Dansk
anmeldelser
Iron Harvest

Iron Harvest

Iron Harvest indvarsler det klassiske RTS-designs genkomst - men med mechs.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Selvom jeg indledningsvist havde min tvivl, da jeg så, at det var udvikleren King Art, der skulle skabe et spil baseret på Iron Harvest, og den tvivl blev til frygt, da jeg så den relativt lille filstørrelse på blot 10 GB, så kan jeg med glæde meddele jer, at frygten er gjort til skamme.

Men før, vi når så langt, så lad os starte ved begyndelsen. Du kan måske huske det fantastiske skydespil Iron Front, sat i en alternativ virkelighed, hvor første verdenskrig aldrig sluttede. Det gav plads til nogle ret anderledes udviklinger inden for våben og teknologi, og det samme gør sig gældende for Iron Harvest. Det foregår i "1920+"-universet skabt af den polske kunstner Jakub Rozalski, der blander tiden omkring den polsk-sovjetiske krig med dieselpunk-æstetik og -teknologi, og er blevet brugt som ramme om brætspillet Scythe. Illustrationerne er fantastiske, men med en stor grad af polsk nationalisme. Den næsten ukendte polsk-sovjetiske krig er den perfekte baggrund for et ikke-WW1 spil, der faktisk er et WW1 spil. Og med Mechs. Så der har du det.

Iron Harvest

Vi befinder os i årene efter 1. verdenskrig, der har hærget store dele af Europas fastland, og kampagnen handler om tre forskellige nationer og deres kamp for at modstå fjendens stormløb. Og nej, du kan ikke selv bestemme, hvilken nation du vil spille, da kampagnen er én lang serie i tre kapitler, med hver faktion og deres synspunkter repræsenteret i den overordnede historie, der ville udgøre en glimrende, omend ikke synderlig original, actionfilm. Hvad jeg mener med det er, at der er drama, høje indsatser, og alt den slags. Især hvis du går op i drenge med sniperrifler og relaterbare bjørne.

Historien går ud på, at Polonia, helt sikkert ikke Polen, ligger i våbenhvile med Rusviets, helt sikker ikke Sovjet-Rusland, og Saxony - helt sikkert ikke Tyskland. Det er alt sammen liv og glade dage, indtil russiske soldater dukker op i den lille Polania landsby, hvor historiens første helt bor, og derfra bliver tingene grimme. Hver beredt på nogle gode gammeldags WTF-momenter. Det er steampunk med et tvist, men hvis du kunne lide universet i Dishonered, vil du også kunne lide dette.

Dette er et klassisk RTS-spil, hvor der både er fokus på multiplayer (og ja, 3v3 kampe er krævende og kan være forvirrende, det er trods alt krig) og en glimrende kampagne, men der er også en række andre forskellige elementer at overveje. På den positive side har du kun olie og stål at bekymre dig om. Og et overraskende begrænset antal tropper. Det betyder, at hvis du allerede kender lidt til traditionel RTS strategi samt positionering og har en basal forståelse af, hvordan man håndterer de forskellige grupper af soldater og placerer dem i forhold til fjendens positioner - ja, så er du i gode, trygge hænder her.

Og ligesom i et andet klassisk RTS, Company of Heroes, er enheder nærmest ubrugelige, hvis anvendt forkert, men alsidige som få. Tabte den dræbte fjende nogle gode våben? Brug dem. Fandt du et våbenkabinet fyldt med flammekastere? Så opgraderer du bare dine næsten ubrugelige geværskytter med de nye våben. Skal du besejre fjendens mechs, handler det om at finde noget anti-armor skyts og se dem løbe for livet.

Iron Harvest

Ligesom infanteri-enhederne kommer mechs i mange mange forskellige varianter. Nogle er effektive tæt på fjenden, mens andre egner sig bedre til angreb fra distancen. Andre er stort set pansrede troppetransporter. En type mech kan ikke klare jobbet alene, og ubeskyttede mechs møder en hurtig og eksplosiv ende, hvis de ikke har den nødvendige rygdækning.

Men livet er farligt. Feltkanoner, exo-dragter og endda store mechs lever en farlig tilværelse, især da AI'en har en slem vane med at overraske dig. Lige som du har bygget anti-infanteri bunkere til at dække din ryg, da de sidste fem angreb kom fra grenattropper, dukker en flammekaster-mech op og ødelægger morskaben. Og hvor dine helte er ekstremt stærke, så vil de bukke under, hvis du ikke passer på, og et kraftigt modangreb vil løbe dine befæstninger over ende, hvis du ikke er opmærksom. Jeg siger dette for at illustrere, at hvor Iron Harvest giver dig en masse muligheder for at besejre fjenden, så gælder det samme den anden vej rundt, og det er denne slags skakspil, der virkeligt højner underholdningsværdien.

De fleste, hvis ikke alle, forhindringer kan destrueres, hvilket især gør sig gældende for mechs, som jeg flere gange erfarede, da den fine væg omkransende den lokale togstation, hvor jeg havde slået lejr, blev sprængt i tusinde småstykker. Det åbner op for avancerede taktiker i selv små slag, da forskansede maskingevær tropper eller anti-infanteri er yderst irriterende, hvis ikke du kan bombardere deres sandsække eller bunkere fra en sikker distance, da alt andet er selvmord.

