Dansk
Gamereactor
anmeldelser
The Curious Expedition 2

The Curious Expedition 2

Der er langt imellem de større udgivelser i disse kolde tider, men det skal ikke holde os fra at spille og anmelde spil. Jeg har i løbet af den seneste tid spillet igennem indie-spillet Curious Expedition 2, som forlader Steam Early Access d. 28 januar.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

The Curious Expedition 2 er efterfølgeren til det populære The Curious Expedition, som udkom tilbage i 2016 af udviklerne Maschinen-Mensch, og lader til at fortsætte hvor det forrige slap. Begge spil er tilfældigt generede og indeholder rogue-lite elementer, men til forskel fra det originale spil, har The Curious Expedition 2 lagt sin pixelerede stilart til side for flotte håndtegnede animerede sekvenser.

I spillets første mission tager vi kontrol over eventyreren Victoria Malin, der lige akkurat er ankommet til en nyfundet ø, som på mystisk vis er dukket op af ingenting. Malins opgave er at finde et ældgammelt artefakt, som efter sigende skulle befinde sig på den mystiske ø. Spillet gør ikke meget for at holde spilleren i hånden i denne tutorial mission, og i bedste rogue-lite stil, er det op til spilleren at gennemskue hvordan man tyder den store mængde information spillet kaster i hovedet på én.

The Curious Expedition 2

Du styrer Malin og hendes hold af eventyrer, og navigerer rundt på et stort kort af øen, som langsomt bliver større og større som du udforsker øen. På kortet er der enten små portrætter af indfødte, det vilde dyreliv eller store spørgsmålstegn, som indikerer begivenheder, som du kan interagere med. I Malins første mission gælder det om at blive i god 'standing' med de indfødte, så de kan fortælle hvor artefaktet befinder sig. Dette bliver gjort enten ved at handle med de indfødte, klare tjenester for dem eller hjælpe dem på anden vis når du støder ind i dem på kortet. Hvis du gør det godt, kan du mødes med de indfødtes høvding, mens hvis du bliver uvenner med dem, handler de fjendtligt over for dig.

En af de største faktorer som gør spillet udfordrende, er et element som bliver kaldt 'Sanity' og er ligesom ordet hentyder til, din sunde fornuft. Dit fornuft meter, som starter på 100, går konstant nedad, som du rejser på øen, og det er meget vigtigt at du holder din fornuft ved lige, ellers sker der uforudsigelige 'Insanity Events'. I løbet af min spilgang varierede disse events stort, og kunne for eksempel være, at en af mine medeventyrer fik hjemvé, mens et andet event inkluderede, at jeg vågnede op til at én af mine medeventyre manglede, mens min anden kammerat sad med blod om munden og en menneskeknogle i hånden. De var altid noget skidt, men jeg havde svært ved at gennemskue præcis hvordan man skulle tyde begivenhederne på... Ja, jeg var godt klar over, at min følgesvend Isobelle Rougeau nu var blevet kannibal for at overleve, men mere fortalte spillet mig ikke. Disse events kan undgås hvis du holder dit fornuft-meter og dine medeventyrers loyalitet ved lige, og dette gør du ved at klare opgaver, spise mad, eller gøre andre ting, som holder dig fra at gå fra forstanden og få ø-kuller.

The Curious Expedition 2

Efter første tutorial mission kommer Malin tilbage til Paris 1888, som kommer til at funktionere som spillets hub-verden og dit hjem. Du tager nu over som en ny eventyrer, som du selv vælger, og ligesom andre rogue-lites, kan du nu starte forfra på nye ekspeditioner, og rekruttere dit eget eventyrer-hold som kommer til at støtte dig igennem dette. Expeditionernes mål varierer, og der er et nyt sæt expeditioner klar til dig hver gang du kommer hjem. Målet kan for eksempel være, at du skal finde en forsvunden missionær, eller finde en ældgammel pyramide, som er sunket i jorden. Men til forskel fra andre rogue-lites, så er der ind imellem tvunge historie-relaterede expeditioner, hvor du som spiller skal samarbejde med Victoria Malin om at afdække mysteriet om den ældgamle teknologi, som Malin finder i første tutorial mission. Disse historiemissioner føltes ligesom de normale expeditioner, men har denne gang Malin og den overordnede historie som fokuspunkt. Jeg synes desværre, at disse missioner var for langt fra hinanden, og jeg blev ikke rigtig investeret i den overordnede historie om Malin, hendes ældgamle artefakter, eller rivaliseringen mellem hende og den virkelige karakter Annie Oakley, som du møder gentagne gange og dyster imod.

