Dansk
artikler

Ugens mobilspil - uge 2

En del herlige spil, to helt fantastiske, en bunke middelmådige og en bundskraber er på menuen, når Lee kigger på ugens mobilspil

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Velkommen til årets anden artikel om mobilspil. Som sædvanligt er alle billederne knipset på iPad Air 2, mens alle spillene findes til iPad, de fleste til iPhone og en del til Android.

Crossy Roads, som er et voxeleret take på det klassiske Frogger, blev i denne uge tilgængeligt på Android, til de af jer, der har læst tidligere mobilsartikler, men måtte gå forgæves. Det samme gælder SimCity BuildIt, Brothers in Arms 3 og Tap Titans. De er alle værd at tjekke ud, hvis du savner indhold på din aDims.

Apple sneg også et par "prisjusteringer" ind på App Store. Således steg stort set alle de billigste apps med beløb fra nogle ører til et par kroner. I det mindste har vi nu 14 dages fuld returret på alle spil, hvilket ganske sikkert kan gøre op for det her. Men sådan er det vel, hvis de ikke kan fortsætte skattelyet i Luxemborg.

Det startede dog ganske stille for denne uges udgivelser, men vi endte med en bunke rigtigt solide udgivelser og tre der absolut fortjener at blive hentet. Disse tre er intet mindre end skønne på hver deres måde. Og det er den slags udgivelser, som behøver mere fokus på mobilformaterne, hvis de mobile enheder skal tages seriøst som gaming-enheder også her i det forandringsforskrækkede kolde nord.

Apropos kulde, så lovede jeg de kære folk bag MMO-spillet, Celtic Heroes at vise nogle af de nyeste billeder fra det ganske fine gratisspil. Det forbedres konstant, og mens du ikke skal forvente hverken Skyrim eller World of Warcraft, så begynder det at tage form til noget ganske solidt. Jeg er personligt ikke pjattet med kampsystemet, eller manglen på muligheder for at ommøblere interfacet, men til gengæld er det ganske nydelige omgivelser og mekanikker, der bydes på. Og til prisen på ingenting, kan du jo give det et forsøg, hvis du er nysgerrig.

Så lad os starte ugens mobilsspilartikel med lidt billeder fra Celtic Heroes.

Ugens mobilspil - uge 2
Ugens mobilspil - uge 2Ugens mobilspil - uge 2
Ugens mobilspil - uge 2Ugens mobilspil - uge 2Ugens mobilspil - uge 2Ugens mobilspil - uge 2
Ugens mobilspil - uge 2Ugens mobilspil - uge 2

Pixels Heroes
Lara Croft, Boba Fett, Megaman, Gordon Freeman og et hav af andre spilkendisser i pixel-form, hvordan skal man ikke kunne elske det? Svaret er det desværre, at det er ganske let. Angiveligt kan du lave dine egne mini-baner, men jeg kunne intet få til at virke, andet end at smide lidt blokke på skærmen. Så min nyvundne returret (som jeg fortalte om i sidste uges mobilspilsartikel) blev hurtigt benyttet. Også selvom det kun var syv kroner.

Ugens mobilspil - uge 2Ugens mobilspil - uge 2

Meget bedre så det ikke ud for de første spil på listen herunder. De er vanen tro, dem jeg hurtigst mistede lysten til. Men måske du er nysgerrig, og så ved du, at de er ude, og i det mindste ikke forfærdelige.

Space Rush
Kan du ikke leve en uge uden en endless runner, så kan du give Space Rush en chance. Jeg var personligt ikke helt tilfreds med måden, som den "hakkede" på, men indså hurtigt, at det nærmere var animationen og ikke ydelsen, den var gal med. Til gengæld fik den plus-point for at foregå i rummet, være fra en lille udvikler og samtidig lade mine øjne få en pause fra kommercielt tunede farveladeglade pangfarver. Den er ude til både iOS og Android, hvis du er fristet. Jeg slettede den dog hurtigt.

Ugens mobilspil - uge 2Ugens mobilspil - uge 2Ugens mobilspil - uge 2Ugens mobilspil - uge 2

Seraphim
Det samme var tilfældet med Seraphim, der ellers lokkede med et kunstnerisk og ganske særpræget udseende. Du har seks punkter på skærmen, der kan berøres. Trykker du på et punkt, skyder din seraphim i den retning. Du skal så få så høj en score som muligt, mens du udsletter invaderende aliens (eller hvad det formerne nu skal forestille). En anderledes oplevelse og gratis til både din idims og 'droid. Heldigvis.

