Dansk
artikler
Ghost Recon: Breakpoint

Her er vores første indtryk af Ghost Recon: Breakpoint

Jonathan har kæmpet bravt på Auroa, og er klar her med sine første indtryk af Breakpoint, inden det er tid til at anmelde.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Efter omtrent 20 timer med Ghost Recon: Breakpoint står det klart at spillet er proppet med indhold, men der tegner sig også et billede af et spil som vil rigtig meget, men ikke helt kan finde ud af at holde fokus, eller skabe en sammenhængende fortælling. Breakpoint har øjeblikke af fantastisk strategi- og stealth-gameplay, men er også en mudret sø af tilfældige opgaver, forvirrende historie og mikrotransaktioner en masse.

Jeg havde faktisk glædet mig til at spille Breakpoint. Et spil hvor du som supersoldat styrter ned på en fjern ø, og skal bruge alle dine evner i kampen mod både naturen og fjendtlige styrker, lyder som en fantastisk ide, men spillet går ofte imod sin egen præmis. Det virker som om udviklerne har tænkt en ide, men endt med at udføre en anden, og derfor ved jeg ikke hvad jeg skal tænke om spillet indtil videre. Det ville være uretfærdigt at sige det er decideret dårligt, men man sidder heller ikke med armene i vejret og jubler.

Du spiller som elitesoldaten Nomad, der sammen med den øvrige Ghost-styrke er sent til øen Auroa, efter at et militærskib er blevet skudt i sænk, og al kommunikation på øen er blevet afbrudt. Auroa er hovedsædet for våbenproducenten Skell Tech, som udvikler særdeles avanceret militærgrej. Derfor er det højeste prioritet at finde ud af hvad der foregår.
Knap er man dog fløjet ind i øens luftrum før samtlige af holdets helikoptere styrter ned. Blodig og forslået vågner man op i en mudret skovbund, og skal forsøge at finde ud af hvad der er sket. Dette anslag falder tidligt i spillet, men er effektivt, og det er allerede her ens forventninger stiger. Som en anden Rambo skal man snige sig rundt og kæmpe sig frem med ren overlevelseskraft. Det viser sig at den private sikkerhedsgruppe Sentinel har taget magten over øen, og ens gamle militærkammerat Cole Walker er i ledtog med dem.

Ghost Recon: Breakpoint
Ghost Recon: BreakpointGhost Recon: BreakpointGhost Recon: Breakpoint

Inden længe støder man på en modstandsgruppe, som holder til i en lille lejr i bjergene. Når man inden for de første 30 minutter er nået hertil, åbner spillet sig op, og du er fri til at rejse hen hvor du vil. Det er også i denne lejr spillet viser sit sande ansigt. Man får indtrykket af at man er en af de få overlevende fra styrtet, men lejren er fuld af soldater, nok til at erobre et lille land. Det er naturligvis alle de andre spillere man møder her. Breakpoint skal nemlig spilles online, og lejren fungerer som hub. Hvis man har spillet Destiny 2, så ved man hvad der er tale om. Det fungerer stort set på samme måde, og det er også her hvor spillet begynder at blive forvirrende.

På den ene side vil Breakpoint gerne være en taktisk shooter sådan som vi kender serien, men på den anden side vil det også gerne være et rollespil man kan spille sammen med andre. Den åbne verden passer godt til rollespilsdelen; man samler gear, opgraderer sine evner og kan efterhånden påtage sig sværere og sværere missioner. Den passer ikke så godt til den taktiske shooter-del, og overlevelseselementet bliver efterhånden skubbet helt i baggrunden. Enhver ide om at jeg skulle spille et spil hvor jeg knoklede for at overleve i junglen, forsvandt med det samme.

Det bliver tydeligt da jeg drager ud på min første mission. Ude foran lejren står der en helikopter som jeg naturligvis hopper ind i, og nu kan jeg flyve lige hen hvor jeg vil. Da jeg er færdig med missionen, benytter jeg da bare fast travel, og rejser direkte tilbage til lejren. Der er altså intet behov for at kæmpe sig igennem miljøet.

Rundt omkring i verdenen er der steder hvor du kan sætte bivuakker op, så du kan hvile dig, spise mad og lave andre forberedelse som giver dig bonusser i et antal minutter. Det lader til at udviklerne har antaget at det er en opfordring til at spille spillet på en bestemt måde, men i den tid jeg har spillet, har det stort set ikke været nødvendigt. Måske når man kommer op i et højere niveau og skal løse sværere mission giver det mening, men spillet trækker i to forskellige retninger her, og overlevelsesdelen ender med at lide under det.

Ghost Recon: Breakpoint
Ghost Recon: BreakpointGhost Recon: BreakpointGhost Recon: Breakpoint

Hvis du forestiller dig Red Dead Redmption 2's singleplayer-del og multiplayer-del slået sammen i ét, så har du en ide om hvad Breakpoint prøver at gøre. Hovedhistorien kan man påtage sig alene, og den tager form af et singleplayer-spil, hvor du har mulighed for at slå dig sammen med andre spillere. Det er ikke nødvendigt, men det er den sjoveste måde at spille på. Desværre er det endnu en faktor som skader fornemmelsen af at være en ensom soldat fanget i naturen.
Til gengæld er der mange muligheder for at spille sammen med andre, og i den føromtalte hub kan du lave matchmaking med spillere som gerne vil spille på samme måde som dig. Hvis du gerne vil fokusere på at spille rollespil, så kan du finde spillere der vil det. Hvis du gerne vil finde andre som er på jagt efter bedre udstyr, så kan du også det. Derudover er der PvP-muligheder i form af Ghost War. Det er basalt set spillets mekanikker i en række forventede strkturer som Sabotage, Team Deathmatch eller lignende uden videre fnidder. Det er sjovt, og shooter-mekanikkerne fungerer godt her.

