Dansk
Spilseriers retninger: Metal Gear Solid

Spilseriers retninger: Metal Gear Solid

Skrevet af Antitomas den 26 juni 2012 kl. 19:27

Jeg vil prøve at starte en ny blogserie, der tager udgangspunkt i hvilke valg forskellige spiludviklere foretager og hvilke retninger spilserierne derved får.

Første episode handler om mine tanker om Metal Gear Solid. Jeg har været fan siden The Twin Snakes, og har gennemført de store 3D-titler samt prøvet alle 2D-spillene (undtagen Snake's Revenge) - fx er jeg i gang med Game Boy Color-spillet - og jeg må konstatere, at serien har udviklet og ændret sig meget på få titler, på trods af at Hideo Kojima placerer mange genkendelige ting i spillene, så vi ikke med det samme lægger mærke til seriens skift i fokus.
For der er konstant et retningsskifte.

Jeg nyder for tiden Peace Walker gennem HD Collection og selvom jeg nyder det, så kan jeg ikke lade være med at være skuffet og forundret over Kojimas mærkelige valg for specielt dette spil, men også andre, nyere MGS'er. Jeg stiller mig selv nogle spørgsmål og disse fører så til andre spørgsmål:

1. Jeg elsker den gode lyd, men gud hvor kunne grafikken godt bruge et løft især i junglesektionerne. Det er ikke pænt at se på, og jeg må nærmest bruge min fantasi til at forestille mig hvordan det havde set ud i en jungle som i Uncharted for at kunne holde det ud og nyde spillet for dets andre kvaliteter. Udover det, så viser styringen såvel som hele måden spillet er inddelt i flere små bidder, at det her spil halter som ikke-håndholdt spil.

Så spørgsmålet er: hvorfor udgive spillet på PSP til at starte med? Den konsol var døende da du udgav Portable Ops, så hvorfor tage chancen og stole så naivt på Sonys håndholdte så tæt på dens totale endeligt?

2. Okay, Kojima, du vil altså absolut støtte Sony med deres lille, skide maskine, der kun har én analog-pind. Fint nok, du har en blind forkærlighed for Sonys maskiner, ligemeget hvor sort ud det ser for dem. Eller Sony har måske betalt dig ekstra for at satse med din serie, der i forvejen ikke just sælger konsoller, i hvert fald ikke siden 4'eren skuffede.
Men HVORFOR bliver du VED med at satse på MGS3+4 gameplayet, hvor en sekundær analog kræves for at spille optimalt? Helt ærligt. Du så hvordan MGS:PO fejlede, men du tænkte bare, "Det er fordi kontrollen skal fordeles anderledes; jeg omplacerer bare knapperne!" i stedet for at gøre det åbenlyse fra start af:
Lav et klassisk Metal Gear i 3D ligesom det første Solid-spil. Ægte, klassiske stealth, set fra oven, som serien startede med; dels så man kan se hvad man behøver, dels fordi det modsat det andet perspektiv IKKE påkræver en sekundær analogpind! If it ain't broke, why fix it? Det er som om du bare tænker: hey, jeg har lige implementeret det med 2 analoger i 3'eren og 4'eren, hvilket fungerede, så derfor skal det videreføres; æv-bæv, jeg gider ikke gå tilbage til det gamle, det er kedeligt og forældet!" Vel er det ej! Det er faktisk som skabt til sådan en maskine. Apropos:

3. Hvorfor porte MGS3, af alle MG-spil, du kunne vælge, til 3DS?! Endnu engang har du én analog som udgangspunkt, og en sekundær som add-on, hvilket ikke er optimalt, skulle jeg hilse at sige... og alligevel vælger du den type gameplay? Ved ikke engang, om man kan vælge fugleperspektivet, som var med fra start af på den første udgave til PS2. Selvom det netop blev kritiseret dengang, så tror jeg det ville være den eneste redning på en håndholdt med én analog.

Okay, fair nok, det er fordi du så kan kalde spillet MGS:3D, et pun over den oprindelige titel og det nye system. Selvom jeg ikke er meget for det, grundet de ovenstående mangler, så kunne jeg næsten godt acceptere det, hvis ikke det var for noget andet:

4. Hvorfor udgiver du så HD Collection lige inden, der faktisk indeholder det samme spil med bedre kontrol og framerate? Hvorfor?

Det er så her, jeg håbede: Oh please, lad det være fordi, at der i stedet for online MGS3 på HD-samlingen, er flyttet multiplayer til 3DS-udgaven. Det kunne gavne den stakkels konsol, der mangler multiplayer i den genre, og generelt god online udover Kid Icarus...
Men nej...

5. HVORFOR ikke give MGS:3D det løft fra katastrofe til acceptabel middelmådighed ved at implementere en fandens MULTIPLAYER? Online eller lokalt, bare én af delene, helst begge dele.

Dette leder mig så tilbage til Peace Walker, så cirklen kan fuldendes.

6. Hvor er folk online, når jeg har brug for dem, dvs. hvor er min lokale splitscreen-funktion, så jeg har et alternativ hvis jeg vil spille multiplayer? Det her med lokal flerspillerfunktion er ikke noget særligt for Konami, det er noget flere og flere udgivere/udviklere af en eller anden grund skærer fra til fordel for online. Når jeg spiller spillet, kan jeg ikke undgå at lægge mærke til, hvor meget det lægger op til multiplayer, både i banerne, men så sandelig også i bosskampene, der nærmest skriger efter dem, hvis man skal klare dem på S-rank og få de Metal Gear-dele, man skal bruge.
Så hvorfor ikke have splitscreen multiplayer med? Måske var det bare mig, men jeg kunne aldrig finde nogen at spille med til kampagnen, når jeg søgte på de mest åbne kriterier på serveren.

Nogle rigtig gode spilidéer, du har, men du er fandme dårlig til at realisere dem. Du har en udmærket multiplayer i MGS3, men den lader du gå i glemsel, ignorerer dens potentiale fuldstændigt, selvom det nok var den mest populære.
Og når du endelig beslutter dig for at lave et håndholdt MGS, så skyder du dig selv i foden hver gang og vil lave port af et spil, der burde forblive og særudvikles til en konsol med bl.a. to analoger.
Du er forvirret Kojima, men jeg ved ikke om du virkelig giver en fuck omkring det. Jeg VIL rigtig gerne kunne lide dine spil, så hvorfor tager du ikke de små, men vigtige detaljer med i overvejelserne, så du i hvert fald kan gøre det LIDT sjovere for de fans, der giver dig dine få salgstal.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.