Dansk
anmeldelser
The Elder Scrolls Online: Greymoor

The Elder Scrolls Online: Greymoor

Vi vendte tilbage til Skyrim for at stå ansigt til ansigt med en hel hær af blodsugende vampyrer.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Mange af os spillede The Elder Scrolls V: Skyrim og vil derfor være bekendte med The Nords ikoniske hjemstavn, ligeså vel som alle de farer, der lurer under overfladen. 1000 år før begivenhederne i det seneste kapitel i The Elder Scrolls-sagaen finder vi endnu en gang os selv i den vestlige region af Skyrim. I stedet for dragernes tilbagevenden er det dog denne gang en vampyr-Lord, der truer Tamriel. Med hjælp fra sine undersåtter skaber denne onde fjende mægtige Harrowstorms, en ukendt kraft, som forvandler alt i nærheden til blodtørstige monstre. Blackreach' længe glemte område befinder sig dybt under jorden, hvor det fungerer som rammen for disse mørke rænkespil. Forræderi, slaveri og andre grumme temaer former fundamentet for The Elder Scrolls Onlines seneste historieudvidelse: Greymoor.

Udover vores loyale følgesvend Lyris Titanborn slutter en ny (vampyragtig) allieret sig til os i begyndelsen af historien: Fennorian fra Ravenwatch. Som en af de fredfyldte vampyrer, der bor i Skyrim, ønsker han at sætte en stopper for den onde herskers styre, ligeså meget som vi gør. I et forløb, der strækker sig over syv hovedmissioner, kommer vi til at kæmpe mod magtfulde vampyrhære kaldet The Gray Host. Varulve og mystiske heksecirkler er også involveret i Greymoors bredere historie, hvilket vi er nødt til at sige har et par overordnede pacing-problemer. Desværre tager det lidt tid at komme i gang, men da vi først trådte ind i Blackreach for første gang og blev præsenteret for vampyrherskerens planer, begyndte historien at folde sig ud.

Vi brugte i alt 10-11 timer på hovedhistorien, mens hele kapitlen tilbyder op til 30 timers nyt indhold. En stor del består af sidemissioner, hvilket vi sommetider bedre kunne lide end hovedhistorien. Under vores tid i de vestlige dele af Skyrim befriede vi en magiker, som var fanget et besynderligt sted, satte en stopper for en kraftfuld snestorm, og hjalp en venlig vampyr med at redde en ven fra en forfærdelig skæbne. Sideopgaverne føltes veludviklede og tilbød forskellige aktiviteter, som vi virkelig nød.

The Elder Scrolls Online: GreymoorThe Elder Scrolls Online: Greymoor
The Elder Scrolls Online: GreymoorThe Elder Scrolls Online: GreymoorThe Elder Scrolls Online: Greymoor

Udover historien har Greymoor også en masse andet at tilbyde. Harrowstorms er et nyt verdenselement, der i bund og grund udspiller sig ligesom Dolmens, som vi allerede kender så godt. Ovenpå det får vi en ny 12-spillersudfordring ved navn Kynes Agis samt seks tilføjede verdensbosser, to offentlige dungeons, seks grave, og et par andre aktiviteter. Derudover, mens tidligere kapitler i MMORPG'en gav os drager eller nye evnetræer, tilbyder Greymoor et spritnyt Antiquities System.

Vi er specielt glade for det indhold, der tilbydes udover de kampfokuserede aktiviteter. Det er takket være den nyskabte Antiquarian Circle, som introducerer os til jagten på Relics. I kontrast til Mage- og Warrior-guilds har denne nye forening ikke sin egen narrative opgaverække, men vi får til gengæld et evnetræ, der hjælper os med at finde Tamriels skatte, efterhånden som historien skrider frem.

Antiquities Systemet består af to mini-games, der er forbundet med at identificere og grave skjulte skatte op. Først anvender vi et mystisk artefakt kaldet The Antiquarian Eye, der hjælper os med at finde frem til regionen, hvor skatten er lokaliseret. Afhængig af, hvor godt vi klarer opgaven, er vi enten nødt til at rejse til adskillige regioner, eller også finder vi måske med det samme frem til det rette udgravningssted. Når vi har lokaliseret artefaktets præcise position i målområdet, er der det andet mini-game, hvor udgravningsstedet udspiller sig ligesom Minesweeper.

Så snart vi har gravet objektet op ved hjælp af vores værktøj, får vi en lille beskrivelse af dette objekt. Artefakterne kan være nye Mounts, Crafting-opskrifter, Emotes og meget mere - så at grave er også tiden værd for ikke-arkæologer. Mini-games tilbyder et underholdende nyt komponent og giver os endnu en grund til at traske igennem det evigt voksende antal områder i MMORPG'en. Hvorvidt hele denne proces stadig føles underholdende for halvtredsindstyvende gang, er en smagssag, men vi er uden tvivl glade for den nye udvidelse og håber, at Zenimax Online vil fortsætte med at finde nye måder til at holde spillere i gang på udenfor kampene.

The Elder Scrolls Online: GreymoorThe Elder Scrolls Online: Greymoor
The Elder Scrolls Online: GreymoorThe Elder Scrolls Online: GreymoorThe Elder Scrolls Online: Greymoor

Med The Elder Scrolls Online: Greymoor åbner Bethesda og Zenimax Online op for et meget mørkt kapitel fyldt med vampyrer, varulve og heksekunst. Ét af vores personlige højdepunkter er Blackreach' nye område, og det efterlod os til tider målløse med sit visuelle design. Kombinationen med det gotiske soundtrack gjorde et stort indtryk på os, eftersom området skaber en engagerende atmosfære, der bør gøre enhver vampyrfan stolt. Vi får ligeledes masser af variation ovenover jordens overflade med grønne bjerge, gamle ruiner og isglatte landskaber, der er beboet af Horkers og polarbjørnefamilier.

Afhængig af din personlige spillestil er Antiquities Systemet enten en overfladisk tilføjelse eller en sjov ny aktivitet. Vi har nydt at spille som arkæologer og håber, at The Antiquarian Circle vil få lidt mere mening i fremtiden. Hovedhistorien efterlod os imidlertid en smule utilfredsstillede. Fennorian er en fin tilføjelse til holdet, og Blackreach tilbyder en vidunderlig setting til den mørke vampyrhistorie, men alt dette bringes kun rigtigt i spil i historiens allersidste opgaver. Nogle af de spørgsmål og temaer, der udforskes i løbet af dette kapitel forbliver åbne helt indtil slutningen af Greymoor, hvilket heller ikke bidrager til slutningen. Sidemissionerne, på den anden hånd, er overraskende komplekse og indeholder masser af narrativ diversitet.

På trods af svagheder i hovedhistorien anbefaler vi The Elder Scrolls Online: Greymoor til de, der tørster efter vampyrhistorier og mørke narrativer i deres rollespil. Skyrim-fans bør ligeledes være entusiastiske omkring områder som Blackreach eller andre populære steder som for eksempel Solitude eller Dragon Bridge. Du får alt dette og mere til i Greymoor-udvidelsen, som er ude nu på PC og vil lande på PS4 og Xbox One den 9. juni.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Blackreach' design er imponerende og mangfoldigt, soundtracket understøtter kapitlets gotiske charme, det Antique System giver nye ting at tage sig til, sidemissioner tilbyder forskelligartede og sommetider ret komplekse historier.
-
Hovedhistorien starter langsomt ud og undlader at give svar på alle narrative spørgsmål.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.