Dansk
artikler
The Division

The Division - De første indtryk

Magnus arbejder løs på sin anmeldelse, og leverer nu sine første indtryk af The Division.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

The Division er ude i dag, og efter en lang række timer med spillet, er jeg parat til at dele mine første indtryk af spillet med jer. Bemærk dog, at dette ikke nødvendigvis er et udtryk for spillets endelige indtryk eller score. Senere på ugen vil jeg udgive en rigtig anmeldelse, efter at have tilbragt en del flere timer med spillets endgame-indhold.

Jeg tror aldrig helt jeg vil glemme afsløringen af The Division. Watch Dogs var tidligere blevet afsløret som en "one more thing.." ved Ubisoft's pressekonference, og havde imponeret folk med dets visuelle bravur. The Division gjorde præcis det samme med sin åbningssekvens, og selvom glæden var stor, kunne det første minuts tid af afsløringstraileren ikke lade være med at efterlade mig med følelsen af, at dette her kunne da være nok så fint, men specielt var det synderligt ikke.

I traileren bevæger Division-agenterne sig igennem det forladte, sygdomsbefængte New York, hører skud i periferien, og tager dække bag en række forladte biler. Ud kommer fjenderne, og så sker det..

Tal, vidunderlige tal danser over fjendernes hoveder, og præcis ligesom med afsløringen af det originale Borderlands, ændrede det indtrykket øjeblikkeligt. Dette var slet og ret et rollespil, en ulv i fåreklæder. Det var ikke bare endnu en anonym tilføjelse til Ubisoft's portofolio af tredjepersons action-spil, dette var anderledes, dette var nyt. Og ser man bort fra den unægtelige men ultimativt ligegyldige grafiske nedskalering, så er The Division fortsat en ret speciel oplevelse, og det er på den bedst tænkelige måde. The Division er et rollespil, det er en del af dets DNA.

The Division
The DivisionThe DivisionThe Division

For ja, The Division udgiver sig måske for et klassisk action-spil i tredjeperson, men selve interaktionen med verdenen omkring dig, og særligt med dine fjender, er den faktor som adskiller The Division fra flokken. Så lad os starte denne artikel om mine indledende tanker om spillet, som bliver en af de længere er jeg bange for, med først at identificere de forskellige elementer, som udgør den samlede spiloplevelse i The Division, ja, lad os indoktrinere The Division i vores database på traditionel vis, ved at tage dets fingeraftryk, og ved at tage de klassiske fængselsbilleder som en anden John Dillinger.

Jeg er personligt tilhænger af, at få aflivet fordomme og forkerte indtryk af et spil, som på ganske naturligvis fødes af, at spil er længe under udvikling fra afsløring til udgivelse, så lad os få den store fejlagtige klassificering af The Division aflivet med det samme: Der er ikke tale om en MMO. Destiny er heller ikke en MMO. Ligesom med Destiny er der tale om en oplevelse, hvor andre spillere kun momentvis har en indflydelse på din personlige gennemspilning, men det sygdomsbefængte New York som spillet foregår i, er ikke fuldstændig inficeret af andre spillere, som kæmper desperat for at få gennemført opgaver i et menneskehav af Division-agenter. I stedet er din oplevelse fuldstændig separat, med mindre du begiver dig ind i Dark Zone (mere om den senere), opholder dig i en række meget bestemte og begrænsede sociale områder (ala The Tower i Destiny) eller direkte inviterer 1-3 spillere ind i din egen verden.

Så nu hvor vi har etableret, at The Division lige så vel kan nydes alene som med venner, hvad er det så egentlig man foretager sig? Du bevæger dig rundt i New York, har tre opgraderbare våben til rådighed, og udfører en række forskellige former for opgaver. Disse ligner på sin vis det tradtionelle udvalg af opgaver, som man finder i moderne sandkassetitler. Red disse tilfangetagne politimænd, opret denne specifikke satellitforbindelse, modstå disse bølger af fjender, nyskabende er det ikke, men der er nok at lave, og opgaveudvalget er varieret nok til, at du konstant føler at oplevelsen er frisk - og Destiny kan ikke sige det samme.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
The Division

Men hvad sker der præcist, når du så skal løse disse opgaver? Ja, de involverer selvfølgelig ildkampe med New York's diverse bander, som har overtaget byen, idet autoriterne er blevet svækket, men mere specifikt handler det om at skyde, og det er her de førnævnte tal gør deres spektakulære debut. Har du spillet Borderlands eller Destiny før, så kommer de ikke som nogen overraskelse, men på en eller anden underfundig måde, som det er umuligt for mig at sætte en umiddelbar finger på, føles dette gameplay-tiltag nyskabende i denne sammenhæng. At se klassiske RPG-strukturer fungere gnidningsfrit i en klassisk Ubisoft-sandkasse, er bare ganske forfriskende. Du skyder altså, og den skade dit våben gør fremvises ved en bestemt værdi. Selvfølgelig har selve skuddets placering en indflydelse på mængden af skade, men skydespilsfanatikere vil først og fremmest undre sig over, hvorfor fjenderne skal have så mange skud for at dø.

