Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Sonic Colours: Ultimate

Sonic Colours: Ultimate

Er denne farverige remaster en flot nuanceret 4K regnbue, eller ender det nærmere som et brunt miskmask?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

2010's Sonic Colours er nu tilbage og remastereret i Ultimate i flot 4K med 60 FPS, remixede soundtrack og helt nye funktioner, som efterhånden er at forvente af spil som får remaster-behandlingen. Selvom Colours ikke er anset for at være et af de bedste udgivne Sonic spil til dags dato, så har det lille blå pindsvin og hans to-halede ræve-ven's eventyr alligevel rigeligt at byde på. Da Colours kun blev udgivet til Wii i sin tid, så har andre konsol-ejere nu muligheden for at give det farverige spil et skud med Sonic Colours: Ultimate.

Først og fremmest er det nok værd at sige, at historien har ikke ændret sig fra 2010 versionen og det er fyldt til randen med mere af de samme klassiske Sonic vs. Dr. Eggman clichéer, som alle de andre Sonic-spil. Eggman har ikke rent mel i posen, og Sonic skal stoppe ham - har vi ikke prøvet det en gazillion gange før? Denne gang står Eggman bag en intergalaktisk forlystelsespark, som har forlystelser på fem fremmede planeter.

Selvfølgelig er Eggman ikke blevet mindre karikeret og ond over natten, og det viser sig at hele forlystelsesparken er drevet af små søde aliens-livsenergi. Det er op til Sonic at stoppe Eggman og ødelægge de generatorer på hver planet, som holder planeterne fastlåst til Eggmans base. Hvis det hele lyder lidt tamt og clichéfyldt, så kan jeg fortælle... at det er det også. Men hey, man vi spiller jo ikke Sonic-spil for historien, gør vi vel?

Sonic Colours: Ultimate

For det er nemlig det klassiske Sonic gameplay der er i centrum (igen igen). Det blå pindsvin skal løbe igennem de seks forskellige verdener for at redde de kidnappede aliens og ødelægge Eggmans planer. Og på hvilke andre måder skal han gøre det end ved at løbe hurtigt, samle ringe og smadre ting? Hvis I forventer noget nyt og banebrydende gameplay, så kan I godt skyde en hvid pil efter det, men bag de mange pangfarver og tilfredsstillende 'ping' lyde, så er der altså stadig et solidt Sonic-spil at finde!

Denne gang er Sonics eneste evne ikke kun at løbe, for undervejs, som han hjælper flere og flere af de små aliens, så har han muligheden for at tappe ind i deres alien-kræfter. Én alien lader ham skyde som en laser igennem banen og bounce rundt fra fjende til fjende; en anden lader Sonic forvandle sig til et borehoved og bore sig igennem banens jordskorpe; mens en helt tredje lader pindsvinet gå igennem vægge som et spøgelse. De forskellige aliens har hver især et specifikt formål, og ofte er der hemmeligheder at finde når du finder nogle af disse special-kræfter. Det er en simpel men effektiv måde at ryste posen på i den ellers afprøvede og efterhånden trættende Sonic-formular. Selvom nogle aliens klart føltes bedre og mere tilfredsstillende end andre.

Undervejs i de tidligere baner kommer du til at støde ind i aflåste aliens, som du ikke har adgang til endnu, og for at kunne samle alt i alle banerne, kræver det at du har fundet og hjulpet de otte forskellige alien-typer. Dette giver et lag af genspilningsværdi, og du kan besøge tidligere baner for at finde de manglende collectibles.

Sonic Colours: UltimateSonic Colours: Ultimate

Hele spillet har 44 baner spredt ud på seks forskellige verdener, så der rigeligt at give sig i kast med for dem, som vil have tilfredsstillet deres samler-kløe. Hver verden indeholder forskellige og anderledes lokationer og en god variation af forskellige baner. Samler-kløen bliver kradset ved at samle røde stjerner i hver bane - op til 5 styks - og få S-rank i banen. Det opnås ved at klare banen effektivt - som selvfølgelig i Sonic-sprog betyder at man ikke skal miste sine hårdt optjente ringe og skal nå igennem på så kort tid som muligt.

