Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

LIVE
HQ
logo hd live | Forza Horizon 5
See in hd icon
Dansk
Gamereactor
artikler
Genshin Impact

Gamereactor undersøger spilfænomener: Genshin Impact

Jeg er dykket ind i Genshin Impacts populære verden for at undersøge om der egentlig er hold i spillets popularitet.

Abonner på vores nyhedsbrev her! - Få info om julekalenderen

* Påkrævet felt
HQ

En af de helt store hits og overraskelser det sidste år var det kinesisk producerede Genshin Impact, som udkom sidste år. Studiet MiHoYo står bag denne helt gratis titel, og selvom titlen har kostet over $100 millioner at skabe, så har det haft et stort overskud indtil videre. Vi har efterhånden bragt et par nyheder omkring det utrolig populære og voksende gratis-spil og dets voksende overskud. Jeg skrev en nyhed, hvor jeg fremhævede, at spillets mobilversion havde indtjent $874 millioner, for blot 20 dage senere skrive endnu en opdatering, hvor mobilversionen havde rundet $1 milliard i omsætning. Det går altså pænt stærkt for Genshin Impact. Spillet nærmer sig (hvis da det ikke har overhalet nu) både PUBG og Honor of Kings som det mest indtjenende mobil-spil nogensinde, og de $1 milliarder endda kun mobil-versionen af spillet, og ikke konsol-versionerne.

Det er mildest talt imponerende for et spil som lancerede i slutningen af september sidste år, og selvom vi ikke helt har været med på Genshin Impact bølgen, så prøver vi at se om vi kan surfe på den gigantiske bølge nu. Bedre sent end aldrig, og jeg har i løbet af den sidste uge givet mig i kast med spillet for at se hvad alt den 'buzz' egentlig handler om. Her er mine umiddelbare tanker om det gratis spil, og hvad man egentlig "får for pengene".

Genshin Impact

Som nævnt tidligere, så koster Genshin Impact nada, og er helt gratis at spille. Der er selvfølgelig masser af måder at smide penge efter spillet i in-game butikker og events, og det er tydeligvis dér spillet har haft stor succes. Det er værd at nævne, at spillet hverken vrider armen om på ryggen af dig for at få dig til at bruge penge, eller låser materiale bag betalings-vægge (i hvert fald ud fra hvad jeg oplevede), og det eneste man egentlig bruger pengene på er kosmetiske ting, nye karakterer, nye våben og hurtigere mulighed for at progrediere i spillet.

Det er altså ikke et krav at bruge penge på Genshin Impact, men spillet indbyder utrolig meget til at forbrugere skal smide penge efter det, da det til tider ellers kan blive utrolig grindy og kedsommeligt - men mere om det senere!

Du starter med at vælge mellem to forskellige karakterer - enten en pige, eller en dreng, og du giver derefter din valgte karakter et navn. Den karakter, som du valgte fra bliver derefter kidnappet af en mystisk gud, og historien starter et stykke tid efter denne begivenhed, hvor du leder efter sin kidnappede søskende. Spillet smider dig direkte ind i den store og omfangsrige verden, uden helt at give dig voldsom meget information, og fra start af virker det hele en hel del uoverskueligt, men hvis du holder ud, så bliver det hele mere håndgribeligt med tiden.

Genshin ImpactGenshin Impact

Genshin Impacts verden er åben, og du kan i princippet udforske enhver lille afkrog af verdenen fra start af, og ligesom i eksempelvis Breath of the Wild, så lægger spillet meget op til udforskning både horisontalt, men også vertikalt. Du har nemlig et stamina-meter, og kan i princippet klatre op af alt, hvis du har stamina nok til det, og senere får du også adgang til en glider, og kan svæve gennem verdenen. Selvfølgelig er det ikke til at sige hvilke monstre du kommer til at støde ind i, da Genshin Impact har et klassisk level system, og du har ikke en jordisk chance imod et monster, der er 30 levels højere end dig. Men alligevel føles verden interessant at udforske, og der er altid belønninger for at være nysgerrig - selvom de belønninger hurtig bliver overfladiske.

Efterhånden som du spiller igennem spillets hovedhistorie så møder du flere farverige karakterer, og udvider dit hold med nye karakterer, som hver især har unikke evner og elemental-skade, og snart har du et hold af 4 forskellige spilbare karakterer, der passer til forskellige situationer. Det er her, at Genshin Impacts gameplay skinner, for der findes op til syv forskellige typer elementer, og hver karakter specialiserer sig i én type. Stort set alle de modstandere og monstre du støder ind i, er enten svage eller stærke over for visse typer elementer, og du skal i kampens hede skifte frem og tilbage mellem dine forskellige karakterer og bruge deres evner og elementer for at vinde i kamp.

Genshin ImpactGenshin Impact

Min første følgesvend var Amber - en energisk "kanin"-fikseret-pige, som har en bue der kan skyde med ild. Selvom Amber var en af de svageste karakterer jeg fik undervejs, så var hendes ild-evne uvurderlig til at kæmpe mod blandt andet de større Hilichurls (spillets primære troldelignende modstandere), som benyttede sig af skjolde til at blokere mine normale angreb, og Ambers ildpile kunne sætte ild til skjoldene og få hilichurls'ne til at smide dem fra sig. Jeg blev altså nødt til at tilpasse min spil-stil til hver enkelt kamp-scenarie, og selvom det fik mig til at være aktiv som spiller, så vil jeg desværre sige, at kampene i Genshin Impact aldrig rigtig var spor svære og havde ikke rigtig nogen 'impact' på mig.