På klassisk RPG-manér har våben, handsker, støvler og alt derimellem en vis værdi, som angives ved hjælp af de plusser de giver din karakter, og selvfølgelig den individuelle genstands farve. Har du før spillet World of Warcraft vil du være bekendt med det system - gråt nej tak, lilla.. episk. Disse værdier booster et bestemt led af din karakters evner, mængden af livspoint eller effektiviteten af dine evner, du specialisere hurtigt dig selv, præcis ligesom en gruppe af karakterer fungerer i World of Warcraft.

Derfor minder The Division's gameplay-loop, altså det repetitive flow af at udføre en række opgaver, ganske meget om Destiny. Forestil dig derfor at du hænger ud i en social zone, hvor du danser, kigger på andre spillere og modtager nye opgaver, så udfører du en række opgaver rundt omkring i New York og så får du nye våben eller genstande som skal undersøges, opgraderes og tilpasses.

Men hvor denne opremsning i Destiny-regi unægteligt ville indeholde en tur i Crucible, som er en separat PvP-suite hvor spillerne konkurrerer i et hav af modes, har The Division et langt mere interessant, og mere veldesignet tiltag, nemlig Dark Zone, en zone hvor spillere kan konkurrere om spillets bedste genstande. Dark Zone udgør en betydelig del af The Division's samlede kort, og er afgrænset af en karantænebarriere. Det var her at virusinfektionen har ramt hårdest, og det er her at de mest hårdføre kriminelle befinder sig, når ja, og her hvor alle spillere kan skyde på hinanden lige så tosset de vil. Får dig og din ven besejret en svær gruppe fjender i Dark Zone, og finder i i den forbindelse en række drønfede våben, så er de ikke helt jeres endnu. De skal flyves ud med en helikopter, og i det sekund i samler dem op, så vil en ekstra, lille, gul taske dukke op under jeres almindelige rygsæk - et gigantisk tegn på, at i har lækkert grej med jer, ergo en gigantisk skydeskive i hovedet. Skyder andre spillere på jer, vil de blive markeret som "rogue", og vil være frit lejde for andre spillere.

Der er altså en stor fare involveret ved at skade andre spillere, men bærer du rundt på lækkert grej, kan andre spillere vurdere at det er chancen værd. Dette skaber nogle intense, spændende og ret geniale øjeblikke, hvor kommunikation og kropsprog med din karakter virkelig gør en forskel. Man er tvunget til at se hinanden an, bruge de gestikuleringer spillet giver en, og konstant kigge sig over skulderen.

Dark Zone er den smarteste implementering af en PvP-suite jeg længe har set, for den holder ikke bare sig selv frisk ved at gnidningsfrit blande PvE-delene fra resten af den åbne verden, i form af opsamling af lækkert grej, teamwork og strategisk planlægning, den skaber samtidig nogle hårrejsende øjeblikke imellem de spillere der bevæger sig rundt derinde.

The DivisionThe DivisionThe Division
The Division

I virkeligheden er alle spil jo på sin vis ganske repetitive, de handler i grunden alle om at udføre det samme sæt handlinger. I FIFA 16 spiller du fodbold, i Call of Duty: Black Ops 3 skyder du, i League of Legends.. gør du sådan som folk der spiller det spil nu gør. Pointen er, at The Division selvfølgelig ikke kan tilbyde noget spritnyt rundt om hvert eneste hjørne, men tager man den fantastiske RPG-struktur, og kombinerer det med de fede våben og evner, og krydrer det med lidt intense øjeblikke fra Dark Zone og de seje Main Missions, så begynder The Division at ligne en meget, meget speciel oplevelse.

Jeg kan ikke vente med at dykke hovedkuls ned i spillet endnu en gang, for The Division er utrolig vanedannende, og ikke bare det, det er, indtil videre, en fantastisk spiloplevelse.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
The Division

Relaterede tekster

The DivisionScore

The Division

ANMELDELSE. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Magnus har skudt sig igennem et sygdomsbefængt New York, og er kommet ud på den anden side med en dom.



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.