Dansk
anmeldelser
Burnout Paradise Remastered

Burnout Paradise Remastered (Switch)

Hvor meget af magien omkring Burnout Paradise er ren nostalgi? Vi har tjekket remaster-udgaven ud på Switchen for at afgøre det.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

I årevis har jeg hørt mange 80'er- og 90'er-børn tale om racing-genrens gyldne dage og de titler, der var med til at forme deres ungdom. Når de taler om grafik, design, attitude og fantastiske soundtracks, styrer de normalt mod Need for Speed Underground 1 eller 2, og jeg holder op med at lytte efter. Jeg har hørt det så mange gange, og jeg kan ikke sige, jeg er enig med disse nostalgiske fanatikere. For mig havde Burnout-serien, og særligt Burnout 3: Takedown, alle ovennævnte felter tjekket af, og mere til.

I stedet for en gangsterattitude, letpåklædte babes og "pimped rides" fokuserede Burnout på spektakulære bilsammenstød til tonerne af ranglede, tatoverede knægte, der skreg ind i studiemikrofonerne. Til stor ærgrelse for mange skubbede udgiveren EA imidlertid udvikleren Criterion i en anden retning efter udgivelsen af Burnout Paradise, nemlig i Need for Speed-retningen. Hvordan den proces forløb, og hvad der lå bag den beslutning, ved jeg ikke (jeg går ud fra, det handlede om penge), men her et årti senere står det gabende hul, der vidner om manglen på et nyt Burnout-spil, tydeligt som aldrig før.

Burnout Paradise (det femte spil i den originale serie) blev udgivet tilbage i 2008 og endte som seriens svanesang. For første gang i franchisens historie fik spilleren lov til at køre rundt i et Open World-univers ved navn Paradise City, i stedet for at skulle vælge en bane via stive menuer. Mens det dengang var ret banebrydende at bringe en fuldkommen åben verden i et racerspil (Forza Horizon-spillene overtog den tjans et par år senere), er det ikke ligefrem noget, der imponerer os i dag. Noget, der dog har ældet meget bedre, er det faktum, at det er en arkade-racertitel. Den tidligere konsolgeneration tilbød en bred vifte af såkaldte Arcade Racers som for eksempel Project Gotham Racing, Dirt, Pure, Blur, Split Second, Flatout og flere endnu, mens nutidens racerfans mere eller mindre må tage til takke med de mange simulationstitler, der dominerer bilspilsmarkedet i øjeblikket.

Burnout Paradise Remastered

Inden jeg startede spillet op, var jeg en smule skeptisk ved at spille det på Nintendo Switch på grund af klikkefunktionen på skulderknapperne. Intet racerspil bør have én knap til fuld acceleration og en anden knap til fuld bremsning, tænkte jeg, men ærligt talt betyder det ikke noget i Burnout Paradise Remastered. Fokus her er ikke på præcision, men på lynhurtige reflekser, og til det formål fungerer Switch-controlleren rigtig godt.

Efter at være blevet smidt ned i Paradise City til Guns & Roses-sangen med det samme navn fandt jeg sommetider mig selv knap så begejstret. Jeg ville ikke have hård rock, der blæste ind i ørerne på mig, grafikken var ret primitiv, og jeg forstod ikke rigtigt, hvordan det hele fungerede. Det, der forklares til spilleren, forklares i en lynende fart, og pludselig er du frit kørende i en verden prydet med ekstra Motion Blur. Dog opdagede jeg hurtigt, at det havde et bestemt formål, at jeg ikke anede, hvad jeg skulle gøre. Uden vejvisning begyndte jeg at køre rundt i byen og udforske.

Endnu en sang kommer ud af radioen. Sangeren fortæller os, hvordan han vil sprede askerne af sin ven, og jeg fræser gennem afspærrede byggepladser og parkeringshuse. Til sidst støder jeg ind i en bil og får lov at opleve den 10 år gamle, men stadig fantastiske æggeskalsfysik. Det er her, spillet virkelig leverer. Ja, Open World-miljøer er gamle nyheder, men den ret så lille verden er så veldesignet og fyldt til randen med ramper, barrierer, bagveje og gyder. Det tilbyder så meget med hensyn til udforskning, og byens design er i sandhed tidløst. Det er tydeligt, at hvis der er én ting, arkadespil kan være stolte af, er det, at de ældes med ynde. Jeg er ligeglad med, hvor jeg skal køre hen. Jeg vil bare udforske alt omkring mig.

Grafisk er spillet ikke just vidunderligt, men det rækker, og hvis jeg kommer til at ødelægge min bil, får jeg i det mindste lov til at se den sprætte op som gavepapir og lytte til destruktionen. Med det sagt så fandt vi imidlertid også et problem, da vi kørte rundt i denne ellers så gloriøse verden, og det er billedhastigheden. En gang imellem, særligt under højhastighedsulykker, dykker billedhastigheden og ødelægger lidt af oplevelsen. Switchen burde være i stand til at bevare de 60 billeder i sekundet, som blev lovet, så det er en kende skuffende.

Burnout Paradise Remastered

For at nå videre i spillet lærte jeg, at du er nødt til at stoppe ved et lyskryds og kortvarigt brænde dine dæk for at deltage i udfordringer, som der er fire forskellige typer af: Races, Stunts, Takedowns samt Marked Man. Hvis du har prøvet dem alle, ved du nøjagtigt, hvad der venter dig. Udfordringerne forbliver de samme - de bliver bare sværere, og progressionssystemet, med undtagelse af at tilbyde hurtigere og sejere biler, er minimalt. Du åbner ikke op for nye områder eller alternative ruter - det er der intet af.

Burnout Paradise Remastered er en klassisk arkadetitel. Der er en klar og solid kerneformular, der gentager sig selv med ganske få undtagelser, og den opskrift er ikke for alle, særligt ikke dem, der forventer noget nyt. Spillet er det samme, som det var i 2008 med DLC's tilføjet, det vil sige nye biler og en ny ø. Indrømmet, sidstnævnte er veldesignet og kommer med en meget tiltrængt grad af variation. Der er en charme her til jer, der ønsker at genbesøge en gammel perle, men hvis det ikke fanger dig efter to timer, vil 20 af slagsen ikke ændre på den opfattelse.

Burnout Paradise er ikke det mesterværk, du måske husker det som. I dag er det mere et spil, du kan samle op i ny og næ for at udføre et par stunts, når simulatorspillene bliver lidt for meget. Jeg ville elske at se EA overveje muligheden for en potentiel fortsættelse af serien på PS5 og Xbox Series X, fordi Criterion ville blomstre i dette rum. Det er en udvikler, der bestemt har kompetencerne til at levere et voldeligt køretøjsmesterstykke.

Burnout Paradise Remastered

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Bydesignet er herligt, god bilfysik, fed følelse af fart, en fair sværhedsgrad.
-
Repetetivt, problemer med billedhastigheden.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Burnout Paradise RemasteredScore

Burnout Paradise Remastered

ANMELDELSE. Skrevet af Claus Larsen

Efter svirrende rygter vender Burnout-serien endelig tilbage, dog i remaster-form af det måske bedste spil i serien, Paradise.



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.