Ugens mobilspil - uge 2Ugens mobilspil - uge 2
Ugens mobilspil - uge 2Ugens mobilspil - uge 2Ugens mobilspil - uge 2

Anger of Stick 4 - Battle Slimes - Sky Patrol
Tre spil, jeg har slettet igen. Ikke fordi, der var noget galt med dem, men de fangede ikke. Anger of Stick 4 lod mig tage rollen som en stickman i en ganske fornøjelig brawler med ret fede animationer, men irriterende virtuelle knapper fik hurtigt min spillelyst justeret til nul. Battle Slimes er en sjov kuriositet, da man kan spille fire spillere på samme iPad, og det fungerede ganske godt. Men det var for simple kampe, til at holde interessen ved lige. Måske den kan fornøje dig og et par venner i nogle minutter. Sky Patrol er et skydespil med en forskel: Du styrer ikke flyveren, men derimod et defensivt netværk af missiler og bomber for at beskytte convoyen. Det er angiveligt lidt af et klassisk hit på WP8-enheder, men jeg har mest af alt på fornemmelsen, at det er et udtryk for det begrænsede spiludvalg på formatet. Det var dog en ganske fornøjelig line-drawer. Alle tre kan du jo hente, hvis du er nysgerrig, men forvent ikke at blive blæst væk af begejstring.

Ugens mobilspil - uge 2Ugens mobilspil - uge 2
Ugens mobilspil - uge 2Ugens mobilspil - uge 2
Ugens mobilspil - uge 2Ugens mobilspil - uge 2Ugens mobilspil - uge 2Ugens mobilspil - uge 2

Dark Order
Det bliver du heller ikke af denne gratis tredjepersonskyder til iOS. Man ved, at der er problemer forude, når udvikleren kalder det en FPS og samtidig ikke kan stave ordet menu. Men udover det, så er den grafiske stil absolut godkendt. Det lugter af Unity-motoren, men Gears of War-klonen ShadowGun var et langt bedre bud på den slags underholdning. Det her virkede mest af alt som et kedeligt skydetelt med kopimaskine-klonede fjender. Du kan jo prøve det, da det er gratis at hente.

Ugens mobilspil - uge 2
Ugens mobilspil - uge 2Ugens mobilspil - uge 2Ugens mobilspil - uge 2

Endelig så det lysere ud, og alle resten af spillene på ugens liste har en fast plads på min iPad i et godt stykke tid endnu. Især listens to sidste er af slagsen, som du bør købe og støtte, hvis du vil have en poleret spiloplevelse, hvis du hader freemium eller hvis du ville ønske, at mobilunderholdning var mere som "de rigtige formaters" spiludvalg. De sidste to er ganske enkelt noget af det bedste, jeg længe har prøvet, af to vidt forskellige årsager. Men lad os først kigge på resten af de godkendte spil for denne uge.

Spectrum
Simpel tilt-styring, der roterer din figur og mulighed for at dykke eller stige ved at trykke i skærmens sider gjorde denne "platformer" til en fornøjelig oplevelse. Du svæver (eller svømmer) rundt i en masse korridorer og skal samle genstande og undgå andre. Der er ikke de store overraskelser at finde, men stilen er fin, og styringen og gameplayet godkendt. Prøv det, hvis du er fristet og foretrækker underholdning til de korte spilpauser.

Ugens mobilspil - uge 2Ugens mobilspil - uge 2

Tesla Wars II
Originalen var lidt af en positiv overraskelse, da den udkom på iOS-formatet for en del år siden. Her skulle du forsvare din bygning mod invaderende styrker ved at benytte power-ups, bygge ekstra tårne og ellers trykke løs på de små angribende pindemænd. Men meget er sket siden da på mobilerne, og heldigvis har efterfølgeren formået at følge med tiden - sådan da. Det er stadig et simpelt spil, men der er flere opgraderinger, mere grafisk lir, bedre musik og som tidligere en rigtig solid touch-styring. Spillets baner er ganske korte, og dette er et af den slags spil, hvor man lige spiller en bane, da de kun varer et minut eller to, men alligevel ender med at sidde i timer, for lige at få tjent nok til den-der-opgradering-man-ikke-kan-leve-uden. Absolut godkendt.

