Dansk
Gamereactor
artikler
Silent Hill 2

Holder Det?! - Silent Hill 2

Claus har ikke bare udforsket de gamle Doom-spil, han har også besøgt gode gamle Silent Hill.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

"In my restless dreams, I see that town, Silent Hill. You promised me you take me back there again someday. But you never did. Well, I'm all alone there now... In our special place... Waiting for you."

Sådan starter en af de mest skræmmende spil jeg nogensinde har spillet. Silent Hill 2. Jeg kan huske tilbage i starten af 00'erne, hvordan dette gyserspil krøb ind under huden på mig. Jeg husker den rådne by, den kaotiske musik, og de tragiske karakterer, som man mødte undervejs. jeg spillede spillet på PC tilbage i 2002, men det var allerede udkommet til PlayStation 2 året forinden. Spillet blev udgivet er Konami, og udviklet internt af det hold der hed Team Silent. Dette spil viste dengang, og viser i princippet stadig i dag, hvor mægtig Konami var engang, og hvilken joke de er blevet nu til dags. Så lad os kigge på om Silent Hill 2 holder i dag.

Spillet starter med at James Sunderland ankommer til udkanten af den legendariske by Silent Hill. Han har modtaget et mystisk brev fra sin afdøde kone Mary, hvor hun skriver at hun venter på ham ved deres helt særlige sted. James væbner sig med et kort over byen, og begiver sig ned igennem den tykke tåge, som altid hænger tungt over Silent Hill. På vejen ned mod byen møder han en anden person, som er kommet til byen af andre grunde, som åbenbarer sig senere. Kvinden hedder Angela Orosco, og hun fortæller at byen ikke er hvad man først tror. Efter man har snakket med Angela løber man ind i byen, hører noget der skratter, finder en radio, og bliver angrebet af det første monster - et underligt, ansigtsløst, brunt og brølende væsen, som går på to ben, men som så kravler hen mod en. Dette møde sætter stemningen for resten af historien, hvor ens radio serverer som den eneste advarsel, når de mere og mere groteske monstre angriber en. Man møder desuden et mobbeoffer der hedder Eddie, og en lille pige der hedder Laura. Disse tre karakterer er, ligesom James, fanget i byen, som får deres værste mareridt til at gå i opfyldelse. Spillet behandler meget ømtålelige emner som mord, misbrug, og psykisk sygdom igennem smart metaforik, hvor monstrene er avatarer for de fires mareridt. Dette er også en af grundene til at, Silent Hill-serien generelt skilte sig ud fra andre gyserspil, som for eksempel Resident Evil, og det fungerer stadig fantastisk. Byen bliver bare en smeltedige for en masse minder, følelser og tanker - og disse forvandles så til groteske væsener, det ene mere fantasifyldt designet end det andet.

Silent Hill 2

James bliver så rodet ind i alle de andre karakterers mareridt, mens han selv leder efter Mary, og efter kort tid møder han en kvinde der hedder Maria, som måske eller måske ikke, er den afdøde hustru. Man skal holde tungen lige i munden når man spiller dette spil, for der kommer hele vejen igennem forgreninger i historien, som gør at man begynder at tvivle på den sandhed, man tror er korrekt. Jeg nyder stadig historien i fulde drag, også selvom jeg har opnået adskillige af de i alt syv slutninger, som spillet har, og det er mest fordi spillet hele tiden åbenbarer nye små detaljer, som jeg ikke lagde mærke til ved sidste gennemspilning. Så jeg elsker historien i Silent Hill 2, også selv om den er meget mørk og brutal. Det bedste er nok hvor skræmmende spillet er generelt, og her taler jeg ikke om en samling "jump-scares", men hvor effektivt spillet arbejder imod at konstruere en stemning. Det sker primært da den korrumperede by, i sig selv, er en karakter. Man føler hele tiden at man kæmper mod byen selv. For eksempel er flere dele af byen låst af, og kæmpe revner og sprækker kan findes overalt. Så på den måde føles det som om, man bliver guidet rundt af byen hen imod mere og mere farlige steder. Og den suppetykke tåge gør bare at man føler sig lukket inde og alene. Som sagt har spillet syv slutninger, og nogle af dem er utrolig deprimerende. Nogle er direkte fjollede, specielt skal her nævnes UFO-slutningen og hundeslutning. De skal opleves før man tror de findes, men det viser også at Konami havde en sans for humor.

