Dansk
anmeldelser
Maneater

Maneater

I Maneater er du en hvid haj, der ønsker at få hævn over menneskene, men selvom det en innovativ præmis, er det så sjovt?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Tripwire, som også har lavet Killing Floor, giver et bud på, hvorfor man burde være bange for at gå i havet. Eller på stranden. Eller bare i nærheden af vand, eftersom denne haj let springer efter folk og jagter dem på landjorden, som var den stjernen bag 2017-filmen "Land Shark".
Ens liv som haj starter med at blive skåret ud af maven på sin mor, hvorefter man snupper sin brutale jordemoders hånd med i dybet. Herefter har man fået blod på tanden og smag for menneskekød, hvilket medfører, at ens eneste foretagende er at stille sin ubegrænsede sult. Dette gøres ved at spise alt godt fra havet, hvilket inkluderer skildpadder, delfiner, alligatorer, maller (eller "catfish" på engelsk, hvilket er et sjovere ord) og naturligvis de mennesker, som er dumme nok til ikke at være vandskræk.

Mens man jagter større og større bytter, samler man forskellige slags materialer, der gør det muligt at udvikle sig og erhverve alverdens evner, i varierende groteskhed. Mens man starter med en sonar-evne, har man blå tænder og finner som giver stød. Lyder det halvskørt? Ja. Heldigvis er spillets fortællerstemme Chris Parnell (Archer, 30 Rock, Rick and Morty, etc.), som med sin tørre levering får alting til at virke okay.

Maneater
ManeaterManeaterManeater

Maneater er nemlig ret succesrigt i at få det absurde ved at være en stødgivende mutanthaj, på landjagt efter golfspillere til at fremstå som endnu en episode af et absurd amerikansk reality-show. Dette opnås primært igennem Parnells karakteristiske stemme, hvilket er et af spillets absolutte stærkeste punkter. Man kan være i en uoverskuelig og blodig kamp med hær af hajfangere, og midt i al button-mashingen, kommenterer han tørt " Sharks are responsible for just three percent of shark hunter deaths. Alcohol and poor firearm discipline account for the rest.". Det er en ren fornøjelse, og jeg ville ønske, at lånte sin stemme til alle dokumentarer. Andre positive aspekter ved spillet er grafikken og især hajens animationer, som er virkelig flotte og ofte interessante at se på. Det er en absolut fryd at se diverse havkreaturer blive revet fra hinanden.

Men (og der kommer et men) selvom det er en fornøjelse at se sin lille haj blive større og erhverve nye evner, er spillets missioner desværre utroligt ensformige. Alle ens missioner føles som sidequests, hvor man skal svømme fra A til B og dræbe X antal af en eller anden fisk som man allerede har set 1.000 af. Oplevelsen bliver således ret hurtigt triviel, hvortil det nærmest er hyggeligst bare at svømme rundt og dræbe lidt på må og få. Gameplayet føles nemlig for det meste ret intuitivt og tilfredsstillende, og det er virkelig afslappende at svømme rundt som en forvokset blodhungrende makrel. Desværre er dette ikke gældende så snart man kommer i kamp; her er intet afslappende, rart eller sjovt længere. Det er en kæmpe udfordring og sjældent på den gode måde.

Maneater
ManeaterManeater

Udover førnævnte repetition, er spillets to største problemer selvevidente: kameraet og combatsystemet. Kameraindstillingerne er desværre ikke er mulige at tilpasse, hvis ens hjerne er "forkert" og gerne vil have begge akser inverterede. Det er i stedet kun muligt at invertere den ene akse, hvilket i sig selv medfører udfordringer, så snart man skal kæmpe mod flere fjender, eller hurtigt komme væk. En stor del af kampene implementer "snacks", hvor man under en kamp hurtigt må svømme væk, æde noget småt og komme tilbage til den store fisk eller harpunbåd. Men hvor man i andre spil potentielt og gradvist vænner sig til ikke-inverterede ("normale" for nogen, vel) kameraindstillinger, er dette nært umuligt, i et spil hvor man frit bevæger sig i alle tre dimensioner. Så når en fjerde fjende pludselig er under, over eller bag dig, er det et kæmpe problem, at man ikke intuitivt kan kigge derhen. Hvilket berør på spillets uudfordrede og største problematik: lock-on-mekanismen. Mens spillet teknisk set har en sådan funktion, fungerer den decideret ikke. Alting er "soft-locked", hvilket betyder, at kameraet kigger i den retning, men at man ikke er "locket" på. Dette medfører, at hver gang man kæmper mod mere end en enkelt alligator, eller et tilfældigt stykke præsushi svømmer forbi undervejs, ender kampen i et uoverskueligt kaos, hvor man intet overblik har og bliver angrebet fra alle sider. Og det er svært ikke at blive irriteret over at dø grundet dette.

Så mens det er en fornøjelse at tære mindre dyr fra hinanden, og se havet blive fyldt med blod, er spillet svært ikke at lægge fra sig, når man tredje gang bliver dræbt af kameravinkler og fjender man ikke kan komme i nærheden af. Det er dybt frustrerende at tabe til den samme flok alligatorer for tredje gang, grundet elendige kameravinkler og fjender som kommer ud af det blå. Det er således svært at se spillet til ende, og interessere sig for hvad der er af plot. Naturligvis er det ikke historien man gør det for, som er centreret omkring opgøret med Jordemoder Klo, men følelsen af at være haj. Og det fanger spillet heldigvis ret godt - såfremt man ikke kæmper mod noget som er hurtigere, eller i overtal.

Maneater
ManeaterManeaterManeater

Mens spillets formål er at spise, vokse (og repeat) indtil man er gået fra en baby haj (doo-doo-doo-doo) til teenager, til voksen, er der lang vej hertil, når gameplayet er så klodset. Hvilket ærligt talt er super ærgerligt, eftersom konceptet er virkelig interessant. Og det føles særdeles tilfredsstillende, når man en sjældent gang oplever, at man ikke bare button-mashede, men faktisk gjorde noget fedt, med vilje. Det føles virkelig godt at levere en fed combo og se et større dyr blive revet i stumper.

Hvis spillet havde fikset lock-on mekanismen, havde det været en helt anden oplevelse, og i langt højere grad acceptabelt at skulle lave det samme gang på gang og dø til den samme fjende. Det havde været noget man kunne hygge sig med, ved at svømme rundt og spise diverse liv. Det er bare uhyre vanskeligt at slappe af og have det godt, når man sidder og skærer tænder mens ens greb om Playstationens controller bliver strammere og strammere, grundet frustrerende combat.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
Spændende koncept, humoristisk voice-over, god grafik og animation.
-
Ringe kampe, elendigt kamera, frustrerende lock-on, bliver hurtigt ensformigt.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

ManeaterScore

Maneater

ANMELDELSE. Skrevet af Mathias Uttrup Østergaard

I Maneater er du en hvid haj, der ønsker at få hævn over menneskene, men selvom det en innovativ præmis, er det så sjovt?



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.