Ugens mobilspil - uge 2Ugens mobilspil - uge 2
Ugens mobilspil - uge 2Ugens mobilspil - uge 2Ugens mobilspil - uge 2Ugens mobilspil - uge 2

MayDay
Denne interaktive fortælling med fokus på aliens og snigerier scorer plus-point ved at levere nogle overraskende og ganske finurlige mekanikker. Du tager rollen som stemmen i en radio, der skal hjælpe et besætningsmedlem forbi en bunke aliens. Det sker ved at benytte Apple-enhedens talegenkendelse. Du trykker på kommunikationsknappen på din skærm - og har kun et radarbillede af personen i nød og dennes omgivelser - og derefter fortæller du ham, om han skal stoppe, løbe, gå til højre eller venstre. Det er overraskende gribende pludselig at kommunikere på den måde, ikke mindst da stemmeskuespillet fra modtageren er ganske godt. Til gengæld har det alle de samme problemer som stemmegenkendelse ofte har: Misfortolkninger og en følelse af at man taler til en idiot. Stemmegenkendelsen kan dog slås fra og erstattes med virtuelle knapper, men så ryger en del af det sjove ved oplevelsen unægteligt. Det er dog værd at hente, hvis du er til innovative og anderledes spiloplevelser.

Ugens mobilspil - uge 2Ugens mobilspil - uge 2Ugens mobilspil - uge 2Ugens mobilspil - uge 2

Wizard Golf RPG
Elers du golf? Elsker du pixels? Og elsker du troldmænd? Kan du svare ja til alle tre spørgsmål, så er din lykke gjort. Wizard Golf RPG spiller, som titlen antyder, som golf, men tilføjer en magiker til puljen, der forvandles til en kugle, når du "skyder". Du skal selvfølgelig samle mønter, skelethoveder og en masse andet, mens du samtidig forsøger at overholde vanlige golfregler. Meget sært, men også ret hyggeligt. De små baner gør dette velegnet til gaming på farten på din iDims. Prøv det.

Ugens mobilspil - uge 2
Ugens mobilspil - uge 2Ugens mobilspil - uge 2

Nu til ugens tre højdepunkter. Det er lang tid siden, at jeg har nydt så forskellige titler så meget - af så vidt forskellige årsager. Men de tre sidste på listen har hver deres fantastiske gameplay-elementer, der virkelig får én til at glædes over mobil-gaming, og som samtidig er fortrinlige til de af jer, der ikke er pjattede med touch-styring og et hav af virtuelle knapper. Fnyser du af de mange "toiletpausespil" på mobilerne, så bør du især overveje de sidste to. Men hvis du er det mindste fristet, kan du sagtens tage alle tre og glemme resten af listen for denne uge. Stem med pengepungen og lad os få flere kvalitetstitler på mobilerne fremfor halvsølle spil med fokus på freemium og timere. Alle tre er ude til iOS, mens Gunbrick er den eneste af listens top tre, der i skrivende stund også er ude til Android. Til prisen på under en tyver, bør du dog snuppe den.

Drop Wizard
Kan du huske dengang, hvor grillbarer typisk bestod af lige dele friture-duft og larmende arcade-maskiner, så kan du sikkert også huske det klassiske platformspil Bubble Bobble. Med Drop Wizard får vi en lignende oplevelse (uden lugten af friture og møntslugende sprækker). Du styrer en lille glad troldmand over et hav af baner, der alle består af en enkelt skærm, og som alle er fyldte med fjender, der skal skydes eller hoppes på. Naturligvis med den obligatoriske boss-fight fra tid til anden.

Ugens mobilspil - uge 2Ugens mobilspil - uge 2

Hvad Drop Wizard gør særligt godt er dog udeladelsen af komplicerede virtuelle knapper og andet touch-gejl, der besværliggør spilleglæden. Her trykker du i højre side af skærmen for at gå mod højre, og venstre, hvis du vil mod venstre. Når du lander på en platform under dig, skyder du automatisk. Det er så simpelt, at det næsten er smukt, måske næsten en smule for simpelt, men det ved du bedst selv, om du foretrækker. Det er dog herligt til touch-forskrækkede gamere og nostalgikere, og ganske snart hopper og skyder man, så det er en ren fornøjelse. Savner du Bubble Bobble, og vil du gerne have noget, der minder en smule om det klassiske arcade-spil, så overvej denne. Den koster endda mindre end de der fritter, du altid købte, på grilleren.

