Dansk
artikler

Sony: Alt du skal vide om deres E3-konference

Her kan du få et samlet overblik over alle Sony's annonceringer og trailers fra E3.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Da det blev Sony's tur til at træde ind i E3's spotlys, gjorde de det med masser af nyt gameplay, og de forstod virkelig at skabe en storslået følelse omkring det, eftersom de havde hyret et helt orkester til at levere musikken. Microsoft afslørede deres nye hardware tidligere samme dag, men det virkede til, at Sony var opsat på at lade spillene tale for sig selv (medmindre de rent faktisk havde en hardware-afsløring planlagt, men trak den tilbage efter at have hørt om Microsofts Scorpio)

God of War

Den helt enestående og episke musik, der blev spillet af orkesteret, viste sig at være fra soundtracket af det nye God of War-spil. Og til stor jubel fra publikum fortsatte Sony ved at vise en næsten ti minutter lang gameplay-trailer fra spillet. Præcis som lækagerne i april forudsagde, har det nye God of War rødder i nordisk mytologi. Ud fra gameplay-traileren kunne vi spotte nye fjender, en ny historie og nye våben - inklusiv en magisk økse. Der er endda en drage i slutningen - hvad mere kunne man ønske sig?!

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Days Gone
Shawn Layden trådte derefter ud på scenen og introducerede en ny trailer til en ny IP kaldet Days Gone. Dette spritnye spil lader til at være et post-apokalyptisk overlevesesspil. Fortælleren, som må antages at være spillets hovedperson, husker tilbage på dagene, før jorden brød sammen om ham, og han mistede sit livs kærlighed. Nu er han bare en dusørjæger i denne nye verden. Det er alt, vi ved om spillet. Der blev ikke afsløret nogen udgivelsesdato, men vi er interesserede!

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

The Last Guardian

Tanken om, at The Last Guardian faktisk skulle blive udgivet - nogensinde - var noget, vi snart troede var intet mere end en joke, men nu trak Sony endelig spillet ud af trylleposen med både en ny trailer og en udgivelsesdato. Spillet vil udkomme til PlayStation 4 den 25. oktober i år. Traileren, der blev vist, gav os et bedre indblik i spillet og viser, hvad der synes at være en visuelt mere imponerede udgave, end hvad vi så sidste år.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Horizon: Zero Dawn

Vi fik os et glimt af Horizon: Zero Dawn ved sidste års E3 i form af nogle gameplay-optagelser. I år synes det at gå ad samme vej men bare med mere indhold og endda en udgivelsesdato. Gameplay-videoen viser i denne omgang nogle af spilles vigtigste funktioner, såsom at man kan tæmme de vilde dyr, en open world-tilgang og endda et hurtigt kig på crafting-systemet. Det fremviser også interaktionen med andre mennesker, og at spilleren får et "samtale-hjul", hvor man kan vælge dialogen. Horizon: Zero Dawn har fået en udgivelsesdato, der hedder den 27. februar i 2017, og vi vil helt sikkert holde øje med flere nyheder om titlen.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Detroit

Endnu et historiedrevet spil fra Quantic Dream. Detroit er sat i en futuristisk verden, hvor androider arbejder ved siden af mennesker. I traileren ser vi, hvordan dine valg og handlinger vil have en effekt på historiens udvikling, hvilket betyder muligheden for flere forskellige slutninger og derved også flere gennemspilninger. Vi så i traileren en androide, der forsøgte at tale en anden androide ud af en gidselsituation. Derefter fik vi et kig på, hvordan scenen kunne udspille sig i forskellige retninger, og hvad der ellers kunne være sket. Vi ved endnu ikke, hvornår spillet udkommer, men vi ved dog, at Detroit er på vej eksklusivt til PS4.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Resident Evil 7

Rygterne blev bekræftet, og Resident Evil 7 blev annonceret omkring halvvejs gennem Sonys konference. Ikke alene vender de tilbage til den oprindelige del af serien, men det vil også understøtte muligheden for PSVR. De fremviste en gameplay-trailer, der afslørede en atypisk Resident Evil spilstil, men det virker dog stadig lovende. Der er også en demo ude lige nu til PS Plus. Resident Evil 7 udkommer den 24. januar i 2017.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

PSVR udgivelsesdato

VR-toget kørte nu for fulde drag og straks efter, blev det afsløret, hvornår PSVR vil udkomme (den udkommer nemlig i USA og Europa den 13. oktober). Derudover fik vi lov at kigge lidt på spillet Farpoint, som ligner en VR first person shooter, der udspiller sig på en fremmede planet. Vi så kun en lille smule kamp, men vi så dog en masse udforskning, på hvad der synes at være en fjendtlig planet. I traileren stødte spilleren på robot-lignende væsener, der ikke naturligt kom fra planeten, og et kæmpestort monster, der havde gjort en nærtliggende sten til sit hjem.

