Dansk
artikler
Disintegration

Game On: V1's Marcus Lehto om Disintegration

Støvler på jorden og Gravcycles i luften. Debutspillet fra V1 Interactive er gjort klar til takeoff.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Disintegration er debuttitlen fra V1 Interactive, et nyt studie ledt af Marcus Lehto. Hvis du ikke er bekendt med navnet, er du nok bekendt med mandens arbejde, eftersom Lehto var en af hovedskaberne bag Bungies mesterværk, Halo: Combat Evolved. Faktisk var han en del af studiet i flere år, hvor han arbejdede på både Halo og Destiny, og under vores interview sidste uge diskuterede vi nogle af de ting, der har inspireret hans spil udover det åbenlyse.

Disse inspirationer inkluderer Firefly og Blood Meridian (af Cormac McCarthy), og karakter er en nøglefaktor for Lehto. For dem, der ser på spillet udefra, vil det imidlertid nok være inspirationen fra Halo, der er mest påfaldende. Den futuristiske setting, teknologiens visuelle stil - selv hvis du ikke var klar over, at det var designet af den samme person, ville du stadig få øje på lighederne.

"Jeg tror nok, folk vil få øje på det fingeraftryk," fortalte Lehto os under vores interview over Skype. "Det er min artistiske, æstetiske stil. Jeg tror helt sikkert, det er noget, de vil genkende, når det kommer til forholdet mellem Halo og Disintegration. Men det er reelt set dér, lighederne stopper; Disintegration er virkelig en unik titel fra begyndelsen til slutningen, og jeg tror også, spillere vil anskue det sådan."

Disintegration

Så hvad er Disintegration? Til jer, der ikke er blevet introduceret, er det et sci-fi-eventyr, der finder sted i en fjern fremtid, hvor menneskehjerner er blevet transplanteret ind i robotkroppe. I denne fjerne virkelighed kommer spillere til at ride på en såkaldt omni-retningsbestemt Gravcycle, og ifølge Lehto tog styringen et stykke tid at udarbejde, særligt fordi du også skal indregne at udsende ordrer til en lille enhed af tropper på jorden, som bevæger sig kontekstuelt til spillerplacerede markeringer og kan angribe specifikke mål.

"Vi giver spilleren denne flydende frihed til at bevæge sig igennem miljøet på en unik måde. Vi udstyrer Gravcyclen med våben - indbyggede våben og evner til både offensive og defensive træk. Derudover skulle vi opfinde nye måder at interagere med jordenhederne på en måde, der er taktisk og strategisk, men ikke overvælder spilleren."

Disintegration

Spillet er delt op i en solo-kampagne og multiplayer, hvilket mange af jer vil have prøvet under sidste års offentlige tests. Disse to sider af spillet, omend de tilsyneladende er konstrueret med de samme byggeklodser, byder på helt forskellig pacing.

"Multiplayer-universet, kamparenaen i multiplayer, er meget kaotisk og meget hektisk," forklarede Lehto. "Det er som en vanvittig, herlig oplevelse i det hele taget, specielt når spillere beklæder dem selv ordentligt med de korrekte enheder og virkelig lægger strategierne sammen."

"Det er vigtigt, at spillerne anerkender, at i Disintegration er Gravcyclen og dens indbyggede våben stærke og effektive, men de er kun én del af et meget vigtigt regnestykke. Det andet kritiske aspekt her er jordenhederne, som hver har en unik evne. Disse evner, sommetider er de virkelig effektive mod andre jordenheder, sommetider er de virkelig effektive mod andre fjendtlige Gravcycles."

Disintegration

"Hvert mandskab har en bestemt rolle i kampen og et specifikt tema viklet om sig også, og dette mandskab, såfremt det vælges og anvendes rigtigt, kan være yderst effektivt i kampens hede."

Multiplayer er dog kun én del af pakken, og der er ligeledes en 8-10 timer lang historiekampagne at kæmpe sig igennem. Selvfølgelig ligner de to dele lidt hinanden, men der er også et par nøgleforskelle, som adskiller dem fra hinanden.

"I kontrast [til den mere hektiske multiplayer] er singleplayer overordnet en mere langsom oplevelse. I singleplayer-spillet giver vi spilleren friheden til at indgå i kamp, men derefter tag en indånding udenfor og udforske omgivelserne en smule. Vi giver dem også en kritisk feature i kampagnen, som de ikke har i multiplayer."

Lehto forklarede dernæst, hvordan spillere i solokampagnen kan bremse tiden. "Vi udvider tiden, hvilket giver spilleren lov til virkelig at gennemtænke processen omkring, hvor de ønsker at 'iscenesætte' en enhedsevne. Og derudover, endnu mere interessant, kan de sammenkæde flere enhedsevner på jorden, mens de befinder sig i denne udvidede tidsramme, hvilket giver dem mulighed for at gøre ting, som de fysisk simpelthen ikke kan gøre i multiplayer."

Disintegration

I multiplayer er der forskellige mandskaber at vælge mellem med fastlagte stats, men i solo stiger dine enheder og din Gravcycle i level, efterhånden som du skrider frem i spillet. Det sker via Upgrade Chips, som du finder, der derefter tilføjes til din Cycle og dit mandskab, og tilsyneladende "spiller de en vital rolle", når tingene bliver mere udfordrende senere i historien.

Kampagnen er ikke specielt lang (et resultat af studiets beskedne størrelse), men der er planer om at "fortsætte med at gen-indgå i singleplayer-miljøet og historieområdet" efter lanceringen, og selvom "der er ideer i ovnen", fortalte Lehto ikke noget specifikt om det. Studiet arbejder dog "aktivt" på post-lanceringsindhold for at holde spillerfællesskabet engageret, inklusiv nye multiplayer-baner, modes, og mandskaber. Der er også snak om, hvordan de måske vil forbedre spillet for at drage fordel af de ekstra hestekræfter i PS5'en og Xbox Series X'en, når de lander senere på året.

Men nu tænker vi for langt frem i tiden, for Disintegration er ikke en gang udkommet endnu. Som Lehto fortalte os i slutningen af interviewet, ankommer V1 Interactives debut på PC, PS4 og Xbox One den 16. juni.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Relaterede tekster

DisintegrationScore

Disintegration

ANMELDELSE. Skrevet af Claus Larsen

En af skaberne bag Halo forsøger sig med en anden form for science fiction, men er Disintegration noget værd?



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.