LIVE

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Live broadcast
Annoncer
logo hd live | Scavengers
See in hd icon
logo hd live | The Colonists
Dansk
Gamereactor
artikler

Gamereactor anbefaler: Perler på PS Now

Vi undersøger Sonys streamingtjeneste PS Now og anbefaler skjulte PS Now perler.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Der er flere som vil mene, at streaming af spil kommer til at være fremtiden for spilbranchen, og at du kommer til - ligesom når du ser Netflix, HBO eller en anden streamingtjeneste - at kunne at vælge og vrage som du har lyst til ud fra et stort udvalg af spil. Det er faktisk endda ikke helt hen i vejret, og fremtiden er her på en måde allerede, dog er Sony og Microsoft endnu ikke gået 100% over til streamingen endnu, og det er blot en tilføjelse til den klassiske måde at spille spil på lige pt. Men det er bestemt i udvikling, og vi kigger lidt på Sonys streamingtjeneste, PS Now, i denne artikel og fremhæver nogle af de skjulte perler, som tjenesten har at byde på.

PS Now udkom i 2014, og er efterfølgende løbende udkommet forskellige steder i verden. Tjenesten ankom til Danmark tilbage i starten af 2019, og har et specifikt udvalg herhjemme. Det betyder altså, at PS Now-tjenesten - lidt ligesom Netflix - har forskellige titler alt efter hvor du befinder dig på kloden, og igen som Netflix, så har Danmark altså desværre ikke det samme brede og store udvalg som Nordamerika.

Vi har fundet titler, som selvfølgelig er på den danske version, men vi er ærligt en tand frustrerede over, at der er forskelsbehandling baseret på lokation og hvor man befinder sig i verden, nu hvor prisen alligevel er den samme. Dér kunne Sony godt lige have taget sig sammen og have været en bedre rollemodel, men nok om dét! Her er Magnus' og mine udvalgte perler fra PS Now:

Gamereactor anbefaler: Perler på PS Now

Gravity Rush 1+2 (Martin)

Lad os starte ud med denne perle fra det nyligt lukkede SIE Japan Studios, som originalt udkom til PS Vita i 2012, og senere i en Remastered HD-version til PS4. PS Vitaen var lidt af en niche-platform og det var en skam for Gravity Rush, da spillet - på trods af sin popularitet på PS Vita - aldrig rigtig fik samme succes på PS4-platformen, og det skadede desværre også efterfølgeren.

Det hjalp selvfølgelig heller ikke, at SIE Japan Studios gik fuldt 'Japan' på titlen, og du skal både spille et 2-3 timers gratis spil, og se en anime, for at fatte efterfølgerens plot i løbet af de første par timer. Men hvis du kan se igennem fingre med dette, så er er der altså gemte perler at finde her.

Du tager rollen som Kat, som har mistet sin hukommelse, og vågner op i en mystisk og imponerende flyvende by, Hekseville. Du forsøger undervejs at finde ud af hvem du er, og hvad der foregår rundt omkring dig, da mystiske sorte væsner, Nevi, pludselig angriber byen. Kat kan kontrollere tyngdekraften rundt omkring hende, og det er denne mekanik som er hovedfokusset i Gravity Rush.

Gameplayet er intens, mens du flyver rundt og kontrollerer tyngdekraften til din fordel for at eliminere Nevi-væsnerne, og finde ud af hvem du er. Der er en stor åben verden du kan udforske, og masser af sideaktiviteter du kan tage dig til undervejs. Før du ved af det styrer du tyngdekraften, som om det var ingenting, og op og ned flyder fuldstændig sammen.

Gravity Rush 2 tager alle 1'erens elementer og forbedrer og finpudser dem væsentligt! Gravity Rush-serien har et medrivende univers og en spændende historie, samt et kaotisk tætpakket gameplay, som skal opleves hvis du har PS Now.

Gamereactor anbefaler: Perler på PS Now

Metal Gear Solid V: The Phantom Pain (og Ground Zeroes) (Magnus)

Metal Gear Solid V: The Phantom Pain, samt prologen Metal Gear Solid V: Ground Zeroes, er faktisk ikke de bedste kapitler i serien, hvis man spørger mig, der har brugt over 15 år på at forstå præcis hvad serien handler om, men som har nydt min tid med stort set hvert spil gevaldigt.

Jeg ville dog alligevel anbefale at give begge et skud, men det er mest fordi det er blandt de mest glimrende eksempler på hvordan man skaber en sammenhængende, underholdende og systematisk funderet åben verden.

