Dansk
artikler

2012 bliver vildt - del 5

2011 var fyldt med efterfølgere, og 2012 ser ikke ud til at bryde med dette i stor grad. Alligevel vil vi i løbet af de næste uger tage et grundigt kig på nogle af de mange spil, vi kan se frem til i 2012. Læs femte del her.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

I dag tager vi et kig på mange af de ventede (og uventede) titler til Nintendo 3DS. Der er nemlig andet end bare MGS på vej.

Heroes of Ruin
3DS
Square Enix / Square Enix
Forventet premiere: 1. kvartal 2012

Den japanske spilgigant Square Enix er i stigende grad begyndt at benytte sig af spiludviklere uden for egne rækker for at afprøve nye koncepter eller moderniseringer af deres egne, kendte serier. Heroes of Ruin er et resultatet af denne beslutning, og rollespillet, der er på vej til Nintendo 3DS, vil satse de fleste af sine kræfter på god udnyttelse af konsollens netværksmuligheder. Således vil spillere kunne bytte magisk udstyr gennem det såkaldte "Traders Network", et mulighed man kraftigt opfordres til at gøre brug af, da magisk udstyr som er købt af andre spillere vil kunne give din egen figur unikke evner. Der vil også blive budt på unikke, daglige missioner til download, samt muligheden for at kunne spille sammen i co-op på et hvilket som helst tidspunkt.

2012 bliver vildt - del 5

Professor Layton vs. Ace Attorney
3DS
Level 5 / Capcom
Forventet premiere: 2012 (jp)

De japanske udviklere går oftere og oftere sammen på tværs af serier, og især Capcom har været villige til at skabe persongallerier der låner fra tværs af ellers usandsyndlige genrer. Da den japanske succesudvikler Level 5 første gang fortalte at de havde indgået et samarbejde med Capcom, som ville betyde at Level 5's Professor Layton og Capcom's Ace Attorney ville optræde i samme spil, kunne det have lydt som et hurtig sideprojekt for begge udviklere, men meget tyder efterhånden på, at der gemmer sig mere bag den finurlige titel. Indtil videre er den dog kun bekræftet til udgivelse i Japan, men vi håber virkelig at der bliver lavet en oversættelse. Retsager krydret med puzzles? Jo tak.

2012 bliver vildt - del 52012 bliver vildt - del 5

Kingdom Hearts 3D: Dream Drop Distance
3DS
Square Enix / Square Enix
Forventet premiere: 2012

Disney møder rollespil i en herlig blanding. Med introduktionen af Tron-karakterer og naturligvis klassiske figurer som Sora, Riku, Mickey og Pinocchio, er der ikke ændret meget ved den formular. Elskede du Kingdom Hearts: Birth by Sleep vil det sikkert glæde dig, at holdet bag den fine PSP-titel er tilbage med endnu en håndholdt udgave. Desværre betyder det, at vi stadig må kigge langt efter et fuldblodskonsolspil i serien.

Til gengæld vil gameplayet dog låne de fleste elementer fra PlayStation 3-titlen Final Fantasy Versus XIII blandet med deck-elementet fra Birth by Sleep og Re:coded. Den lettere groteske Slide Pad-udvidelse, der første gang blev set i sammenhæng med Monster Hunter-spillet, vil også være kompatibel med denne titel. Nu vil vi gerne snart se en ægte Kingdom Hearts-titel, men mens vi venter hiver vi da gerne vores 3DS frem.

2012 bliver vildt - del 5

Monster Hunter Tri G
3DS
Capcom / Nintendo
Forventet premiere: 2012

Masser af statistikker, masser af monstre og masser af spænding. Monster Hunter Tri G tegner til at blive endnu et traditionelt Monster Hunter-spil. Så meget endda, at en Slide Pad-udvidelse skal smækkes på for at kunne spille som normalt. Ganske enkelt kan du sætte en gyselig plastikdims på siden af din 3DS, så du kan spille med to analoge sticks.

Hvis du ønsker at spille sammen med andre jægere, skal du gøre det lokalt, det kan ske med op til tre ekstra personer. Det foregår via ad hoc, akkurat som PSP Monster Hunter-spillene. Til gengæld kan nettet bruges til at downloade nye quests. Spillets mange menuer vil uden tvivl nyde godt af den ekstra skærm på Nintendos håndholdte, og vi forventer at blive opslugt af monsterjagt atter engang, når Monster Hunter Tri G udkommer engang i 2012.

2012 bliver vildt - del 5

Luigi's Mansion 2
3DS
Next Level Games / Nintendo
Forventet premiere: 2012

Det oprindelige Luigi's Mansion var en sød blanding af opdagelse, platforme og tegnefilmsgys. Der var langt til Resident Evils grumme zombiebefængte herregård, og det var heller ikke det Mario-spil som GameCube-ejerne håbede på. Men det var en solid titel uden de store dikkedarer. Nintendo håber denne gang på at 3DS-spillerne vil tage bedre mod Luigi.

Har du aldrig stiftet bekendtskab med spillet, kan det forklares ganske enkelt: den grund- læggende mekanik er gemmeleg. Hvert rum har en bunke spøgelser der skal fanges, men først skal de lokkes frem fra deres gemmesteder, som man kunne forvente det af den klassiske Ghostbusters-film. Nintendo 3DS benytter både gyroskop og knapper, så styringen skulle blive lige i skabet. Måske dette kan blive Luigis velfortjente plads i solen.

2012 bliver vildt - del 5

Bravely Default: Flying Fairy
3DS
Square Enix / Square Enix
Forventet premiere: 2012

Denne titel er der endnu ikke megen info om. Men vi tillader os at glæde os alligevel. Ikke kun fordi Square Enix sjældent skuffer med rollespil, men også fordi de foreløbige billeder er utroligt stemningsfulde. Som en anden Bastion med afdæmpet palet er tegnestilen utrolig detaljeret og charmerende, mens animationerne i de pragtfulde 3D-landskaber ser fantastiske ud. Vi er mindre betagede ved tanken om Artificial Reality-elementer og implementering af gyroskop. Men alligevel tillader vi os at håbe på det bedste, for hvor ser det lækkert ud.

2012 bliver vildt - del 5

Artikelserien fortsætter



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.