Dansk
Gamereactor
artikler

Vores E3-forudsigelser - Del 1: Bethesda

Spilbranchens største show nærmer sig med hastige skridt, og her på Gamereactor er vi for længst begyndt at diskutere, hvad vi kan forvente i år.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Om ikke særlig længe, er det endnu en gang blevet tid til et arrangement, som mange spillere anser som årets højdepunkt. Vi taler selvfølgelig om E3-messen i Los Angeles. Selvom messen har mistet noget af sin status i de seneste år, er den fortsat en vigtig del af branchen, og mange spændende annonceringer vil garanteret finde sted fra d. 15 til d. 18 juni. De allerstørste annonceringer foregår allerede før messedørene bliver åbnet, da Sony, Microsoft, Nintendo (med en Direct-udsendelse) og flere andre aktører, skal gennemføre sine respektive pressekonferencer.

Gennem årene har vi set afsløringer af spil som Halo 4, The Legend of Zelda, Bloodborne, Watch Dogs og mange flere på E3, så det er ikke mærkeligt, at mange glæder sig til messen. Vi har allesammen forventninger og ønsker til messen, og nu vil vi her på Gamereactor, dele vores forudsigelser og drømme om E3 2015 med jer. Vi starter med....

Bethesda
Dette er allerførste gang, at Bethesda har sin egen konference på E3-messen, så de har tydeligvis en stor tiltro til deres annonceringer. De har nemlig valgt at åbne showet med den første pressekonference, ved at starte natten til mandag kl 04:00 dansk tid. Spillere verden over håber, at hovedårsagen bag konferencen er den længe ventede afsløring af Fallout 4.

Vores E3-forudsigelser - Del 1: Bethesda

Twitter-kommentarer fra stemmeskuespillere, stillingsannoncer og meget meget mere tyder på, at Fallout 4 har været under udvikling længe, og vi vover at forudsige, at spillet vil blive afsløret under konferencen. Vi tror også, at udgivelsedatoen ligger nærmere end man umiddelbart skulle tro, med en udgivelse hen imod slutningen af året. Todd Howard og resten af banden har nemlig ikke for vane at afsløre spil år i forvejen. Blandt andet blev The Elder Scrolls V: Skyrim annonceret i december 2010, og blev udgivet i november året efter. Desværre siger rygterne, at vi nok i stedet får en trailer at se, og det betyder altså intet gameplay, men vi vil godt nøjes med en formel afsløring.

Som tillæg til denne gigantannoncering tror vi, at chancen er stor for et langt gameplay-klip fra det kommende Doom. Nogle få udvalgte så spillet i aktion til Quakecon-messen, og Bethesda kommer nok ikke til at lade os andre vente alt for længe endnu. Chancen for en udgivelsesdato er dog lille, da spillet næppe udkommer før 2016. Bethesda kommer nok kun til at lancere et stort spil i år, og det er Fallout 4.

Dette betyder også, at Arkane Studios højst sandsynligt, som rygterne siger, kun vil bekræfte, at Dishonored II er under udvikling, men forhåbentlig får vi lidt flere detaljer om den længe ventede opfølger. Får de forbedret nogle af det originale spils svagheder, kan de være ret så sikre på, at vi her på Gamereactor vil være vågne resten af natten. Dette ville også forstærke interessen for den berygtede remaster-udgave af originalen, som tidligere er blevet lækket.

Vores E3-forudsigelser - Del 1: Bethesda

Til slut har vi BattleCry, som var et af de spil, som Bethesda faktisk lod folk spille på messegulvet sidste år. Chancen for at få en opdatering om spillets udvikling er derfor stor, og vi forventer en "og det kan downloades lige nu"-annoncering fra konferencen.

Imellem disse potentielle annonceringer, kommer de sikkert til at erkende successer som The Evil Within og Wolfenstein: The New Order. Vi tror også, at de taler lidt om fremtiden for disse spilserier. Begge har fået udvidelser, men vi tror ikke, at Bethesda vil afsløre nye spil i serierne, for de plejer som regel at vente.

Sammen med disse succeshistorier kommer de helt klart til at snakke om The Elder Scrolls: Online. Spillet udkommer på konsoller ugen før, og Bethesda ønsker at minde alle om dette.

Dette er vores tanker om Bethesdas E3-konference, og vil gerne høre dine. Er du enig i vores forudsigelser, eller tror du noget helt andet? Har Bethesda måske genoptaget udviklingen af Prey 2, eller startet udviklingen af en opfølger til Rage?

Hold udkig efter flere E3-spådomme i den kommende tid. Der er nemlig andre end Bethesda, der fortjener rampelyset.

Vores E3-forudsigelser - Del 1: BethesdaVores E3-forudsigelser - Del 1: Bethesda


Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.