Dansk
anmeldelser
Superhot: Mind Control Delete

Superhot: Mind Control Delete

Superhot er tilbage med endnu en dosis afhængighedsskabende tidsstoppende action med Mind Control Delete, der ankommer næste uge.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Superhot Team er vendt tilbage med en ny separat udvidelse ved navn Mind Control Delete, og efter at have skåret og hugget os vej gennem den tidsstoppende autogenererede kampagne, som om vi var inkarnationen af John Wick, er det tid til at udfolde alle de unikke mærkværdigheder, som er blevet tilføjet til dette iøjnefaldende skydespil.

Hvis du ikke har hørt om Superhot før, så lad mig fortælle dig en lille smule om originalen, eftersom det samtidig fint forklarer kerneelementerne i Mind Control Delete. Superhot er en visuelt slående Shooter med en betagende rød og hvid kunststil, hvor tiden står stille, når du ikke bevæger dig. Når du bevæger dig, gør tiden det også, og jo hurtigere du bevæger dig, jo hurtigere flyver tiden samtidig. Det er en simpel opbygning, som Superhot formåede at forvandle til et herligt debutspil, et VR spin-off, og nu denne separate udvidelse.

Faktisk skulle Mind Control Delete oprindeligt have været en gratis opdatering, og ret mig hvis jeg tager fejl, men enhver der køber det originale Superhot, mens Mind Control Delete er i Early Access, vil modtage denne Standalone-del som en del af pakken. Gavmildt.

For alle andre, der ikke allerede er gået ombord på det gode Superhot-skib, anbefaler jeg virkelig originalen (jeg startede den op i går aftes for at se, hvor anderledes Mind Control Delete er i forhold til - originalen er stadig en perle), men det er dog en begrænset oplevelse, der er alt for hurtigt overstået. Det første spil efterlod dig sulten efter mere tidsstoppende våbenkamp, flere krystalliske fjender at skyde i småstykker, og flere sensationelle gengivelser, hvor dine bedste moves bliver præsenteret i et tilfredsstillende ekstranummer.

Kerneforskellen mellem Superhot og Mind Control Delete er genspilningsgraden. Originalen står som en komplet oplevelse, du kan færdiggøre på en håndfuld timer. Mind Control Delete er på den anden side bygget på en måde, som giver dig meget mere for pengene, med en udvidet kampagne, der leder til en Infinite-mode. Det bærer mange fordele med sig, hvilket jeg kommer til snart, men det har også sine ulemper. Overvejende kan jeg godt lide den nye tilgang, men den omhyggeligt fortalte kampagne i originalen, hvilket både føltes som en Puzzler og som en Shooter, er ikke på samme måde blevet båret med herover, og Mind Control Delete føles mindre særlig og lidt mere skrabet på grund af dette. Det er ikke nødvendigvis et problem for de fleste, og hvis det eneste, du er ude efter, er et smart skydespil, så vil du med al sandsynlighed slet ikke bemærke forskellen.

Superhot: Mind Control Delete

Den nye struktur i Mind Control Delete sikrer en forlænget oplevelse, og jeg har spillet det i langt over dobbelt så lang tid, som jeg brugte på originalen (ifølge Steams tal), og jeg tror stadig ikke, jeg har set alt, hvad det har at tilbyde. I denne separate udgave forandrer omgivelserne sig igen og igen, så du kommer til at genbesøge de samme lokationer af og til. Man siger, at genkendelighed leder til foragt, men her holder de tingene friske ved at ændre startpositionerne på både dig og fjenderne. Og dog, efter mere end ti timer begyndte jeg at føle stærk deja-vu.

Min yndlingstilføjelse er de nye "Hacks". Disse låses der op for, mens du spiller, med nye områder, som åbnes op i retro-computersystemet, som du tilsyneladende bestyrer. At træde ind i et nyt område (eller "Node") giver spilleren en række missioner, og sommetider i løbet af denne proces får du et tilsyneladende tilfældigt valg mellem to Hacks. Disse forbliver herefter ved dig, indtil løbet er slut, og jo længere løbet er, jo flere missioner byder det på, og jo flere Hacks kan du stable ovenpå hinanden. I stedet for det gamle one-hit-kill-system har du i hvert løb hjerter, der bringes med over mellem banerne samt gradvist tømmes, når du tager skade. Løber du tør for hjerter, taber du al din progression på gulvet fra det enkelte løb, og du er nødt til at starte forfra. Det er ikke direkte en Rogue-Lite, men Rogue-agtigt blod flyder gennem venerne.

Autogenererede baner, tilfældige elementer, Perma-Death, mild progression over flere spil - disse er alle velkendte trick anvendt på mindre projekter til at bringe mere værdi til spilleren. Det fungerer her, og jeg spillede glædeligt i flere timer, hvor jeg kastede mig ud i løb efter løb, men på samme tid, stort set ligesom i alle andre Rogue-Lites, går et eller andet unikt tabt i den autogenererede proces, og en computerskabt bane kan stadig ikke slå de omhyggeligt designede, professionelle, balancerede af slagsen. For det meste fungerer Mind Control Delete imidlertid fint som følge af intelligent Spawn-positionering og klog autogenerering.

