt indhold til Hitman 2, men vi har samtidig hele tiden vidst, at...



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.