Breakpoint flyder over af udstyr. Der er så mange forskellige våben, og så meget grej, at man skal have den store notesbog frem for at finde rundt i det. Hvert våben har en rang som grundlæggende giver en ide om hvem man kan nedlægge med dem. Dog lader der ikke til at være megen strategi i dem, da du konstant løbende finder våben der ret basalt bare repræsenterer en højere Gear Score end dit eksisterende. Jeg har i hvert fald endnu ikke skulle træffe nogen dybere strategiske beslutninger om hvilket våben der bedst er tilpasset til min unikke spillestil.

Du kan finde mange våben rundt omkring i verden, men du kan også købe dem. Hvis du har fulgt lidt med i nyhederne omkring spillet, så ved du allerede godt at dette spil er proppet med mikrotransaktioner. Det er vi efterhånden vant til, men det alt for svært gennemskue i Breakpoint. Grundlæggende har du to forskellige valutaer: Skell Coins og Ghost Coins. Skell Coins finder du i spillet, og det er dem du hovedsageligt bruger i butikker. Ghost Coins kan du købe for rigtige penge, og disse kan så bruges til at købe Skell Coins. Vi har efterhånden måtte affinde os med af spil er indrettet på den måde nu om dage, men det er ganske enkelt for meget og ødelæggende for Breakpoint. Forstil dig The Witcher 3: Wild Hunt hvor du, hvis du ikke selv gider at bygge dine sværd, bare kan købe dem. Nej, vel? Vil alle gøre brug af disse? Nej, men det skaber en grundlæggende ubalanceret struktur, og det er grundlæggende bare forstyrrende.

Kortet ligger åbent for dig fra starten, og der er ikke som sådan nogle områder man ikke bør tage hen. Der synes dog at være en klar forskel på fjendernes styrke afhængig af hvor man er, og nogle steder er helt klart tiltænkt for spillere med udstyr af en bestemt kaliber. Man kan spille i to tilstande: Guided eller Exploration. I Guided-tilstand vises missionerne med en prik på kortet som i de fleste andre open world-spil. I Exploration-tilstand skal du selv finde spor som fortæller dig hvor du skal lede efter dine mål. Det er sådan spillet er tiltænkt, og det er også sådan det er sjoveste. Det tvinger dig til at spille som en elitesoldat der skal rekognoscere et område og finde efterretninger. Det er også en alternativ måde at undersøge kortet frem for den ellers så ofte brugte metode i Ubisoft-spil, hvor man skal kravle op i et tårn for at finde "points of interest".

Ghost Recon: Breakpoint
Ghost Recon: BreakpointGhost Recon: BreakpointGhost Recon: BreakpointGhost Recon: Breakpoint

Rollespilsdelen er bygget op af fire klasser som du opgraderer med Skill Points. Du kan skifte mellemklasserne som du vil, og jeg har endnu til gode virkelig at se den store forskel mellem dem, men de synes at være fleksible nok til at du kan tilpasse dem din spillestil.
Et frustrationspunkt jeg simpelthen er nødt til at nævne, er styringen. Jeg er af den skole som skal spille med omvendt y-akse, og det kan man naturligvis ændre i indstillingerne... undtagen når det kommer til ens drone eller helikoptere. Du kan ikke ændre dronens styring, hvilket gør det virkelig irriterende at hoppe fra det ene til det andet. Hvis du ændrer y-aksen på kameraet når du flyver i helikopter, så ændre du også hvilken vej den "tilter" når du rykker på styrepinden. Det vil sige det hele bliver omvendt, og gør det umuligt at flyve. Det skal simpelthen være muligt at ændre disse indstillinger. Du kan nøje indstille hvert eneste element af sigtekornets følsomhed, men simple kameraindstillinger er der ikke styr på. Det er ikke godt nok.

Ghost Recon: Breakpoint har indtil videre været en forvirrende oplevelse. Nogle gange støder man ind i en mission, hvor spillet brillerer, men det meste af tiden er det et fragmenteret open world-spil, som ikke rigtigt kan finde ud af hvad det vil. Det lader som om det er et spil med stor fokus på overlevelse, men glemmer det allerede efter få minutter. Det er et sammensurium af singleplayer- og mulitplayer-muligheder, som ikke formår at skabe en sammenhængende oplevelse. Hver for sig fungerer de okay, men i sin helhed får de en til at rende rundt som en forvirret kylling i en hønsegård. Spillet har ganske enkelt alt for mange elementer som trækker i hver sin retning. 20 timer er ikke nok til at komme med en endelig dom, og det kan være at spillet er det hele værd når man kommer dybere ind, men på nuværende tidspunkt er det en middelmådig oplevelse.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.