Star Wars VR

Som det næste bød en meget velkendt Star Wars-melodi en ny trailer velkommen på lærredet. Det startede med et billede af rummet og en samling X-Wings med spilleren i pilotens sæde. De var på vej i kamp mode Tie-Fighters og en Imperial Star Destroyer. Det næste, vi så, var titlen: Star Wars Battlefront: X-wing VR Mission. Endnu engang fik vi ikke nogen udgivelsesdato eller andre detaljer, men at vide at vi snart kan flyve gennem rummet som en X-wing pilot, er mere end nok.

Batman Arkham VR

Batman Arkham VR var også blandt titlerne, der blev annonceret ved Sony's konference. Men teaseren her var blot et kamera, der kørte rundt om Batmans ikoniske maske ledsaget af en dyster fortællerstemme leveret af Mark Hamills Joker. Denne gang fik vi dog rent faktisk en udgivelsesdato, selvom vi så meget mindre fra denne titel end de to sidste. Oktober i år bliver måneden, hvor vi kan få lov til at kaste os ud i denne PSVR oplevelse.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Final Fantasy XV VR

Det første, vi så fra Final Fantasy XV, var ikke rigtigt noget nyt - blot en samling klip vi har set før. Lige efter dette fik vi dog noget gameplay fra Final Fantasy XV på en lidt anden måde: i form af en VR shooter-stil. I demoen, der blev vist, spurtede en af karaktererne mellem forskellige steder for at få en bedre udsigt, så han kunne skyde det store monster. Vi må antage, at det er sådan, gameplayet kommer til at se ud i Final Fantasy XV VR.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Call of Duty og Modern Warfare Remaster

Som det næsten altid bliver nu om dage, så viste Sony noget gameplay fra det seneste Call of Duty, men kun i kampagnes segmenter - intet fra multiplayer-delen. I denne demo rejste spilleren til et stort fjendtligt skib og kastede sig ud i nogle rigtige rum-kampe. Men på mange måder lignede det stadig en typisk Call of Duty-titel. Lidt gameplay fra den længe ventede Modern Warfare Remastered blev også vist sammen med annonceringen om, at PS4-brugere kunne få fingerne i kampagnen 30 dage før nogen andre.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Crash Bandicoot remasteres + Skylanders

Crash Bandicoot er tilbage. Under konferencen spillede orkesteret foran scenen pludselig en meget velkendt melodi - temaet fra det originale Crash Bandicoot-spil, og det blev derefter annonceret, at Crash Bandicoot 1, 2 og Warped alle vil få PS4 remasteres fra bunden og op. Det blev hurtigt fulgt af den annoncering, at Crash vil slutte sig til Skylanders-holdet og blive en spilbar karakter i dette univers. Så hvis nogen er desperate for at se mere til ham, før remasteren udkommer, så kan du købe figuren til oktober.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Lego Star Wars: The Force Awakens

En ny udvidet trailer for Lego Star Wars: The Force Awakens blev også vist, og vi fik scener at se fra, hvad ligner det færdige spil. Det genfortalte handlinger fra filmen, men selvfølgelig med sin velkendte humor som Lego altid smider ind i spillene. Spillet udkommer om cirka to uger, men demoen er dog allerede ude nu på PlayStation Store - så kan du ikke vente, kan du få tiden til at gå med denne.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Death Stranding

Legenden, Hideo Kojima, gjorde et omend kort så kraftfuldt indtryk ved pressekonferencen, da han annoncerede sit nye spil fra Kojima Productions. Traileren viste en nøgen Norman Reedus holde om et lille spædbarn, der snart forsvandt og efterlod Reedus helt alene på en strand omringet af døde havdyr. Traileren er umådeligt kryptisk, som man måske kunne forvente det af Kojima, men vi fik i det mindste et navn på spillet: Death Stranding. En udgivelsesdato er endnu ikke fastlagt, men det er godt at se Kojima lave spil han elsker igen.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Spider-Man

Slutteligt blev et spil, som ingen havde forventet, afsløret gennem en trailer. Det er et nyt Spider-Man spil, der bliver udviklet af Insomniac Games. Traileren viste Spider-Man i en hi-tech dragt, der ligner lidt den fra den seneste Captain America-film, mens han svang sig rundt i det smukke New York og bekæmpede kriminalitet. Vi så endnu engang ingen udgivelsesdato - kun en bekræftelse på, at spillet er under udvikling.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer


Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.