LIVE

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Live broadcast
Annoncer
logo hd live | Hitman 3
See in hd icon
Dansk
Gamereactor
artikler

Vores E3-forudsigelser - Del 2: EA

Sport, biler og en galakse langt langt væk i fokus.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

De fleste er nok enige om, at EA havde den svageste pressekonference på sidste års E3-messe. Folk havde håbet på at se fantastiske klip fra Star Wars Battlefront, det seneste Mass Effect-spil og Mirror's Edge 2, men i stedet fik de set en masse klip, som nærmest ikke viste gameplay. Det de fleste husker bedst fra konferencen er nok, at den første Battlefield: Hardline-beta kunne downloades efter showet var slut. Det siger lidt om mængden af højdepunkter.

Kommer EA til at falde i samme grav i år, eller har de lært af deres fejl?

Vi tror det sidstnævnte. For selv om EA gik afsted med et stort overskud sidste år, var konferencen ikke grunden til dette. De kommer til at følge den sædvanlige opskrift, hvor de starter med en stor demonstration af et bestemt spil, og denne gang er chancen stor for, at det bliver Star Wars Battlefront. Kl. 22 d. 15 juni vil huskes som første gang, hvor vi ser gameplay fra spillet. DICE er fuldstændig klar over rabalderet de skabte med debut-traileren (som mange mente at der var pyntet lidt på), og de ønsker derfor bevise, at spillet faktisk ikke ser så skidt ud i virkeligheden. De kommer til at trække et stort menneskeantal ud på scenen for at fremvise et nøje planlagt scenarie, som afsluttes med to kendte karakterer, der skal møde hinanden i dødelig kamp.

Vores E3-forudsigelser - Del 2: EA

Efter dette er vi mindre sikre på rækkefølgen, så nu bliver det mest gætterier. Bioware har drillet os med små detaljer om, at det næste Mass Effect-spil skal vises frem til konferencen, så det kan være første gang, at de giver os konkrete detaljer om mekanikkerne og historien. De har imidlertidig sagt ved flere anledninger, at spillet fortsat er i en meget tidlig fase, så vi forventer ikke mere end en lille teaser-trailer udover detaljerne.

Det hele kommer dog ikke til at handle om skydespil under konferencen, og det er her, at Ghost Games kommer ind i billedet. Need for Speed-serien tog sig en pause sidste år, men det kommer tilbage fuld kraft til efteråret. Det næste spil bliver præsenteret under konferencen, og det er sidenhen blevet bekræftet, at det bliver demonstreret her. Vi regner med, at samtlige detaljer bliver afsløret direkte på scenen, samt information om hvordan spillet kommer til at skille sig ud.

Vores E3-forudsigelser - Del 2: EA

Mellem de store annonceringer, kommer EA også til at nævne det næste Mirror's Edge-spil, Plants vs. Zombies: Garden Warfare 2 og Titanfall 2. Ingen af disse lanceres i 2015, så det bliver nok nærmere en bekræftelse af spillenes eksistens, med lidt detaljer om, hvordan de hver især har lært af deres forgængere.

Vores mest chokerende spådom er, at EA kommer til at sætte en god del af konferencen af, til at tale om deres sportsspil. Hvilke bittesmå ændringer har FIFA og NBA undergået? Svaret kan du bande på bliver afsløret under konferencen.

Noget vi derimod er mere usikre på, er om vi kommer til at høre mere til de andre Star Wars-spil, som også er under udvikling. Ingen af dem kommer til at blive lanceret i år, men måske vil Visceral Games dele nogle få detaljer om det spil de arbejder på. Spørgsmålet er bare, om de vil lade hele fokusset hvile på Battlefront, og spare de andre spil til næste år. Svaret får vi, når konferencen er færdig kl. 23 d. 15 juni.

Vores E3-forudsigelser - Del 2: EA


Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.