Dansk
Gamereactor
artikler
The Witcher 3: Wild Hunt

Gamereactor's Game of the Year - Bedste udvidelse

Kan vi tillade os at hylde udvidelser? Ja, det kan vi, og her er hvorfor. Vinderen er..

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Gamereactor's Game of the Year består af 12 kategorier, og hver eneste vinder er et resultat af en kompliceret stemmeproces, hvor hundredevis af titler har været oppe at vende. Hver af disse artikler er dedikeret til vinderen, men ønsker du at se de nominerede, kan du smutte forbi vores store nomineringsartikel. Glædelig jul. Lad os sammen gøre status over 2015.

Vinder: The Witcher 3: Hearts of Stone
CD Projekt RED kan på ingen made beskyldes for at have sparet på kræfterne under udviklingen af den enorme mængde indhold til The Witcher 3: Wild Hunt. Spillet er fyldt til randen med lange sidemissioner og historier, og det kan være svært at komme igennem det hele på mindre end 150 timer. Alligevel har det ikke holdt den polske udvikler fra at komme med, hvad vi på redaktionen kun kunne blive enige om, var årets udvidelse, nemlig Hearts of Stone.

Ud over at udvide det spilbare område og at tilføje nye fjender til spillet, bringer Hearts of Stone også en lidt blødere side frem i den ellers hårdnakkede Geralt, hvilket har været noget, som fans har savnet fra hovedpersonen igennem spilserien. Hans rå facade brydes ned, og det er helt rart at se ham fra denne side for en gangs skyld. Der er også masser at tage sig til i spillet i form af missioner og udforskning, og det er en imponerende mængde indhold man får serveret til en yderst rimelig pris.

Vi er som gamere efterhånden blevet vant til at DLC eller udvidelse ofte højst betyder et par nye missioner og lidt kosmetisk lir, men det er rart at se en udvikler, som er vendt tilbage til at komme med en god gedigen indholdspakke i stedet. Vi ønsker CD Projekt RED et stort tillykke med prisen herfra, og ser frem til den kommende udvidelse Blood and Wine, som er sat til at udkomme i starten af næste år.

The Witcher 3: Wild Hunt

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.