Ugens mobilspil - uge 2
Ugens mobilspil - uge 2Ugens mobilspil - uge 2Ugens mobilspil - uge 2

Gunbrick
Gunbrick er uden sidestykke ugens spiloplevelse, når det kommer til charme og innovation. Det er fra folkene bag Reckless Racing-serien, og de har endnu ikke fejlet med en udgivelse. Det er dog sjældent, at jeg oplever så gennemført og anderledes en spilmekanik, og det er endnu sjældnere, at slutresultatet er så fortræffeligt som her. Forestil dig, at du er pakket ind i en firkantet kasse, som tilfældigvis har en skyder placeret på den ene side. Selvsamme skyder fungerer samtidig som en raket, hvis du får brug for at flyve. Du styrer så din fremgang ved at rykke dig rundt i kassen (eller i spillerens tilfælde ved at stryge til højre eller venstre, og trykke for at skyde eller flyve). Det er ganske enkelt præmisset i denne finurlige puzzle-platformer.

Ugens mobilspil - uge 2
Ugens mobilspil - uge 2Ugens mobilspil - uge 2Ugens mobilspil - uge 2

Tricket er naturligvis at sørge for, at din kasse er placeret sådan, at du enten kan lette eller skyde i den retning du vil, og det i sig selv er en opgave, når mange af udfordringerne foregår i trange korridorer med begrænset plads. Det er der kommet en enorm bunke hjernevridende og action-fyldte baner ud af, der charmerer løs med herlig og detaljeret pixel-grafik samt god variation i opgaverne. Det er kort sagt ren spilleglæde, god styring, anderledes mekanikker og en noget nær perfekt blanding af platformerier og puzzle-løsning. Hent det.

Ugens mobilspil - uge 2
Ugens mobilspil - uge 2Ugens mobilspil - uge 2

Space Marshals
Hvis det ikke var fordi, at jeg savnede en dualstick-shooter med dybde, en fin historie, lækre mekanikker og hæsblæsende lækker grafik på min iDims, så var Gunbrick endt som ugens mobilspil. Men Space Marshals gør så meget rigtigt, at jeg kun kan juble. For det første får du en optimal touch-styring: Der hvor du sætter din finger, dukker et af de to pads op, mens virtuelle knapper er kontekstsensitive og gennemtænkte. Det er dog mængden af indhold, der lokker. Du kan naturligvis optjene våben og udstyr ved at spille (eller genspille) de enkelte missioner i spillet. Men der er også fokus på stealth-mekanikker, boss-kampe, afledningsmanøvrer, heftige gunfights og mindre puzzle-løsninger.

Ugens mobilspil - uge 2
Ugens mobilspil - uge 2Ugens mobilspil - uge 2Ugens mobilspil - uge 2Ugens mobilspil - uge 2

Vi følger en tidligere fange, der bliver benået, da det rumskib, som han er indsat på, angribes, og så går det ellers løs med skyderier, eksplosioner og ganske herlige dialog-udvekslinger. Forestil dig en blanding af PSP-spillet Killzone Liberation, det klassiske Metal Gear Solid og mobilspillet Meltdown krydret med tv-serien Firefly samt firsernes Bravestarr, og så nærmer du dig stemningen i denne science fiction-skyder med fokus på cowboys. Tilsæt god musik, fremragende lyseffekter samt solide mekanikker, og så har du en vinder. Denne kommer til at få en fast plads på min iPad i lang tid, og det burde den også få på din. Vil du have en dualstick-shooter med mere dybde end de sædvanlige arenakampe, man ofte bydes på i genren, og samtidig opleve et rigtigt godt spil i sig selv, så er dette ugens valg.

Ugens mobilspil - uge 2
Ugens mobilspil - uge 2Ugens mobilspil - uge 2
Ugens mobilspil - uge 2Ugens mobilspil - uge 2
Ugens mobilspil - uge 2Ugens mobilspil - uge 2Ugens mobilspil - uge 2Ugens mobilspil - uge 2

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer


Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.