Det er også her det tilfredsstillende ved Sonic-loop bliver tydeligt. Efter at have løbet de samme baner et par gange, så har du lært de små genveje og tricks i banen, og kan derefter sigte efter den tilfredsstillende S-rank. En enkelt fejl eller forkert bevægelse kan være nok til at stå imellem dig og dit mål. Det store spørgsmål er jo så, hvorvidt du tænder på dette frustrerende/tilfredsstillende loop?

Sonic Colours: UltimateSonic Colours: Ultimate

Personligt, så har jeg lidt svært ved at blive grebet af Sonic Colours: Ultimate præmis om perfektion. Du kan selvfølgelig spille igennem spillet og blæse S-rank og røde stjerner et langt stykke, men hvis du gør dette så fræser du hurtigt igennem det indhold som Colours har at tilbyde. Alle banerne kan gennemføres på en 6 timers tid, og det er kun din samler-kløe der holder dig fastlåst til spillet efterfølgende. Saml S-ranks, saml røde stjerner, saml mønter, saml kostumer til pindsvinet og saml Chaos Gems. Chaos Gems samles i en afskåret arkade-lignende Game Land-verden, og kan først samles når du skaffer røde stjerner undervejs, så du skal bare samle løs, for at få adgang til at samle endnu mere! Hvis du får samlet alle Chaos Gems, så unlocker du Super Sonic, og så kan du endelig stoppe med at samle! Godt for dig!

Selvom jeg var godt underholdt af Sonic Colours: Ultimates velstrukturerede, adrenalinfyldte, flotte og farverige baner, så føltes det mest som et hurtigt fiks, og det var aldrig meget mere end overfladisk. For på overfladen er Sonic Colours: Ultimate et godt Sonic spil. Det mangler bare dybde og ting som får mig til at komme tilbage til den ellers fantastiske visuelle verden.

Det hjalp heller ikke på spillets præsentation af sig selv, at spillet simpelthen er ret nemt. Selvfølgelig ikke, hvis man er på jagt efter S-rank, men overordnet set, så var der ikke meget udfordring i Sonic Colours: Ultimate. Selv de forskellige "episke" boss-kampe var lidt af en joke. Den første boss destruerede jeg på sølle 25 sekunder på mit første forsøg, og flere af de andre var lige så nemme at vade over. Det som gør spillet mest udfordrende og frustrerende, er næsten de overfølsomme controls, og det faktum at hvis man forsøger at dobbelt hoppe (X+X på PlayStation) i nærheden af nogle fjender, så prioriterer spillet at Sonic skal fræse på tværs af skærmen for at smadre sine modstandere frem for at hoppe op efter den pokkers guldmønt.

Sonic Colours: Ultimate

Men sådan er det jo tit med Sonic spil, og de er ikke for alle typer spillere. Selvom samler- og perfektions-loopet ikke er for mig, så er det jo ikke ensbetydende med at Sonic Colours: Ultimate er et decideret dårligt spil. For det vil jeg sige, at jeg har selvindsigt nok til at se, at det ikke er. Det er faktisk et ret godt Sonic-spil og de forskellige nye aliens-evner er et friskt nyt pust (fra 2010) til en ellers opbrugt formular, selvom de til tider er lidt af en gimmick.

Jeg må dog nok erkende, at nogen stor Sonic fan bliver jeg nok aldrig, men alligevel har Sonic Colours: Ultimate tændt en lille glød af kærlighed til det hurtige blå pindsvin for mig, og det er endda på trods af overdrevet karikeret skrevet og leveret dialog og en alt for forudsigelig og clichéfyldt historie. Så det er jo i sig selv jo egentlig ret godt klaret for Sonic og co.

Mon Sonic Colours: Ultimate kan gøre det samme for dig måske?

Sonic Colours: Ultimate
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Tilfredsstillelsen når man får S-Rank, Flot 4K visuel verden, Stærkt Soundtrack og lydside, Aliens-kræfter er et nyt og sjovt tiltag til Sonic-formularen
-
Til tider frustrerende controls, Alt for nemme boss-kampe og nem sværhedsgrad generelt, Overfladisk sjov, men mangler en smule dybde, Clichéfyldt og forudsigelig historie
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.