Dansk
artikler
Monster Hunter: World

Mine forhåbninger om Monster Hunter: World - Iceborne

Ryuji Tsujimoto og hans hold af garvede monster-freaks står med en gylden mulighed for at gøre seriens største succes det bedste spil i serien nogensinde.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Der hersker vist ingen tvivl om, at undertegnede er den største (og muligvis eneste) Monster Hunter-fan på det danske GameReactor kontor. Til gengæld sidder jeg også med magten til at kunne skrive artikler til redaktionen. Derfor skal denne hyggelige julemulighed bruges på, på fuldstændig ensidig vis, at falde i svimer over hvor højspændt herre-mega-super begejstret jeg er over at Monster Hunter: World får en gigantisk udvidelse til efteråret 2019. Det har været et rigtig rart år at være jæger i, ikke mindst fordi serien endelig har fået den anerkendelse den fortjener (med undtagelse af verdens mest stædige chefredaktør).

Jeg har mæsket mig i grillet Apceros, som Red Dead Redemption 2 har mæsket sig i hæder. Dog har Monster Hunter: World stadig sine faldgruber, og disse er blevet langt mere åbenlyse som året er gået. Denne artikel vil, som navnet forlyder sig, give mit besyv på hvad jeg inderligt håber lander i den mangfoldige, farverige, og naturskønne verden Tsujimoto og hans produktionshold søsatte tilbage i januar. Her er ingen polerede cowboyhatte, automatsigte, eller hestegallop uden hænder på styrepindene, for som alle andre gode spil skal man selv ordne sagerne i Monster Hunter: World.

Monster Hunter: World
Monster Hunter: WorldMonster Hunter: WorldMonster Hunter: World

Flere og sværere udfordringer, arigatōgozaimashita!

Hvilket styrer lige til min første forhåbning. Når tusmørket sænker sig over Monster Hunter: World og man har sprunget frem og tilbage mellem nok højtrangeret arch-tempered ildsprudende drager, og kæmpe tyre-dæmoner fra Final Fantasy XIV: A Realm Reborn, stopper udfordringsniveauet ret drastisk. Bremset ved døren som en Rockstar-ansat der gerne vil have fri, får Monster Hunter: World et udseende af en afart rutsjebane hvor man stiger af hver gang der har været en bakke. Den næste opstigning er ikke bygget endnu, så du må pænt vente på at den bliver færdiggjort. Bevares, Tsujimoto og kompagni annoncerede i samme ombæring som Iceborne arch-tempered Kulve Taroth og Nergigante, så udfordringerne kommer stille og roligt. Jeg vil bare have mere og jeg vil have det smidt lige i hovedet fra starten af. Jeg håber at samtlige at de nye og gamle monstre der debutterer i Iceborne besidder disse arch-tempered muligheder fra dags dato, til efteråret. Ikke mere venten, bare indhold og masser af det. Ligeså rangering af missioner.

Jeg vil have bank, igen og igen, og det håber inderligt jeg Iceborne kan levere. Selvom Tsujimoto ikke sagde det direkte, bliver der med alt tydelighed tale om de såkaldte G-Rank missioner når Iceborne rammer hylderne, og det, i sig selv, får mine udslåede tænder til at løbe i vand. Med inklusionen af G-Rank kan man håbe at Monster Hunter: World måske tager lidt inspiration fra Monster Hunter Generations, og fordrejer de velkendte og sædvanlige monstre i udseende og opførsel, udover blot at gøre dem lilla. Den visuelle oplevelse det er at se en Diabolos gå super saiyan og vokse sig et tredje horn der skyder laser, er ærefrygtindgydende, og hvor ville det være en oplevelse at se med Monster Hunter: World's grafikmotor.

Monster Hunter: World
Monster Hunter: WorldMonster Hunter: WorldMonster Hunter: World

Rocky Horror Monster Show

Jeg vil bare have mere, og jeg vil have det smidt lige i hovedet fra starten af. Ikke mere venten, bare indhold og masser af det. Ligeså rangering af missioner.

Alligevel kan det godt blive noget værre pukleri, at skulle kaste sig i kamp med de samme monstre igen og igen. Dine jagtsanser er uden tvivl efterhånden så hyper optimeret, at alting efterhånden kan besejres med lukkede øjne. Til trods for, at Monster Hunter: World henover året har arbejdet hårdt på at introducerer nye monstre er spillet stadig det i serien med den forholdsvis smalleste rolleliste. Kun en håndfuld store krabater er det blevet til, 35 unikke i alt, i modsætning til Monster Hunter 4 Ultimate med 75, og overvældende 93 i Monster Hunter Generations Ultimate. 21 af disse er endda tilbagevendende velkendte skikkelser, hvilket betyder at der kun er 14 nye navne at finde i Monster Hunter: World. Med en langt skarpere og mere omfattende visuel stil end tidligere forklarer det selvfølgelig den mindre mængde, men spændvidden i Monster Hunter: World er så enorm at det næsten er synd der bare ikke er flere af de kæmpe gutter og gutinder.