Iron Harvest

Nogle gange må du dog kæmpe for at holde styr på tropperne, og jeg bryder mig ikke om, at en masse egenskaber er låst bag rang og grader. Det betyder, at dine ingeniører, som sjældent er i kamp, ikke kan bygge visse typer af bygninger, og du er tvunget til at smide dem på slagmarken, hvor de med sikkerhed vil lide en hurtig og frygtelig død. Alt sammen fordi, at din overordnede rang ikke lader dig bruger dine enheder fuldt ud - endnu. Det giver en vis mening, men jeg så gerne, at enheder kunne bevare deres grad mellem kampagnens missioner - om ikke andet så bare, at det gjaldt for heltene.

Hver side har i realiteten kun nogle få helte, otte typer af soldater du enten konstruerer eller skaber ved at stjæle, jeg mener, finde våben på slagmarken, seks forskellige mechs og fem bygninger, hvoraf fire er defensive strukturer og så olie- og stålproduktionen, der er bygget på forhånd. Hvor enhederne udfylder deres funktion, da der også er 3-4 våbensystemer oveni hatten, alt afhængig af faktion, så savner jeg nogle luftenheder, og en smule mere dybde til bygningerne. Det gør dog også, at fokus er på at føre krig, hvilket i al fairness er spillet og tidsperiodens hovedfokus.

De fleste niveauer har forskellige måder at opnå dine mål på, og at styrte hovedkulds mod fjenden med den tungeste mech, du kan finde, er en brugbar, men ofte også omkostningsfuld strategi. Og nogle gange ganske enkelt umulig. Kombiner dette med omgivelser, der kan destrueres, og hvad du har, er en lang række engagerende slagmarker kampagnen igennem, og også i multiplayer. Et enkelt problem er dog, at spillets visuelle stil ikke bevarer de stærke farver i Rozalskis bedste værker. Det er bare en masse brunt og gråt, hvilket er ærgerligt.

Selvom King Art har konstrueret spillet på glimrende vis, er der stadig mærkbare problemer, såsom balanceproblemer, der fra tid til anden efterlader en dårlig smag i munden, når du spiller. Eksempelvis samler du ofte langt flere ressourcer, end du behøver. Populations-begrænsningen ligger også et låg på morskaben, da du ikke kan fylde slagmarken med alle de enheder, du har lyst til.

Iron Harvest

Der mangler også nogle basale metoder til enhedshåndtering, såsom at føje en enhed til en eksisterende gruppe, og simple ting, såsom hvordan man ændrer retning på en retningsbestemt struktur som en bunker, bliver overhovedet ikke forklaret. Hvor fjendens AI, som tidligere beskrevet, er kompetent og putter dig under pres, når du er lav på ressourcer, så virker det også som om, at sværhedsgraden er en smule tilfældig. Og så varer træningsmissionerne i realiteten tre timer. Enhedsportræterne burde også være i stand til at skalere, så du kan få overblik over alle dine enheder på en gang. Små ting, men alligevel mærkbare.

På den lyse side, så er det svært ikke at sætte pris på de solide gameplay-mekanikker. Jeg kan især lige brugen af terræn og dække, samt hvor vigtigt det er at flankere, når du bekæmper fjenden. Medmindre du har en mech selvfølgelig. Så vader du bare direkte gennem bygninger og sandsække, indtil du bliver skudt i ryggen af anti-panzer infanteri eller en skjult feltkanon. Ugh. War. War never changes. Hvilket også er et problem, da kampene til tider kan være ret ophedede og intense, så er par mindre pæne gloser kan forventes, når Ruviet-siden bringer titaniske lasergeværer til en pistolduel.

Hvor spillet indledningsvist er nemt at lære, så er det noget svære at mestre, men det er nødvendigt, hvis du skal overleve i kampagnen eller enkeltbaner, såvel som i multiplayer. Selvom spillet i skrivende stund endnu ikke er blevet udgivet, er det allerede blevet en e-sport, hvilket for mig siger meget omkring det strategiske niveau, vi har med at gøre. Hvor der måske ikke er tale om den mest åbenlyse kandidat, så har de taktiske evner, der skal til for at vinde multiplayer-kampe klart e-sports-potentiale, og hvor min direkte erfaring hermed var begrænset, så var det imponerende at være tilskuer til.

På et teknisk niveau var mit review-eksemplar den seneste beta, med alt låst op, og der var kun nogle få glitches her og der, såsom at min Razer Synapse går amok, når spillet starter. Jeg er dog lidt bekymret, da 35 fps på en 1440p monitor ved brug af et RTX2080 og en Ryzen 3900X virker som en hård belastning. Grafikken er udmærket dog uden at imponere i mellemscener, og hvor det kunne være bedre, så er det ikke, hvad det handler om.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Når alt kommer til alt, har King Art leveret bundsolidt gameplay, på trods af deres manglende erfaring med genren, og det er åbenlyst fra start til slut, at Rozalskis univers er blevet bragt mesterligt til live. Iron Harvest spiller glimrende, lyder godt og ser endda til tider nogenlunde ud, så længe at du kan leve med nogle småproblemer hist og her.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Solide gameplay-mekanikker hele vejen igennem. Underholdende kampagne med fantastiske karakterer, godt balanceret, fjendens AI er kompetent.
-
Lidt for brunt, høje hardware krav, små problemer er konstant til stede.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Iron HarvestScore

Iron Harvest

ANMELDELSE. Skrevet af Kim Olsen

Iron Harvest indvarsler det klassiske RTS-designs genkomst - men med mechs.



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.