Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
artikler

Her er vores forventninger til DC Fandome

DC Fandome løber af stablen i aften, og hvis man godt kan lide superhelte, så er der meget at glæde sig til.

Abonner på vores nyhedsbrev her! - Få info om julekalenderen

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Sidste år blev vi vist allesammen taget lidt på sengen af DC's Fandome-begivenhed. Og det giver vel egentlig meget god mening, ikke sandt? Det plejer som regel at være ret specifikke scener hvorfra store nyheder om kommende spil, og film for den sags skyld, overleveres, såsom San Diego Comic-Con og E3. Men messer som disse var sidste år enten direkte aflyste, eller afholdt i så begrænset et format, at det var lettere for enkelte organisationer at tage sagen i egen hånd.

Og det må man sige at DC gjorde. Teaser til The Batman, den formelle afsløring af Suicide Squad: Kill the Justice League og Gotham Knights og flere trailere og nyt fra projekter som Zack Snyder's Justice League og meget mere. Der var smæk på i den weekend messen blev afholdt.

"Men i år bliver det endnu vildere", siger Tobias Dybvad, og det står altså til at gøre sig gældende her. Denne gang er det hele mere komprimeret, bare én samlet udsendelse på fire timer, der starter i aften kl. 19 dansk tid, og så får vi forhåbentlig serveret en syndflod af trailere, nyheder, og naturligvis et nyt kig på de to førnævnte spil.

Her er vores forventninger til DC Fandome

Så hvad skal der til for at DC Fandome kan blive kaldt en succes? For os her på Gamereactor er det klart, at det mest afgørende er mere konkret information om de to spil der. Vi forventer, desværre, ikke at der afsløres nogle nye spil, såsom Telltale's Batman, eller noget helt og holdent nyt, så derfor vil al spotlys være på Suicide Squad: Kill the Justice League og Gotham Knights. Derfor ville vi vove den påstand, at begge spil skal have detaljerede gameplay-gennemgange, og konkrete udgivelsesdatoer også, for at fans, og os, kan blive tilfredse.

Gotham Knights har vi allerede set én gang, og det fremgår ret tydeligt hvad det er. Hvad Warner Bros. Montreal burde vise, er hvordan spillet kan se ud, hvis man kun momentvis udnytter co-op. Hvordan er historien egentlig? Hvor detaljeret er Gotham City i den her omgang? Hvilke slags former for indhold er der? Det kunne være rart med svar på de spørgsmål.

HQ

I forhold til Suicide Squad: Kill the Justice League, så handler det egentlig bare om at få konkretiseret hvad spillet er. Jo, de mere Live Service-orienterede aner, og fokusset på co-op, står klart allerede ved at se den første CG teaser, men vi har brug for at se det i aktion, at skue grafikken, at se mekanikkerne i aktion. Rocksteady har vores endegyldige respekt efter en fantastisk Arkham-trilogi, men her skal vi se det før vi tror det.

Så er der alle filmene, og her kan man gå langt mere slavisk til værks. Vi ønsker os at se mere fra The Batman, en film der tilsyneladende er blevet screenet for nylig, og som er noget der ligner tre timer lang, og beskrives som "full-blown noir". Det lyder virkelig som om at instruktør Matt Reeves tager Batman-filmuniverset i en hel, hel anden retning, og at se mere derfra ville være et godt sted at starte.

Men det ville så absolut give mest mening, hvis vi så nogle trailere fra film, der er lidt længere ude i fremtiden. The Flash er et glimrende eksempel, og ligeledes er den nye Aquaman. Desuden lader der til at være en god chance for, at vi ser noget fra den kommende Black Adam-film, med Dwayne "The Rock" Johnson i hovedrollen, noget som stadig virker så aparte, at det næsten skal ses før vi tror det.

Her er vores forventninger til DC Fandome

I forhold til hele filmuniverset, så bør DC dog anerkende, og her skal de måske bruge lidt hjælp fra Warner Bros., at deres sammenhængende filmunivers er lidt pjaltet de her dage. Med Affleck ude, Cavill på vej samme vej også, men hvor der tilsyneladende er en fremtid for både Momoa og Gadot som Aquaman og Wonder Woman, så er det efterhånden ret afgørende, at DC viser vejen frem for det her univers, og skaber en ny sti. Lige nu er det lidt en rodet blanding af kontinuiteter, og en ret åbenlys vægelsindethed i forhold til om hvorvidt de skal starte på en frisk med nye ansigter, som Robert Pattinsons Batman, eller fortsætte med gamle triumfer.

Lige meget hvad, så er DC Fandome et ret stort event. Altså, det er naturligvis så absolut ingenting, hvis du ikke kan lide superhelte, det giver sig selv. Men hvis du godt kan lide dem, både i film- serie, og spilform, så er der alt god grund til at glæde sig.

HQ


Indlæser mere indhold