Iceborne kan rette op på dette. Er det for meget at forlange 20 nye navne på plakaten? 30? I slutningen af afsløringssekvensen fik vi en kort bid (get it?) af hvad der lignede Nargacuga, så ét nyt navn dukker i alt fald op. Eller et nyt navn i Monster Hunter: World i hvert fald, da Nargacuga i sig selv ikke er ny. Det er bare slet ikke nok. Levende og konstant udviklende spil er det nye sort, og Monster Hunter: World står som en af de mere hæderlige af slagsen, med tonsvis af gratis opdateringer der rent faktisk tilføjer nyt indhold, uden omsvøb eller kreditkortoplysninger. Af samme årsag, nu hvor Iceborne er en betalt pakke, er muligheden gylden for Capcom og alle de gæve ildsjæle der arbejder der, til at virkelig trykke oplevelsespedalen i bund og tage verdenen med storm igen. Lad mig lige nørde et øjeblik, bare for en enkelt stund; Narkakos, den to-hovedet pyton fyldt med pigge, Ahtal-ka, den gigantiske knæler, eller landhajen Nibelsnarf, ville være en fantastisk adspredelse til Monster Hunter: World, som tildels er blevet lidt fanget i at alting enten skal være drager eller øgler. Passer disse rent miljømæssigt ind i en is-verden? Måske ikke, men det her er min artikel, så lad en jæger drømme lidt, okay? Hvad med Glavenus, dinosauren med en glødende sværd-hale, eller elskovsafkommet mellem en tudse og et vortesvin Tetsucabra? Mulighederne er uendelige, så grib dem, Tsujimoto!

Monster Hunter: World
Monster Hunter: WorldMonster Hunter: WorldMonster Hunter: World

Dykkerudstyr, ja tak!

Apropos muligheder, står Iceborne også virkelig med gylden en af slagsen hvad angår spillets gameplay. Monster Hunter Tri introducerede undervandskamp som en del af spillets jagtmekanikker, af den årsag at Monster Hunter nu vendte tilbage på hjemmekonsollerne. Jeg havde så inderligt håbet, at Monster Hunter: World vil gribe stafetten og gøre det samme, men det blev der som sagt ikke gjort meget ved. En hurtig dukkert her og der som gennemrejse mellem områderne i et par af banerne, var alt hvad det kunne blive til. Ikke desto mindre, ligger der derfor en række animationer til brug af undervandssekvenser. Med Iceborne bygget op om omkring is og kulde, kan man håbe at dennes flydende tilstand, vand, også indfinder sig. Endnu engang taler det ind i mit spinkle håb om, at Monster Hunter: Worlds monstergalleri kan bevæge sig lidt udover de sædvanlige øgler og drager. Så populært er Skyrim altså heller ikke mere, venner.

Den visuelle oplevelse det er at se en Diabolos gå super saiyan, og vokse sig et tredje horn der skyder laser, er ærefrygtindgydende, og hvor ville det være en oplevelse at se med Monster Hunter: World's grafikmotor.

Undervandsjagt ville ikke blot ændre en masse dynamikker i forhold til at jage på land, det ligger også lige til højrebenet at skabe fantastiske undervandsmiljøer og monstre. Der findes en række allerede, men hvis jeg kender seriens skabere ret vil de hellere lave nyt, og at introducerer undervandsområder er en kreativ eksplosion der bare venter på at ske fyldest. Et kanonslag af nye oplevelser, hvis vi skal forblive i tidens vokabularium. Nu hvor der ikke bliver stillet spørgsmålstegn ved at arbejde over 100 timer om ugen, er jeg stensikker på, at det skal kunne lade sig gøre at banke sådan en storstilet oplevelse sammen til efteråret 2019. Det er bare at søge noget konsulenthjælp fra Rockstar Games, så er den hjemme.

Og hjemme ender Iceborne forhåbentligt, for jeg sidder med en efterhånden ret reel snært af kedsomhed når jeg rammer Astera, og områderne omkring. Lige nu vises de første tegn på at Monster Hunter: World, og den tendens spillet er bygget op omkring, er ved at kræve en adrenalinindsprøjtning. Jeg kan kun forestille mig hvor nødvendig den indsprøjtning kræves når vi rammer efteråret 2019. Indtil da, hold på hat, briller, overdimensioneret sværd, lancer og hamre, og gør klar til et endnu et år med Monster Hunter: World.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Relaterede tekster

Monster Hunter: WorldScore

Monster Hunter: World

ANMELDELSE. Skrevet af Søren Svanhof

Capcom har kridtet banen op endnu en gang, og placerer bolden lige i hjørnet. Man kan ikke andet end at beundre målet.



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.