Superhot: Mind Control Delete
Superhot: Mind Control DeleteSuperhot: Mind Control DeleteSuperhot: Mind Control Delete

Tilbage til Hacks. Der er adskillige at låse op for gennem kampagnen, og de har mærkbare konsekvenser. At booste dit liv er en nødvendighed, hvis du er tyndt besat på hjerter, men hvis du har liv tilovers, så kan du altid få mere ammunition, få tilfældige våben i starten af hver bane, parere skud om hjørnerne, eller give festen lidt finesse ved at benytte dit katana-sværd til at sende patronerne tilbage, til hvor de kom fra. Min personlige favorit var Hacket, der lod mig forvandle ethvert ikke-våben til en granat.

Udfordringen intensiveres, efterhånden som du avancerer gennem banerne og låser op for nye evner, inklusiv nye Classes/karakterer som for eksempel én, der gør dig i stand til at spurte ind i fjenderne. Disse evner og fordele falder smukt sammen med det karakteristiske Superhot-gameplay, og det varer ikke længe, før du prøver at forbinde nytte og finesse. Det hele handler om at være opmærksom på de små detaljer - som for eksempel at bemærke den røde glød i en døråbning, der skal til at fremkalde en fjende, at vente på det lille Crosshair-tegn, som fortæller dig, at du kan skyde igen, og at have det rumlige overblik til at forudse, hvor dine fjender kommer til at være om et sekund eller to og justere dit sigte derefter.

Inden længe vil du se dig selv vige udenom patroner, slynge hverdagsting afsted, samle våben op fra dine fjender, samt overveje hvert et skridt, du tager, for at maskimere din effektivitet og undgå skade. Som spillet skrider frem, bliver fjenderne også farligere. Først med fjender, der bærer våben, som du ikke stjæle, og senere ved at reducere det område på fjenderne, som de tager skade på (for eksempel vil en arm forblive rød, mens resten af kroppen er hvid og usårlig). Senere vil du tilmed møde klogere fjender med specielle evner, i stil med dine egne, og gigantiske pigge på deres kroppe, som eksploderer, når de dør.

Superhot: Mind Control DeleteSuperhot: Mind Control Delete

Selvom jeg godt kan lide det meste ved, hvad Mind Control Delete forsøger at gøre, så var der et par ting, jeg lagde mærke til, som jeg ikke altid satte pris på. Én ting var, hvordan det føltes en smule billigt at gribe fjendernes våben sommetider, særligt når de næsten er udenfor din rækkevidde, og de i bund og grund bare teleporteres hen i din hånd. I disse momenter følte jeg mig for uovervindelig. Det var også lidt underligt, at du ikke er nødt til at dræbe samtlige fjender i en given bane, og når du først har taget livet af det krævede antal fjender, eksploderer resten ud af ingenting, og så er det videre til næste bane.

Vi har alle spillet skydespilskampagner, der er endt med at blive lidt for lange, hvor vi arbejder os igennem endeløse grynt, mens vi jagter den næste narrative gulerod, der hænger ude i horisonten. Hen mod enden, mens udfordringen bliver hårdere, kan det begynde at føles, som om det hele er lidt obskurt. I stil med sin forgænger er Mind Control Delete gådefuld, måske en tand for meget, og af og til fandt jeg det svært at engagere mig i den narrative indpakning. Med det sagt er spillet meget selvbevidst, og udviklerne har tydeligvis noget, de gerne vil fortælle, selvom det ikke altid står så klart, hvad der bliver artikuleret.

Ligesom jer er jeg her ikke for historien. Superhot handler om at kondensere adskillige timer af Shooter-action ned i de få sekunder, hvor du gør et eller andet virkelig cool, for herefter at stræbe efter den samme oplevelse igen og igen. Skaberne af Mind Control Delete skal have ros for at levere bunker af spændende momenter, på trods af de strukturelle ændringer der er foretaget, og mens jeg måske lige akkurat foretrækker det originale format, så står Mind Control Delete som et værdigt stykke selskab. Det er ikke helt lige så glat, men der er meget mere af det, og det er en ofring, jeg er klar til give.

Den færdige udgave af Superhot: Mind Control Delete rammer PC, PS4 og Xbox One den 16. juli.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Stilet æstetik, indlevende gameplay, nye Hacks og evner, udfordrende nye fjender, masser af genspilningsværdi.
-
Det repetitive genbrug af områderne kan blive en smule kedeligt, at gribe våben kan føles lidt let sommetider, narrativet kunne være skarpere.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Superhot: Mind Control DeleteScore

Superhot: Mind Control Delete

ANMELDELSE. Skrevet af Mike Holmes

Superhot er tilbage med endnu en dosis afhængighedsskabende tidsstoppende action med Mind Control Delete, der ankommer næste uge.



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.