Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
artikler
Assassin's Creed Valhalla

Gamereactor debatterer: Gameplay må og skal være gameplay

Begrebet "gameplay" er kommet til for at beskrive hvordan et spil ser ud når det spilles, men alligevel ser vi udgivere erodere tilliden til deres egne trailere.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Nu er det ikke ligefrem Wikipedia man tyer til, hvis man ønsker sig en specifik og helt igennem kildekritisk definition af et givent begreb, men af mangel på bedre, så har jeg, i løbet af weekenden, tænkt lidt over den måde spil i dag fremvises på, og hvordan forbrugeren løbende har fået trukket sløret henover øjnene til fordel for længere marketingskampagner, der forsøger at trække den så lang tid så muligt, før de endelig løfter sløret for hvordan et spil egentlig ser ud, når det... du ved, spilles.

Så lad os lige få kigget på den der definition:

"Gameplay is the specific way in which players interact with a game, and in particular with video games. Gameplay is the pattern defined through the game rules, connection between player and the game, challenges and overcoming them, plot and player's connection with it. Video game gameplay is distinct from graphics and audio elements"

Så hvorfor slog jeg definitionen op på "gameplay", og studsede over det henover weekenden? Jo, jeg så med, ligesom alle jer andre, da Microsoft gav os de første gameplay-glimt fra diverse Xbox Series X-spil, en præsentation som nok generelt synes at have været en kende undervældende, men hvorimod Microsoft på sin vis gav os gameplay-glimt fra nogle af de pågældende spil, og dermed ikke som sådan direkte har promoveret udsendelsen på falske præmisser, så var det da vi kom til "gameplay traileren" fra Assassin's Creed Valhalla, at jeg kløjedes lidt i min aftenkaffe.

Assassin's Creed Valhalla
Disse billeder siger mere om Assassin's Creed Valhalla end "gameplay" traileren, og de her er sågar også manipulerede...

For ligegyldig hvordan man vender og drejer det, så er det en demonstrativ forstrækning af det ovenstående begreb, at kalde dette "gameplay". Ikke bare det, det er decideret løgn hvis man kigger nærmere på hvordan vi som forbrugere normalt forstår det at blive præsenteret for en gameplay trailer, altså "watching the game being played". Selvom Valhalla præsterede at skuffe, så er det dog symptomatisk for en branche, der i lang, lang tid har markedsført spil ved hjælp af mildest talt misvisende marketing. Valhalla-traileren sker i forlængelse af en eksisterende tendens, og selvom man altid ville kunne argumentere for at man som forbrugere bør være på tæerne, når nogen forsøger at sælge en noget, ligegyldig hvad det er, så nærmer vi os noget der grænser til løgnagtigt.

Men vi grænser også kun op til, desværre, som gør sagen langt mere kompleks. Ser du Ubisoft ville nok forsøge at argumentere for, hvis man placerede dem i retten eksempelvis, at når et spil vises "in engine", og at spillet spilles til en vis grad, så er det repræsentativt for den endelige oplevelse, bare med cinematisk vinkling og lidt narrativ konstruktion. Altså, så længe at der under optagelsen af et givent klip er én der holder en controller og flytter analogpinden fremad, så er dette, teknisk set, gameplay. Men det ville selvfølgelig være at frarøve situationen den kontekst som den naturligvis behøver. Begrebet "gameplay" er designet til, som Wikipedia-definitionen ovenover foreskriver, at give forbrugeren en idé om hvordan spillet ser ud, når det spilles. Det er måden hvorpå spillet reagerer på et input, og netop fordi spil kræver input, kræver interaktion, så er dette begreb centralt for hvordan vi snakker om spil, forstår spil, og ser spil bliver markedsført for os.
Selvom jeg er sikker på at der rent teknisk set er en der styrer Eivor, eller at mange af klippene i trailerne er taget fra diverse mellemscener, så er traileren manipuleret til det punkt, hvor den giver en et præcis lige så vagt udgangspunkt for forståelsen af hvordan spillet spilles som den første cinematiske trailer gjorde.

Assassin's Creed Valhalla
Disse billeder siger mere om Assassin's Creed Valhalla end "gameplay" traileren, og de her er sågar også manipulerede...

Ashraf Ismail sagde efterfølgende, at de naturligvis vil følge op med "in-depth gameplay", og pludselig eroderes begrebet yderligere, da forbrugeren nu skal kigge aktivt efter "in-depth gameplay", og ikke, som begrebet ellers foreskriver, "gameplay" for at finde ud af hvordan spillet ser ud når man rent faktisk selv spiller det. Hvad skal begrebet "gameplay" til for, hvis ikke det beskriver sådan som the game ser ud når det bliver "played"? Hvad er pointen udover at fungere som vag målestok for kvaliteten af spillets grafik?

Det er dog værd at pointere, at selvom vi ser tilnærmelsesvis bedragerisk markedsføring fra mange af branchens største udgivere, så er det afgørende at adskille tendenserne i forskellige kasser. Eksempelvis er grafiske nedgraderinger præcis lige så misvisende, og her har Ubisoft også for alvor jokket i spinaten adskillige gange med blandt andet Watch Dogs og The Division, men selvom bevæggrundene er de samme, så er metoden anderledes, og hvorimod grafiske nedgraderinger "bare" er udgivere der lyver om deres spils kæberaslende grafik, så er selve eroderingen af betydningen af "gameplay" af afgørende betydning, og noget man bør slå et slag for.

Assassin's Creed Valhalla
Disse billeder siger mere om Assassin's Creed Valhalla end "gameplay" traileren, og de her er sågar også manipulerede...

Jeg blev derfor, som jeg læste mere om sagen, mere og mere fornærmet over Ubisofts trailer, der ikke har givet mig nogen som helst idé om hvordan Assassin's Creed Valhalla føles at spille, og jeg vil til hver en tid have en kedelig cinematisk trailer, der trods alt er ærlig, end disse pseudo gameplay trailere. Det er ærgerligt at vi ikke kan stole på de begreber der er blevet kreeret for bedre at hitte rundt i hvad produktet er, og at udgiverne selv tilsyneladende ikke har nogen interesse i at stå ved deres produkt før vi er tættere på lanceringen.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

For det er hvad det i sidste ende er. Det viser mangel på selvtillid. Hvorfor kan vi ikke se Assassin's Creed Valhalla i aktion? Er I bange for at folk bliver skuffede? De spørgsmål ville ingen stille, hvis gameplay fik lov til at være hvad begrebet siger det skal være. Men sådan er det ikke, og det er bare virkelig trist.

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold