Dansk
anmeldelser
Darius Cozmic Collection Console

Darius Cozmic Collection Console

Halvdelen af verden fik endelig det spil, de har ventet på. Mens The Last of Us: Part II brager derudad, er Tommy rejst til fjerne planeter for at nyde en række klassiske Darius-spil.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Hvis du er fan af side-scrolling shoot 'em ups, så er der en god chance for, at du allerede har hørt om Darius-franchisen. Tilbage i tiden skabte Taito adskillige legendariske titler til arkaderne, og disse blev, selvfølgelig, ligeledes overført til hjemmekonsollerne. Darius Cozmic Collection Console inkluderer seks af disse titler, og tiden er endelig inde til at give denne gamle klassiker nyt liv på Nintendo Switchen.

Darius-serien har ikke været i aktion i mange år med undtagelse af en nylig, velmodtaget cameo på Sega Mega Drive Mini'en. Jeg ville gerne vide, hvorfor Darius Twin stadig mangler i Switch Onlines SNES-bibliotek, taget i betragtning at det er et fantastisk co-op-spil. Nå, det var et sidespring.

Darius Cozmic Collection Console
Gigantiske hummere er et jævnligt problem i det ydre rum.

Få, hvis overhovedet nogen, spil kan kurere et vaskeægte "shoot 'em up-underernæringssyndrom", på samme måde som Darius kan. Alle de klassiske elementer er til stede i form af rumskibe, Power-ups, kaos overalt og cool musik. Det konstante behov for at samle nye opgraderinger op, så du kan plaffe dig vej gennem absolut alt på din vej - vi kender alle den følelse, og vi ved alle, hvor tilfredsstillende det kan være.

Først og fremmest så lad mig bare sige, at jeg kan lide denne kollektion. Den er virkelig charmerende på sin egen særegne måde, og jeg elsker, at de har inkluderet både den japanske og den vestlige version af spillet. Ligeledes har Taito indlagt en brutal, ærlig beskrivelse af samtlige porte. Alene det faktum at de skrev, at den japanske version af Darius Twin har et par problemer med lyden, og at den amerikanske udgave er den ultimative måde at spille spillet på, gør mig ret så glad. Selskabet forsøger ikke at sælge sit produkt, som noget det ikke er - det sørger for, at eftermælet kommer til udtryk på en ordentlig måde.

Darius Cozmic Collection Console
Denne menu er ret nørdet og ret hyggelig - på samme tid.

Samlingen byder på i alt seks forskellige spil, men tæller man alle de forskellige versioner med, føles det som ni. Det er skønt, men af en eller anden grund føler jeg, at det reelle materiale er en smule i underkanten. At have din egen Sega-udgave af Darius II var fedt tilbage i de tidlige 90'ere, men i min optik føles denne kollektion en smule utilstrækkelig. Altså, at de har inkluderet 8-bit-versionen af det førnævnte spil (med den mærkelige titel Sagaia i stedet for Darius), er mig en gåde. Forstå mig ret, det er alt sammen meget charmerende, men det er en smule trivielt.

Taito har udgivet denne kollektion af konsolporte, samt en anden kollektion med fokus på alle arkadespillene. Jeg synes, det er lidt trist, at de ikke valgte at putte alle disse spil ned i én samlet pakke. Selvom konsolsamlingen er fin og charmerende, så er den heller ikke meget mere end det. Hvis alle arkadetitlerne også havde været inkluderet, ville Cozmic Collection være et brillant startsted for alle, der er interesserede i at lære Darius at kende. Tilsyneladende findes denne kollektion rent faktisk, men den blev kun udgivet af Strictly Limited Games i en kort periode. Som denne kollektion fremstår, antager jeg, den er henvendt til en nichegruppe af personer, som allerede er bekendt med serien.

Af alle spillene i samlingen er Darius Twin min favorit, og jeg er glad for at have muligheden for at nyde det på en moderne konsol. Værd at nævne er også, at den undervurderede PC Engine får et fint løft med Darius Alpha. Dette spil fik aldrig en ordentlig udgivelse, da det udelukkende var en gave til den lille skare af folk, der forudbestilte Darius Plus (som også er en del af samlingen her).

Darius Cozmic Collection Console
Ikke mange har haft mulighed for at nyde Darius Alpha før nu.

Det er væsentligt at påpege, at alle spillene er de originale versioner. De er ikke genskabte, poleret eller genopfundet på nogen måde. I denne tid, hvor alt skal være remodelleret i de nye standarder, finder jeg dette ganske forfriskende. Det eneste moderne strejf kan ses i menuerne, hvor Taito har inkorporeret flere nye gamemodes for nogle af titlerne, som for eksempel Boss Rush og Score Attack. Et par af disse var allerede tilgængelige i de originale spil via koder, men nu er de langt nemmere at tilgå. Der er også Quick Saves og online ranglister, og det er muligt at se gengivelser af dine egne kampe.

På mange måder er det interessant at se, hvordan Darius har udviklet sig fra én konsol til en anden, og denne pakke er en fin tilføjelse til arven. Derudover er spillene - som de fleste i denne genre - meget udfordrende. Det er meningen, det skal være en svær og smertefuld vej med hårde lektioner, før du er parat til at sparke de mekaniske indvolde ud af flyvende søuhyrer. Nogle af spillene har endda flere slutninger, baseret på de ruter, du vælger, og det tilføjer til genspilningsværdien og gør det underholdende at besøge dem igen og igen.

Det er på ingen måde en perfekt samling, men hvis du i forvejen er fan af genren, burde Darius Cozmic Collection Console være et must. Det er bare en skam, at kollektionen ikke er en smule mere definitiv.

Darius Cozmic Collection Console
Det her er cirka så langt, jeg kan nå i Darius II, før jeg dør.
06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
Høj genspilningsværdi, charmerende samling, fed musik.
-
Appellerer mest til eksisterende fans, en skam at arkadespillene ikke er inkluderet i samme pakke.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Darius Cozmic Collection ConsoleScore

Darius Cozmic Collection Console

ANMELDELSE. Skrevet af Tommy Johnsen

Halvdelen af verden fik endelig det spil, de har ventet på. Mens The Last of Us: Part II brager derudad, er Tommy rejst til fjerne planeter for at nyde en række klassiske Darius-spil.



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.