Når du så endelig kommer i kamp, forekommer det til at starte med en anelse kompliceret, men giver efterhånden mere mening. Du har et sæt terninger, som er dem du løser opgaver og kæmper med. Enten er terningsiden grøn, blå eller rød, og hver type farve har forskellige egenskaber. Grøn er status-effekter, blå er support, mens rød er primært skade. I kamp ruller du alle dine karakterers terninger og hver karakter har forskellige terninger alt efter hvilken type class de er og hvad level de er. Er det en mediciner, som du har rekrutteret, er det primært blå terninger, som den karakter har, mens min trofaste jagthund Ms. Willy kun havde grønne terninger og røde. Du kan selv mixe dit hold, men hvis du mister en karakter, så dør de permanent, og det giver bedst mening at have et varieret hold med alle type farveterninger.

The Curious Expedition 2

Terningerne bliver desuden brugt til at løse opgaver udenfor kamp på. Hvis du skal undersøge et skibsvrag, kræver det med dit samlede holds terninger, at du mindst får 3 røde terninger. Systemet er helt tilfældigt, men kommer an på dit holds sammensætning af ternings farver. Jeg synes ærligt talt, at det hele var en smule for tilfældigt til mig, og føltes uretfærdigt når jeg fejlede, på grund af tilfældige terningkast. For mig virkede det til, at spillet tog inspiration fra diverse table-top role-playing games som Dungeons and Dragons, men på trods af min store kærlighed til D&D, så virkede det tilfældige terningesystem ikke for mig. Mit hold var proppet med grønne terninger, så alle de opgaver blev nemt løst, men det var helt umuligt at klare noget som havde med farven rød eller blå at gøre. Dette gjorde at jeg til tider følte mig ude af kontrol i visse situationer, og måske er det bare mig, som ikke har forstået spillets præmis godt nok, men det var ofte ret underfortalt hvordan spillet fungerede. Det er selvfølgelig en del af rogue-lites charme, at udforske og lære spillet undervejs, men med så meget information smidt i hovedet på samme tid uden yderligere forklaring, gjorde det spillet en tand uoverskuelig.

Spillets soundtrack fungerede helt optimalt. Det føltes naturligt, og understøttede den følelse af vidunder og udforskning som spillets gameplay gik ud på. Soundtracket tilpassede sig i forhold til hvilken situation holdet var i, fra stammemusik, til mere dramatisk musik ved 'insanity' begivenhederne, og gik godt hånd i hånd med hele spillets æstetik. Spillet er bestående af håndtegnede animationer, som på trods af sin smukke natur, virkede en smule fjernt, og det var svært at sympatisere og knytte bånd med de små håndtegnede figurer. Hver ø havde derudover deres eget farverige fauna. Den ene ø havde primært ørkenlandskab, en anden navigerede man i underjordiske tunneler med sparsomt lys, mens en tredje var en forhistorisk verden fyldt med dinosaurer. Hver enkelt rejse føltes både æstetisk og narrativt ny, også selvom flere af de forskellige typer fauna gik igen på de forskellige øer.

The Curious Expedition 2

I bedste rogue-lite stil, så opfordrede The Curious Expedition 2 mig altid til lige at tage en kort expedition mere. Hver expedition varede ikke længere end 20-40 minutter, og der skete uden tvivl noget nyt jeg ikke havde oplevet tidligere. I starten var jeg ret overvældet over den mængde af information og den underfortalte stil, men som jeg fik spillet flere timer begyndte det meste at give mening for mig. Jeg startede med at være frustreret over, at konstant løbe tør for fornuft, men efter et par ekspedition og opgraderinger til mit hold og min primære eventyrer, begyndte det er være andre ting som udfordrede mig, og denne gang ikke på en irriterende måde. Det føltes opildnende at flygte fra øerne med indfødte i hælene og kun ufatteligt lidt fornuft tilbage, og jeg fik blod på tanden til at gøre det igen.

Jeg nød helt sikkert min tid med The Curious Expedition 2, og det tilfældigt generede spil føltes næsten altid nyt og gav mig nogle sjove narrative historier. Som da jeg en aften ved bålet opdagede at min følgesvend var fascineret af ilden, og mange dage senere vågnede op til at hele min lejr brændte, fordi Isobelle åbenbart var blevet pyroman. Disse events var mindeværdige og skete ofte, men føltes desværre afskårne og isolerede fra resten af oplevelsen, og selvom tanken om at gøre min eventyrer, Primamosa Maddern, til en verdenskendt udforsker er lokkende, så er det desværre ikke en stor nok gulerod for enden af snoren til at få mig til at blive ved med at spille Curious Expedition 2.

The Curious Expedition 2
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
De unikke narrative begivenheder fik mig nysgerrig på spillet, og jeg fik lyst til at tage endnu en expedition til de mystiske øer.
-
For meget information på for kort tid, gjorde det svært at navigere i spillets mange lag.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

The Curious Expedition 2Score

The Curious Expedition 2

ANMELDELSE. Skrevet af Martin Lindgaard Svane

Der er langt imellem de større udgivelser i disse kolde tider, men det skal ikke holde os fra at spille og anmelde spil. Jeg har i løbet af den seneste tid spillet igennem indie-spillet Curious Expedition 2, som forlader Steam Early Access d. 28 januar.



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.