Selvom jeg aldrig rigtig var udfordret, så var Genshin Impacts verden stadig utrolig farverig og interessant at udforske, og der var altid en hovedmission, sideaktivitet, adventure quest, eller noget andet at give sig i kast med. Verdenen er spækket med ting at lave, og alt giver dig noget der hedder Adventure Rank Exp, som progrediere din rank som eventyrer, og det er også din rank, som åbner op for nye missioner. Her er den første rigtige spil-væg jeg ramte, og spillet lægger godt op til at kaste nogle virkelige penge efter det for at komme hurtigere i Adventure Rank level.

Genshin ImpactGenshin Impact

Jeg er lige nu "kun" i rank 16, men den næste hovedmission er låst bag Adventure Rank 18, og jeg skal altså skaffe et par tusinders Adventure Rank Exp. Det kan fås enten ved sideaktiviteter eller udforskning af verden, men det er virkelig begrænset den mængde exp, som du får for aktiviteter, og af en større sideaktivitet får du måske 100 exp, og det kræver 2500 for at komme videre til næste rank. Det er altså en ordentlig mængde grind, der skal til for at komme videre i hovedhistorien, og så er det kun et par missioner du får adgang til, før spillet endnu en gang låser den næste del af historien bag en Adventure Rank X-væg.

Jeg er godt klar over, at jeg kun har kradset overfladen af spillet, og der er så meget at tage sig til, og måder at opnå exp på. Mit førstehåndsindtryk, og som egentlig stadig holder, er at Genshin Impact spiller ret meget som en MMO i forklædning. Der er masser af sideaktiviteter, ting at indsamle og ting at udforske i denne store åbne verden, men i virkeligheden så er det hele bare lidt en grind for at få exp og adgang til højere level materialer, våben og områder.

I Adventure Rank 16 låser du op for muligheden for co-op spil, og jeg blev meget overrasket, da jeg faktisk ikke engang vidste at spillet indeholdte kooperativt spil. Jeg tror, at det ville gøre hele oplevelsen en hel del sjovere, og føles mindre som et grind. Jeg ville ønske, at jeg havde haft muligheden for at udforske verdenen sammen med en ven, men denne artikel reflekterer desværre kun min oplevelse som solo Genshin Impact-spiller.

Genshin Impact

Selv med mine klager, så er spillet altså ret solidt, og Genshin Impact spillede på ens følelser til "lige at klare én opgave mere", da det er meget tilgængeligt og nemt at blive opslugt i verdenen, omgivelserne og aktiviteterne. Så selvom det i virkeligheden er ret repetitivt og grindy, så gemmer det sig godt bag en solid historie, en farverig verden og et godt kampsystem. Det er ikke et AAA spil, men for prisen af nul kroner, så er jeg meget imponeret over mængden af spil du får adgang til!

Jeg kan godt forstå at folk bliver opslugt af spillet, og jeg tror da også godt jeg kunne se mig selv hoppe tilbage for at slå en time eller to ihjel i Genshin Impacts verden. Der er ligesom i klassiske MMO'er masser af daglige og ugentlige events og missioner at give sig i kast med, som hjælper dig med hurtigere at levele op i Adventure Rank og med dine karakterer.

Til slut vil jeg nævne, at jeg spillede det på PS4, og det desværre ikke kørte helt problemfrit, og der var overraskende mange frame-rate problemer, loadingtider og lag. Jeg er sikker på at PC versionen ikke har de samme problemer, og forhåbentlig den kommende PS5 version også kører mere smooth end min gamle jet-motor PS4.

Overordnet set, så er jeg begejstret! Verdenen havde masser af udforskning og aktiviteter; karaktererne var energiske og typiske asiatiske RPG-stereotyper; en historie som fangede mig; samt et kamp-system der lagde vægt på forskellige elementer og deres reaktioner til hinanden. UI'en kunne godt skærpes, og ens inventory management var også ret meget et rod. Spillet lider lidt under en uoverskuelig MMO UI, og der var alt for mange ting at forholde sig til med events, in-game butikker og achievements, men hvis du bare ignorer dét, så er der mange timers underholdning i Genshin Impact for ingen penge.

Det skal også lige her på faldrebet nævnes, at Genshin Impact løbende opdateres og tilføjer nye events, historier og karakterer som du kan aflåse og tilføje til dit voksende karaktergalleri. Slet ikke skidt, for et gratis spil.

Det er mine tanker om Genshin Impact baseret på en lille uges spil-tid, har I nogle tips og tricks til mig i fremtiden, og hvad er jeres oplevelse med spilfænomenet, Genshin Impact?

Genshin Impact

Relaterede tekster

2
Aloy kommer til Genshin Impact

Aloy kommer til Genshin Impact

NYHED. Skrevet af Jakob Hansen

Hovedpersonen Aloy fra Horizon: Zero Dawn er en travl kvinde. Tidligere har hun gæsteoptrådt i Monster Hunter: World og Fortnine, inden længe drager hun ud på et helt nyt...



Indlæser mere indhold