Alt i Metal Gear Solid V: The Phantom Pains åbne verden hænger sammen. Fjenderne har rutiner, gods fragtes ind og ud på præcise tidspunkter, og der er et utal af strategier du kan benytte dig for at infiltrere dit mål. Nej, det er ikke ligefrem seriens mantra, men Kojima formåede at implementere den her strategiske frihed til topkarakter i de to spil.

Og historien er som sådan fin også. Jo, den er lidt... halveret, som vist har noget at gøre med at Kojima og hans hold ikke helt fik mulighed for at gøre spillet færdigt, men underholdende og godt skruet sammen, det er begge altså.

Gamereactor anbefaler: Perler på PS Now

Infamous 1+2 (Martin)

Sucker Punch Productions har længe været en stabil producent for Sony, og efter studiets store succes med Sly Cooper-serien (som blandt også er på PS Now), så tog de en drastisk ny drejning, og valgte at fokusere på superkræfter og et mørkt nyt univers. I kan læse om Sucker Punch' historie her, og hvad der var baggrund for dette pludselige skift.

Jeg spillede for et års tid siden disse to perler igennem, og vil ærligt sige, at de helt sikkert stadig holder! Det originale Infamous er en lille smule grovt i kanterne, og der er mange klassiske PS3-frustrationer især i spillets langsomme og til tider fejlfyldte parkour, men stort set alle Infamous 1's frustrationer blev forbedret i Infamous 2, som var et betydeligt bedre spil, og stadig er et helt vildt godt spil. Mere gameplay-variation, bedre stemmeskuespil, bedre grafik, ja, alt var bedre.

I Infamous spiller du som Cole MacGrath, som er offer for en bioterroristangreb, og er i midten af en stor elektrisk eksplosion. Du er den eneste overlevne, og du vågner op med evnen til at kontrollere elektricitet, så er det store spørgsmål bare: Bruger du dine evner til gode handlinger, eller onde handlinger?

Det er en smule sort/hvidt i Infamous-serien dog, men det er op til spilleren at beslutte om MacGrath skal være helten (Hero) eller skurken (Infamous) i serien. Der er masser af udfordrende gameplay, og selvom spillet selvfølgelig ikke har samme spændende visuelle side som PS4's Infamous: Second Son, så er PS3ens brune og gå nuancer stadig værd at dykke tilbage ned i, hvis ikke for et intens gameplay, så for et fantastisk univers og medrivende historie, som kun er endnu bedre i efterfølgeren, som lægger de mørke og kedelige farver på hylden for et frodigt og farverigt alternativt New Orleans.

PS Now er det optimale sted at spille disse to PS3 klassikere, og jeg anbefaler det varmt, også i 2021.

Gamereactor anbefaler: Perler på PS Now

Doom!!!!!!!!!!!!!!! (Magnus)

Ja, f*cking Doom. Selvom Eternal endte med at skuffe mig en lille smule (dog er det stadig genialt), så skyldes det mest at originalen fra 2016 er blandt de mest tilfredsstillende skydespil jeg nogensinde har spillet. Gudesmukt, mekanisk finpoleret og vigtigst af alt simpelt, så er det, stadig den dag i dag, en voldsorgie uden lige, som føles så uendeligt fyldestgørende at spille.

Den simplere fortælling er desuden en hel del bedre her, der kridter stregerne op på mere balanceret vis, og som skaber reel motivation hos spilleren.

Jeg elsker det virkelig, og du bør spille det igen. Og sådan er det.

Gamereactor anbefaler: Perler på PS Now

Da jeg gennemgik PS Nows titler, så var jeg overrasket over hvor mange solide spil, der er på tjenesten også i Danmark, og det er kun tid, som er begrænsningen for PS Now. Ja, udvalget er slet ikke så omfattende som Game Pass (som vi også skriver en artikel om i fremtiden) og det blev især tydeligt, da jeg gennemgik begge tjenester, og Game Pass var betydeligt overlegen.

Hvad Sonys modsvar kommer til at være, er ikke til at vide med sikkerhed endnu, men Sony har i hvert fald noget i støbeskeen, hvis man tror på disse rygter, og vi er spændte på at se hvad dette modsvar kommer til at være i den nærmeste fremtid.

For 80 kr. om måneden, 195 kr. for 3 måneder (65,- pr. måned) eller 475 kr. om året (40,- pr. måned), så er der altså masser af spil for pengene, hvis man er villig til at gå lidt længere tilbage i tiden eller genbesøge klassikere. I kan tjekke PS Nows fulde liste ud her.

Hvad er jeres oplevelse med PS Now? Og hvad er jeres tanker I i forhold til PS Now vs. Xbox Game Pass debatten?



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.