Så lad os kigge lidt på hvordan man faktisk spiller spillet. For desværre er det jo som regel sådan, at hvor historiefortælling kan ældes med ynde, så er det et givent spils mekaniske struktur der kan blive den største udfordring, og det er da også tilfældet her. Kameraet er eksempelvis fikseret enten lige foran James, eller lige bagved ham, hvilket kan give nogle virkelig, virkelig akavede situationer. For eksempel skal man løbe rundt i både hoteller og gamle sygehuse, hvor gangene er trængte og fyldt med alt muligt bras. Kameraet gør at man faktisk i nogle situationer ikke kan se hvad der kommer imod en. Så jeg tænker at kameraet er lavet på denne måde, så man hele tiden kan blive overrasket over hvilke klamme og ulækre væsener, der prøver på at snige sig ind på en i de meget snævre gange. Jeg kan sagtens se pointen i det dog, selvom det mildest talt kan være irrterende. Om man ser det som positivt eller negativt er subjektivt, men jeg vælger at se det som charmerende spildesign fra en anden tid.

Silent Hill 2

Som nævnt render man rundt i disse snævre gange, og for det meste skal man så løbe ind i rum, som har diverse scener der udspiller sig, ellers gemmer rummet på et eller andet klamt monster. Derfor skal man rende rundt og finde nøgler eller værktøjer, så man kan få adgang til nye rum og gåder på hospitaler, i lejlighedskomplekser eller på et hotel til sidst i spillet. Man har et arsenal af våben, som man kan forsvare sig med overfor de klamme monstre. Kampsystemet er dog i det hele taget meget akavet, om man vil det eller ej. Personligt spiller jeg ikke Silent Hill 2 på grund af kampsystemet. Bevares, kampene kan godt være spændende og direkte skræmmende, men for det meste er de bare noget der skal overstås, så man kan komme videre til sin næste destination. Engang imellem møder man nogle af de førnævnte karakterer, og så afspiller der sig så sekvenser, hvor man får spyttet historie i hovedet. Man har et inventar, ligesom det man finder i Resident Evil, og her skal man selv holder styr på alt fra, hvor mange skud man har, til diverse dokumenter man finder, ligesom i så mange andre gyserspil. Mere er der egentlig ikke til spillet, så lad os vende tilbage til at snakke om den centrale grund til at man faktisk ville vende tilbage og spille Silent Hill 2, nemlig byen.

Som sagt er Silent Hill nemlig en by der former sig efter de traumer, og den dårlige samvittighed, man måske har, og den kreerer et mareridtslandskab ud fra det. Man kan se når dette sker, fordi væggene begynder at kollapse, hvor blod og indvolde bliver en del af sceneriet. Dette skaber nogle virkelig effektive øjeblikke, hvor man føler sig fanget i et mareridt. Dette er igen med til at forstærke ideen om at Silent Hill er en karakter i spillene, og jeg synes det er mega fedt, hvilken gru jeg føler når jeg løber rundt i de blødende bygninger med den berømte Pyramid Head i hælene. Og det gør det kun bedre, at jeg absolut elsker musikken i spillet.

Silent Hill 2

Soundtracket til Silent Hill 2 er Komponeret af Akira Yamaoka, og er nok af et af de bedste soundtracks jeg nogensinde har hørt i et spil. For selv om musikken nogle gange bare er støj, så er der også temaer til alle spillets karakterer, og de er virkelig stemningsfulde og fantastiske. Min favorit i Silent Hill 2 er nok stykket der hedder You're Not Here, men der er mange flere eksempler, og skulle Silent Hill nogensinde vende tilbage, så håber jeg at Akira Yamaoka står for musikken. Man kan da drømme.

Så holder Silent Hill 2?! For bare to måneder siden ville jeg sagt nej, mest fordi Konami har været dårlige til at genudgive spillet til andre konsoller, og PC-versionen ville overhovedet ikke køre. Dette ændrede sig dog da jeg fik nys om Silent Hill 2 Enhanced Edition. Dette er et projekt, hvor spillet, igennem en masse patches, er blevet gjort spilbart på PC. Spillet kører i flotte 1920x1080 i 60 fps. Mellemsekvenserne er taget fra PlayStation 2-versionen, og gjort klar til bred skærm, og de ser fantastiske ud. Ellers kan Silent Hill også fås på diverse digitale markeder såsom på PlayStation Now. Det holder stadig, og det er dejligt at kunne se hvor mange moderne gyserspil har fået sin inspiration.

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.