Dansk
Mit problem med årlige franchises

Mit problem med årlige franchises

Skrevet af AndersMai den 29 november 2015 kl. 14:16
Tagget som: Årlige Franchise, Assassin's Creed, Call of Duty, EA

Det tager mere tid at lave et spil nu end nogensinde før. Forsinkelser på spil er en nyhed vi får dagligt, men for årlige franchises som Assassin's Creed, Call of Duty og alle EA's sportstitler, er det ikke en mulighed. De skal ligge klar til julesalget og denne ubrydelige deadline kræver kompromisser.

Hvad var problemet med Assassin's Creed: Unity? Svaret er alle de bugs, spillet blev udgivet med. Et mere interessant spørgsmål er derfor at spørge: hvorfor var der så mange bugs i Assassin's Creed: Unity? Udvikleren bag spillet, Ubisoft Montreal, er en kompetent udvikler, med fantastiske titler bag sig. Desuden er der ingen tvivl om, de gjorde deres bedste med Unity. Jeg vil argumentere, at de gjorde mere end deres bedste. De ønskede at overgå deres fans forventninger og præsentere et spil, der ordnede mange af seriens gamle problemer, samtidig med det holdt sig til, hvad der allerede fungerede. Det betød et nyt freerun-system, mulighed for multiplayer i kampagnen og en større by med flere NPC'er på skærmen end tidligere. Jeg beundrer deres mod, for der er simpelthen ikke tid til at tilføje alt det i en årlig franchise. Og hvis det ikke er blevet tilføjet ordenligt og deadlinen rammer... jamen så udgiver man det alligevel, undskylder til fans og patcher det senere. Det undrer ingen, at Syndicate gik væk fra alt multiplayer, og holdt sig til den oprindelige formel.

Dette er også grunden til, at fejl fra det oprindelige Assassin's Creed stadig plager serien. Jeg anmeldte Syndicate for Gamereactor, og selv om jeg elskede det, var det gamle fejl - som kampsystemet - der holdt spillet tilbage. Fordi udviklerne skal skabe en troværdig open-world, fylde den med ting at lave, skrive en god historie og få det hele til at hænge sammen, er der ikke tid til også at starte forfra på kampsystemet.

Call of Duty lider også under at være en årlig franchise, men på en anden måde end Assassin's Creed. Gameplayet i Call of Duty er perfektioneret, hvilket betyder, de ikke har et årligt blåt mærke i form af deres kampsystem. Til gengæld er der trends, der sætter ind, som det åbenbart er umuligt at slippe ud af. I 2014 skiftede Activision deres 2-årsproduktion ud med en 3-årsproduktion, hvilket betyder, at der nu er 3 studier, der arbejder på franchisen; Sledgehammer Games, Treyarch og Infinity Ward. Samarbejdet mellem de 3 studier er tydeligt, da alle ser ud til at fortsætte, der hvor det forrige år sluttede. De sidste mange år er alle deres spil sat ude i fremtiden, hvilket giver adgang til udstyr vi ikke har opfundet endnu. Men jeg er ved at være så træt af FPS'er sat i fremtiden, hvor vi løber hen af bygningerne, og kan se igennem væggene. Jeg tørster efter et Call of Duty sat i 2. verdenskrig, men det vil ikke give mening for nogle af studierne at lave. Det vil være som at starte forfra. Med den deadline udviklerne har på sig, er det lettest at fortsætte, hvor de andre slap, og sætte spillet lidt længere ude i fremtiden. Hvis denne trend skal stoppe, har udviklerne brug for mere tid.

EA's årlige sportstitler har kun ét studie til hver franchise. Dette giver dem omkring 10 måneder til at opdatere sidste års spil. Og det er netop sådan, de fungerer: opdateringer. De kan ikke starte forfra og genskabe systemet, men tilføjer i stedet nok nye mekanikker og animationer, der forhåbentlig skal retfærdiggøre købet af et nyt spil. Det er en fin grænse at ramme, for ligner spillet for meget det forgangne års spil, bliver fans utilfredse, men prøver de for meget nyt, er der større risiko for bugs. Her på Gamereactor debatterede Philip for nogle uger siden om, hvordan vi gamere mangler rygrad. Og jeg vil give ham ret. Hvis ambitionerne overstiger deadlinen, og spillet bliver udgivet fyldt med bugs, er vi hurtige til at brokke os, men endnu hurtige til at købe næste spil i serien. Det er ærgerligt, de kan slippe afsted med det, for årlige franchises tjener ikke andet formål end en god indtjening for firmaerne. Intet spil har godt af en ubrydelig deadline, men hvis vi bliver ved med at købe dem, bliver de ved med at lave dem.

Som Shigeru Miyamoto engang sagde: "A delayed game is eventually good. A bad game is bad forever". Lad os huske det næste gang et spil bliver forsinket, for det betyder at udvikleren har mere tid til at finpudse spillet. Og endnu vigtigere; det giver udvikleren mere tid til ordenligt at tilføje helt nye mekanikker i stedet for at holde sig til den kendte formel. Årlige franchises skubber ikke spilindustrien frem, men er nærmere en form for stilstand. De kommer ud uden de store overraskelser, hverken gode eller dårlige. Men er stilstand godt nok? Personligt så jeg gerne alle de årlige franchises holdt en pause til at genopfinde hjulet. Nyheden om forsinkelser bliver ofte læst med ærgrelse, men hvis jeg læser nyheden om, at Assassin's Creed eller Call of Duty bliver forsinket næste år? Den nyhed ville jeg tage imod med åbne arme.

Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.