Dansk
Gamereactor
artikler
Just Cause 4

Gamereactors rejseguide: Just Cause 4

I sidste del af Gamereactors rejseguide drager vi til billedskønne Solís, der byder på forunderlige ørkener, antikke templer, skønne strande, snedækkede bjerge og et par eksplosioner hist og her.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Her er sidste del af Gamereactors rejseguide, hvor vi introducerer nogle af spilverdens mere interessante ferieøer, som man med fordel kan besøge i disse tider, hvor fysiske rejser stadig er en lidt kompliceret affære.

Ferier handler ikke kun om at slappe af. Det handler også om at få en ordentlig en på opleveren. Og det får du med Just Cause 4, endda en særdeles eksplosiv en af slagsen. Svenske Avalanche Studios har efterhånden fået godt styr på deres open world-formular, og Just Cause 4 er den foreløbige kulmination på en spilserie, der begyndte med det originale Just Cause fra 2006. Der er langt fra tale om noget perfekt spil, men det er nu stadig et besøg værd.

Først og fremmest er det hele herlig overdrevent. I design minder Just Cause 4 om klassiske arkadespil som Contra, hvor du som den amerikanske agent Rico Rodriguez ene mand skal nedkæmpe en hel hær af fjender, mens at skærmen lyser op i et væld af eksplosioner. Det er selvsagt svært at lave en troværdig og engagerende fortælling ud af denne præmis, og det virker næsten til, at Avalanche Studios har givet op på forhånd. Historien er papirstynd og karaktererne er sort/hvide stereotyper symboliseret ved diktatoren Oscar Espinosa, der mere virker som en James Bond-skurk end et statsoverhoved.

Selve det visuelle design er dog yderst farverigt. Tøj og køretøjer er plastret til i farverig maling, der kun kan fungere som camouflage, hvis oprørerne skulle forsøge at vælte Espinoza under et karneval eller en californisk musikfestival. Det farverige design giver ikke mening i forhold til realisme. Men det er med til visuelt at understøtte spillets tematiske opposition mellem kaos/ frihed og kontrol/orden, der symboliseres af skurkenes Black Hands ensartede, sorte påklædning.

Just Cause 4

Generelt er Solis' et imponerede sted. Snedækkede bjerge rejser sig i horisonten, floder løber gennem landet, og små landeveje fører dybt ind i den tætte jungle. De forskellige regioner giver en variation i landskabet, men overordnet set er der ikke meget at foretage sig, og der mangler simpelthen mysterier at løse, mennesker at møde. Din primære interaktion med omverden er at sprænge den i luften, og heldigvis har du masser af eksplosive værktøjer til at hjælpe dig hermed lige fra tanks til bazookaer.

Hvor verdenen i Just Cause 4 ikke er speciel interessant blot at opholde sig i, så er den en fornøjelse at rejse igennem. Rico har nemlig nogle specielle værktøjer til særdeles effektiv transport, som man godt kunne blive lidt misundelige på, når man sidder fast i en bilkø, eller toget er forsinket af sporarbejde. Fra spil som Batman: Arkham City kender du måske den gribekrog, der gør bevægelse til en leg. Ofte er et sådant værktøjs anvendelse begrænset til specifikke kontaktpunkter, men Just Cause 4 står frihed i centrum for alt, så selvfølgelig kan Ricos krog gribbe fast i stort set samtlige objekter og overflader. Og når først den har grebet fast, kommer Rico flyvende afsted. Nøglen er konstant bevægelse. Ved at slippe krogen på det rette tidspunkt og affyre den igen, kan man holde sig flyvende og samtidigt undgå kugler og missiler.

Mobilitet forstærkes yderligere af en faldskærm og en airglider. Faldskærmen er ikke kun brugbar til at undgå at blive en blodig klat. Den kan også anvendes til udnytte gunstige vinde og glide op i luften, som et slags kraftigt hop. Ved at bruge din gribe krog og skifte mellem faldskærmen og airglideren, der lader dig svæve gennem luften med høj fart, kan du holde dig konstant på vingerne. På den måde reduceres bevægelse ikke blot til at holde en enkelt knap i bund, men kræver konstante aktioner fra spilleres side af, og det er virkelig en stor fornøjelse at glide gennem spillets store verden.

Just Cause 4

Krogen har andre formål end give dig fart på. Den kan også bruges til at skabe yderst kreativ destruktion ved at udstyre den med opgraderinger, der for eksempel skyder en lille raketmotor på dine fjender, der sender dem i fuld fart lige ind i en benzintank eller andet eksplosivt materiale (som Solís selvfølgelig er fyldt af).

I det hele taget belønner spillet dig konstant med opgraderinger. Overtager du en ny region, får du adgang til ny køretøjer, nye piloter og nyt udstyr. Men intet af dette betyder rigtigt noget. Rico er allerede så ekstremt kompetent supersoldat, at selv Rambo virker som en lille, spinkel værnepligtig i sammenligning. Du kommer til at besejre hele bataljoner og sluge så meget bly, at du næsten burde forvandles til en statue, så i sidste ende betyder de mange opgraderinger betyder ikke det store. Hvad værre er, så føles missionerne også mere som en sur pligt end afvekslende oplevelser. Der er næsten ingen variation og meget få unikke objektiver. Opskriften lyder altid: spræng noget i luften, tryk på en knap (der på mirakuløs vis åbner en tæt forseglet base), spræng noget mere i luften, forsvar en terminal, og slut så af med et par yderligere eksplosioner.

Som det fremgår, er Just Cause 4 langt fra nogen helstøbt open-world oplevelse, og spillet kan ikke måle sig selv med lidt ældre spil som Grand Theft Auto V og Watch Dogs. Men som en lille, eksplosiv ferie fra de mange dystre spil, der dominerer genren, fungerer spillet ganske glimrende. Du er fri til at gøre næsten alt fra starten af, og så længer du husker at holde pauser undervejs, så byder få konkurrenter på de samme sjove bevægelsesmuligheder og højintense action.

Just Cause 4

Relaterede tekster

Gamereactors rejseguide: Just Cause 4

Gamereactors rejseguide: Just Cause 4

ARTIKEL. Skrevet af Jakob Hansen

I sidste del af Gamereactors rejseguide drager vi til billedskønne Solís, der byder på forunderlige ørkener, antikke templer, skønne strande, snedækkede bjerge og et par eksplosioner hist og her.



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.